Transportudvalget 2020-21
L 127
Offentligt
2349413_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 127
Forslag til lov om ændring af færd-
selsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. 58:
Vil ministeren med henvisning til ministeren ændringsforslag af 5.
marts 2021 om tydeliggørelse af undtagelse af konfiskation for
tredjemand redegøre for, om undtagelsen til konfiskationsreglerne
med ændringsforslaget fortsat er en snæver undtagelse?
Svar:
Jeg kan henvise til den udtalelse til Transportudvalgets betænk-
ning, som jeg fremsendte til Transportudvalget den 5. marts 2021.
I udtalelsen anmodes bl.a. om, at den deri anførte affattelse af
punkt 2.5.2.3 om konfiskation fra tredjemand optages i udvalgets
betænkning og dermed erstatter punkt 2.5.2.3 i den fremsatte ver-
sion af lovforslaget.
Det fremgår af den ændrede affattelse af punkt 2.5.2.3, at det fore-
slås, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hvis kon-
fiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig
henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive
anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i § 132 a,
stk. 2, 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin øko-
nomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den
anden person.
Det fremgår endvidere, at det forudsættes, at der er tale om en
snæver undtagelse, idet udgangspunktet vil være, at køretøjer be-
nyttet til vanvidskørsel som udgangspunkt konfiskeres, og ejeren
herefter må søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod fø-
reren.
L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm., om undtagelsen til konfiskationsreglerne med ændringsforslaget fortsat er en snæver undtagelse, til transportministeren
2349413_0002.png
Side 2/2
Jeg kan endvidere henvise til det ændringsforslag til lovforslagets §
1, nr. 13, og bemærkningerne hertil, som jeg fremsendte til Trans-
portudvalget den 5. marts 2021.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht