MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2021
2021-408
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. j stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 127
–
Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod
vanvidskørsel), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/1-21 fra Finans & Leasing
vedrørende konfiskation af leaset biler i forbindelse med vanvidskørsel, jf. L
127 - bilag 1?
Svar:
I henvendelsen omtales en problematik med svindel med klonede biler. Svin-
del med klonede biler er på ingen måde acceptabelt, og både Transportmini-
steriet og Færdselsstyrelsen tager problematikken alvorligt.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomhedernes syns-
og
omsynsaktiviteter, som er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 959 af 24.
september 2012 om syn og godkendelse af køretøjer.
Færdselsstyrelsen fører tilsyn efter en risikobaseret model. Tilsynsfre-
kvensen afhænger af synsstedets pointsaldo. Jo flere point et synssted
har, jo oftere føres der tilsyn hos det pågældende synssted. Det betyder,
at Færdselsstyrelsens tilsyn fokuseres hos synssteder med høj point-
saldo, dvs. hvor der begås flest fejl. Færdselsstyrelsens bilsynsinspektø-
rer udvælger køretøjer fortrinsvis i disse synsvirksomheder.
Ved kloning bliver et køretøj forsynet med et andet køretøjs identitet. Der
kan eksempelvis være tale om et køretøj, der er blevet totalskadet i ud-
landet, hvorefter dets identitet (stelnummer) bliver overført til et stjålet
køretøj af samme model.