Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2328860_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1569845
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 16 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil i istere so foreslået af I stitut for Me eskerettigheder tage i itiativ til at
fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at det ikke er muligt efter lovforslagets § 24,
stk. , at for yde, at ere e d perso er sa les ud fra et ”forsigtighedspri ip”, ef-
tersom det ifølge Institut for Menneskerettigheder vil gøre forsamlingsfriheden illuso-
risk?”
Svar:
Med det foreslåede § 23, stk. 3, foreslås det udtrykkeligt fastsat, at samfundsmæssige
foranstaltninger efter kapitel 6 i lovforslaget skal være nødvendige, så kortvarige som
muligt og stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltningen. Det foreslås endvidere
udtrykkeligt fastsat, at den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal
anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet, og at foranstaltninger skal
ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.
Det følger heraf, at der ikke vil kunne fastsættes regler om forbud mod, at eksempelvis
ti personer eller færre befinder sig på samme sted, hvis en mindre indgribende foran-
staltning vil være tilstrækkelig til at opnå formålet med et forbud. Hvis et sådant forbud
ikke vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
samfundskritisk sygdom, jf. det foreslåede § 23, stk. 1, vil det ikke kunne iværksættes,
ligesom et forbud vil skulle være så kortvarigt som muligt og ophæves, når der ikke
længere er grundlag for at opretholde forbuddet.
Det vil således
uanset den konkrete udmøntning af et eventuelt forbud efter den
foreslåede bestemmelse
være et krav, at fastsættelse af forbud mod, at flere perso-
ner befinder sig på samme sted, overholder de nævnte principper, herunder princippet
i lovforslagets § 23, stk. 3.
Det forudsættes, at vurderingen vil skulle foretages i forbindelse med den konkrete
udmøntning af et forbud.
Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at fastsætte regler om forbud mod, at
flere personer befinder sig på samme sted efter den foreslåede § 24 endvidere vil være
omfattet af den særlige ordning for parlamentarisk kontrol, og det vil således bl.a. være
et krav for at udstede regler i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling
fra Epidemikommissionen om, hvorvidt sådanne regler bør udstedes, ligesom kommis-
sionens indstilling herom vil skulle offentliggøres.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, så det ikke ud fra et forsigtighedsprincip kan forbydes, at mere end to personer samles, til sundhedsministeren
Det er samtidig min opfattelse, at der
særligt i forbindelse med større epidemier og
ved sygdomme, som man ikke kender konsekvenserne af eller udsigterne for
fortsat
skal være adgang til, at regeringen ud fra et forsigtighedsprincip kan fastsætte regler
om foranstaltninger, selvom der ikke foreligger tydelig eller entydig evidens eller fast
viden om virkningen heraf, og selvom Epidemikommissionen har udtalt sig herimod.
Dette ændrer dog ikke ved, at der alene vil kunne fastsættes regler om forbud i medfør
af den foreslåede § 24, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herunder i overensstem-
melse med den foreslåede model for parlamentarisk kontrol.
På baggrund af ovenstående finder jeg ikke anledning til at fremsætte et ændringsfor-
slag med et indhold som beskrevet i spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2