Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2330118_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1569850
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 20 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren som foreslået af Alzheimerforeningen overveje at give Ankenævnet for
Epidemiloven en proaktiv rolle, så ankenævnet af egen drift kan behandle sager, hvor
der er truffet afgørelse eller indført regler som følge af epidemilovens bestemmelser,
eller hvor forvaltning af disse regler skønnes at stride imod epidemilovens bestemmel-
ser?”
Svar:
Det er efter min opfattelse afgørende, at retssikkerheden styrkes i forhold til den hid-
tidige regulering ved foranstaltninger overfor enkelte personer.
Med oprettelsen af Ankenævnet for Epidemiloven sikres det, at personer, der efter en
konkret vurdering meddeles et individuelt påbud efter de foreslåede § 13, § 14, stk. 1,
§ 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, har mulighed for at klage.
For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af ressourcerne i klagenævnet
foreslås det, at klagenævnet
på samme måde som domstolene i civile sager
alene
skal tage stilling til de forhold, som er gjort gældende af parterne i forbindelse med
klageindgivelsen.
I den forbindelse er det vigtigt for mig at bemærke, at administrative frihedsberøvelser
efter grundlovens § 71, stk. 7, er underlagt et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de på-
gældende skal have adgang til at rette henvendelse. Tilsynet kan ikke træffe afgørelser
eller vurdere lovligheden af administrative frihedsberøvelser, men kan i forbindelse
med eller som følge af sine fysiske tilsyn eller henvendelser fra borgere give udtryk for
sin vurdering af forholdene for de administrativt frihedsberøvede, herunder afgive i
kritik, anbefalinger og henstillinger.
Det er Sundhedsministeriets vurdering, at personer, som måtte blive meddelt et på-
bud, som måtte have karakter af frihedsberøvelse, vil være omfattet af § 71-tilsynets
kompetencer.
Med venlig hilsen
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om at lade ankenævnet af egen drift behandle sager, hvor afgørelser eller regler skønnes at stride imod epidemilovens bestemmelser, til sundhedsministeren
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2