Skatteudvalget 2020-21
L 129
Offentligt
2324567_0001.png
26. januar 2021
J.nr. 2020 - 7586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 129 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsaf-
giften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energief-
fektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af
brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og for-
højet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, for-
længelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretø-
jer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 129 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvilken model der skal tages udgangspunkt i ved afgiftsfastsættelsen for et ombygget veterankøretøj, til skatteministeren
2324567_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvilken model der skal tages udgangspunkt i ved afgiftsfastsæt-
telsen for et ombygget veterankøretøj, som enten har tabt sin hidtidige afgiftsmæssige
identitet, eller som skal indregistreres for første gang efter at være importeret.
Svar
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 4. de-
cember 2020 aftale om en grøn omstilling af vejtransporten. Aftalen sikrer tryghed for bil-
ejerne de kommende år og indeholder initiativer, der skønnes at reducere udledningen af
drivhusgasser med 1 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030 og samtidig sikrer 775.000
grønne biler på vejene i 2030.
775.000 grønne biler i 2030 er et meget stort løft i forhold til antallet af grønne biler på
vejene i dag. Aftalen sikrer samtidig tryghed for bilejerne, så hverdagen for almindelige fa-
milier kan hænge sammen i hele Danmark.
Der gælder i dag særligt gunstige afgiftsregler for veterankøretøjer både ift. registreringsaf-
gift og de løbende afgifter (vægtafgift mv.). For at et køretøj kan omfattes af disse lempe-
lige regler, skal køretøjet være mindst 35 år gammelt og fremtræde som ved første regi-
strering
dvs. originalt (det såkaldte originalitetskrav).
Det følger af aftalen af 4. december 2020, at originalitetskravet afskaffes. Med L 129 fore-
slås således, at alle køretøjer, der er mere end 35 år gamle, vil kunne afgiftsberigtiges efter
de lempelige registreringsafgiftsregler for veterankøretøjer, uanset om de fremstår som
ved første registrering eller ej.
Dette medfører, at køretøjer, der er mere end 35 år gamle, herefter skal behandles som
alle andre køretøjer i forhold til reglerne om identitetstab, jf. registreringsafgiftslovens §
7a.
Der vil således ikke være forskel på de to tilfælde. Jeg kan endvidere henvise til mit svar
på spørgsmål 30 til L 129.
Side 2 af 2