Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 125
Offentligt
2315766_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til L 125 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 til L 125:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er dommerstolsprøvelse af beslutnin-
ger om tvangstest, og den fastholdelse eller frihedsberøvelse, der er i den forbin-
delse?
Svar:
Afgørelsen om at pålægge en udlænding at lade sig undersøge for f.eks. covid-19 er
efter lovforslaget en forvaltningsretlig afgørelse, der skal træffes af Hjemrejsesty-
relsen som led i hjemrejsesagsbehandlingen.
Hjemrejsestyrelsen vil kunne pålægge en udlænding at lade sig undersøge for f.eks.
covid-19, hvis undersøgelsen er nødvendig for udlændingens udrejse, og udlændin-
gen ikke frivilligt vil lade sig undersøge.
Hjemrejsestyrelsen vil skulle vurdere, om der er forhold, der taler afgørende imod
at pålægge udlændingen at lade sig undersøge. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
udlændingen er særligt sårbar på grund af traumer, ung alder eller lignende.
Udlændingen vil kunne fremstilles for en sundhedsperson ved politiets bistand, hvis
udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om undersøgelse, og
undersøgelsen anses for nødvendig for at gennemføre udrejsen.
Det vil være Hjemrejsestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvornår det er nød-
vendigt at pålægge en udlænding at lade sig undersøge for en sygdom. Det vil end-
videre være Hjemrejsestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvornår det er nød-
vendigt at anmode politiet om bistand til at fremstille en udlænding for en sund-
hedsperson.
Hvis udlændingen er uenig i Hjemrejsestyrelsens afgørelse, er det en del af forsla-
get, at afgørelsen vil kunne påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Da
Side
1/2
8. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 24376
1490635
L 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorfor der ikke er domstolsprøvelse af beslutninger om tvangstest og den fastholdelse eller frihedsberøvelse, der er i den forbindelse, til udlændinge- og integrationsministeren
der er tale om en indgribende afgørelse, vil klagen blive tillagt opsættende virkning,
hvis den indgives rettidigt. I en sådan situation vil undersøgelsen derfor ikke kunne
gennemføres med politiets bistand, før ministeriet har taget endelig stilling til sa-
gen.
Grundlaget for at pålægge undersøgelsen vil i forbindelse med eventuel klage der-
for efter lovforslaget blive grundigt vurderet af to myndigheder, inden undersøgel-
sen eventuelt gennemføres som et tvangsindgreb. Det er min opfattelse, at denne
ordning giver tilstrækkelig sikkerhed for, at der i disse sager bliver truffet de kor-
rekte afgørelser.
Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelser, ligesom an-
dre forvaltningsretlige afgørelser, kan indbringes for domstolene i medfør af grund-
lovens § 63, der giver en generel adgang til at få prøvet afgørelser truffet af den
offentlige forvaltning. Prøvelsen vil ske i den almindelige civile retsplejes former.
Udgangspunktet for en prøvelse efter grundlovens § 63 er, at domstolene foretager
en legalitetsprøvelse, dvs. en prøvelse af afgørelsens retsgrundlag, myndighedens
kompetence m.v.
I forhold til spørgsmålet om frihedsberøvelse er det, som der også er redegjort for
i den kommenterede høringsoversigt, Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at en sundhedsfaglig undersøgelse som den i lovforslaget foreslåede, som
foregår ved podning og eventuelt under kortvarig fastholdelse eller lignende magt-
anvendelse, ikke er et indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse. Det er på den
baggrund ministeriets vurdering, at indgrebet ikke er omfattet af den særlige dom-
stolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2