Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329295_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1561718
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundheds- og ældre-
ministeren, som hermed besvares af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorledes plejehjemsbeboeres retssikkerhed er tilgodeset i
lovforslaget, således at hverken beboere eller pårørende skal frygte scenarier, som
dem vi har set under covid-krisen, hvor mange plejehjemsbeboere og deres pårørende
har været underlagt vidtgående restriktioner og frihedsberøvelser, som ikke har haft
lovhjemmel?”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål 3 (L 134) er der ikke efter de forslåede
§§ 29 og 30 om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behand-
lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v., herunder plejehjem, hjemmel til frihedsbe-
røvelse af beboere.
Dog vil Styrelsen for Patientsikkerhed efter de foreslåede §§ 14, 15 og 21 efter en kon-
kret vurdering kunne meddele individuelle påbud om indlæggelse, isolation, og om
dørlåsning m.v., som vil kunne omfatte enhver person, herunder også beboere på ple-
jehjem, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller formodes at
kunne være smittet med en sådan.
Som forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 om en ny epidemilov følger
det af det foreslåede § 64, stk. 1, at der vil være automatisk domstolsprøvelse
og ikke
blot domstolsprøvelse efter begæring
ved individuelle påbud om foranstaltninger,
som har karakter af frihedsberøvelse.
Den foreslåede ordning for automatisk domstolsprøvelse vil indebære, at hvis Styrel-
sen for Patientsikkerhed træffer en afgørelse eller meddeler et påbud i medfør af bl.a.
de foreslåede § 14 om indlæggelse, § 15 om isolation, § 21 om dørlåsning m.v., der har
karakter af frihedsberøvelse, skal styrelsen automatisk indbringe sagen for retten til
prøvelse.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om friheds-
berøvelse. For så vidt angår grundlovens § 71 kan der henvises til afsnit 7.1.2 i de al-
mindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
Derudover kan det i forhold til den enkeltes retssikkerhed bemærkes, at det følger af
det foreslåede § 12, stk. 3, at foranstaltninger over for enkeltpersoner, der iværksættes
i medfør af kapitel 5 i det fremsatte lovforslag, skal efterprøves af Styrelsen for Pati-
entsikkerhed henholdsvis 3, 10, 20, og 30, efter at foranstaltningen er iværksat, for at
./.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om plejehjemsbeboeres retssikkerhed i forbindelse med restriktioner, til sundheds- og ældreministeren
påse, om betingelserne fortsat er opfyldt. Herudover følger det af det foreslåede § 61,
stk. 1, at der er mulighed for at indbringe afgørelser efter loven for Ankenævnet for
Epidemiloven.
Endelig kan jeg oplyse, at det er Sundhedsministeriets vurdering, at personer, som
måtte blive meddelt et individuelt påbud i medfør af lovforslaget, der har karakter af
frihedsberøvelse, vil være omfattet af § 71-tilsynets kompetencer. Tilsynet, der er ned-
sat i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, kan ikke træffe afgørelser eller vurdere lovlig-
heden af administrative frihedsberøvelser, men kan give udtryk for sin vurdering af
forholdene for de administrativt frihedsberøvede personer, herunder afgive i kritiske
bemærkninger, anbefalinger og henstillinger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2