Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1571784
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 53 (L 134
–
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 53:
”Følger
det af lovforslaget, at man forinden der anvendes magt, sikrer:
at der foreligger en sundhedsfaglig vurdering, der konkluderer, at patientens
og/eller de øvrige beboeres sundhed er i konkret fare, hvis foranstaltningen ikke
gennemtvinges?
at personalet er behørigt instrueret i magtanvendelse?
at personalet tilbydes supervision efter indgrebet?”
Svar:
Grundbetingelserne for at kunne iværksætte foranstaltninger om undersøgelse, ind-
læggelse eller isolation efter det foreslåede kapitel 5 svarer
–
med en række væsentlige
retsgarantier
–
til reglerne i den gældende epidemilov. Efter de gældende regler er
kompetencen til at give træffe afgørelse om iværksættelse af undersøgelse, indlæg-
gelse eller isolation i forbindelse med covid-19 delegeret til Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer alene afgørelse om iværksættelse af en foran-
staltning over for enkeltpersoner, når det efter en konkret og individuel vurdering er
tvingende nødvendigt.
I praksis har Styrelsen for Patientsikkerhed kun iværksat foranstaltninger over for en-
keltpersoner i tilfælde, hvor
1) personen er konstateret smittet med Covid-19 eller lægeligt formodes at være smit-
tet,
2) personen har en risikoadfærd, som viser, at personen ikke kan eller vil følge anvis-
ninger, typisk på grund af psykisk sygdom eller kognitive funktionsnedsættelser, og
3) personen færdes i et miljø, hvor personen udsætter grupper, der er i særlig risiko
for alvorlig sygdom ved smitte med Covid-19, for smitte.
I grundlaget for en afgørelse om at iværksætte en foranstaltning over for en enkeltper-
son lægges der således ud fra de konkrete omstændigheder i sagen vægt på, hvor po-
tent en smitterisiko der er tale om, samt om personen ved sin adfærd konkret udsætter
særlige risikogrupper i forhold til covid-19 for smitte.
Der tilvejebringes blandt andet oplysninger om personens sygdomsforløb, habituelle
tilstand, kognitive evner og personens adfærd, herunder om personen er kontaktsø-
gende, skubber til, spytter eller hoster på andre personer. Endvidere tilvejebringes der
fx oplysninger om, hvorvidt plejepersonalet har iværksat socialpædagogiske tiltag med