Skatteudvalget 2020-21
L 133
Offentligt
2385900_0001.png
4. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 133
Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 7. april 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at ændre overskriften på loven, idet titlen pt. peger fingre af virksomhedsejere, der blot følger loven, til skatteministeren
2385900_0002.png
Spørgsmål
Hvad siger ministeren til at ændre overskriften på loven som LogF foreslår, idet titlen pt.
peger fingre af virksomhedsejere, der blot følger loven?
Svar
Formålet med lovforslaget er at hindre en udnyttelse af reglerne ved overtagelse af virk-
somhed i virksomhedsordningen af nærtstående, således at reglerne fortsat er robuste og
fungerer efter hensigten.
Det er ikke hensigten at pege fingre ad virksomhedsejere, men titlen afspejler, at der har
været et problem med reglerne, hvor det har været muligt at udnytte gældende regler til at
omgå en beskatning i strid med hensigten bag loven. Titlen konstaterer blot, at denne
form for udnyttelse ikke fremover vil blive tilladt.
Det er derfor vurderingen, at titlen på lovforslaget ikke bør ændres.
Side 2 af 2