L 125 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Mulighed for at pålægge en udlænding, der skal udrejse af landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-12-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 21-12-2020
Betænkning afgivet 14-01-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-01-2021
3. behandlet, vedtaget 26-01-2021
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Resumé:
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, der gør det muligt at pålægge en udlænding at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af epidemiloven, f.eks. covid-19, og at en sådan undersøgelse om nødvendigt kan gennemføres tvangsmæssigt med politiets bistand, hvis det er nødvendigt for udlændingens udrejse. Baggrunden herfor er, at flere lande har indført krav om dokumentation for, at en person ikke er smittet med covid-19, når personer uden lovligt ophold udsendes af Danmark.

Regeringen ønsker, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. februar 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 70 (S, V, DF, KF, NB og LA), imod stemte 26 (RV, SF, EL, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.