Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. november 2020
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 13 stillet af udvalget den 30. oktober
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/10-20 fra FSR - danske
revisorer, jf. L 13 - bilag 4?
Svar:
FSR
–
danske revisorer ønsker, at der bliver taget skridt til en bedre be-
skyttelse af titlerne ”revisor” og ”revision” for at beskytte brugere af regn-
skaber.
FSR - danske revisorer fremsatte også dette ønske i sit høringssvar til ud-
kastet til forslag om ændring af revisorloven.
Jeg skal derfor henvise til høringsnotatet vedrørende lovforslag om æn-
dring af revisorloven, hvoraf det fremgår, at:
”Der er ikke i dag en beskyttelse af revisortitlen svarende til den beskyt-
telse, der gælder for benyttelse af advokattitlen, jf. retsplejelovens regler
herom.
Efter revisorloven er anvendelsen af betegnelserne »statsautoriseret revi-
sor«, »registreret revisor« og »godkendt revisor« beskyttet. Tilsvarende
gælder, at anvendelsen af betegnelserne »statsautoriseret revisionsvirk-
somhed« »registreret revisionsvirksomhed« og »godkendt revisionsvirk-
somhed« er beskyttet.
Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at betegnelsen »revisor« anvendes i
tilfælde, hvor pågældende ikke er godkendt revisor. Tilsvarende anvendes
betegnelserne »revisor« og »revision« i navnene på virksomheder, der ikke
er godkendte revisionsvirksomheder.
Erhvervsstyrelsen er endvidere opmærksom på, at enkelte regnskabsbru-
gere fejlagtigt har troet, at en revisorpåtegning på en årsrapport er udført
af en godkendt revisor, som ikke er godkendt. Dette imødegås nu ved over-
vågning ved indrapportering, ligesom der er indledt et samarbejde med
FSR om systemunderstøttelse af ikke godkendte revisorers påtegninger på
regnskaber. Antallet af sager er forholdsvis få set i forhold til de ca.
280.000 årsrapporter, der indberettes årligt. Samtidig vil forslaget fra FSR
–
danske revisorer betyde, at et stort antal virksomheder vil blive bebyrdet
med at skulle foretage navneændring. På denne baggrund ses der ikke til-
strækkeligt grundlag
for at imødekomme det foreslåede.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk