Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 124
Offentligt
2316012_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 124 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 124:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at man har valgt et lavt beviskrav ved
tilbageholdelse af ydelser, og hvorfor man ikke betragter beslutning om tilbagehol-
delse som en afgørelse med mulighed for parthøring?
Svar:
Med lovforslaget foreslås det, at udbetaling af yderligere støtte ved repatriering
tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der
foreligger et forhold, som kan føre til bortfald af yderligere støtte. Forslaget inde-
bærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbageholde udbetaling af yderligere
støtte, når der forud for en afgørelse om bortfald af yderligere støtte foreligger op-
lysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af
bortfaldsadgangen, dvs. omstændigheder, der ville kunne have udelukket en ud-
lænding fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1
og 2, og stk. 5. Efter forslaget er der tale om en relativ lav bevisstandard, idet der
alene skal være grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af bort-
faldsadgangen.
Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse over for den re-
patrierede person om at tilbageholde udbetaling af yderligere støtte ved repatrie-
ring ikke er en afgørelse. Der skal således bl.a. ikke ske partshøring eller gives en
begrundelse for, hvorfor støtten tilbageholdes, ligesom der ikke kan klages over
Udlændingestyrelsens vurdering til brug for tilkendegivelsen om, at støtten tilbage-
holdes. I den forbindelse anføres det, at retstilstanden også uden den foreslåede
bestemmelse ville være, at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse til en person om,
at støtten tilbageholdes, ikke ville være en afgørelse i forvaltningslovens forstand,
men en procesledende beslutning, idet der herved kan lægges vægt på, at tilken-
degivelsen ikke afgør, om den repatrierede person fortsat har ret til støtte og der-
med afslutter sagen, men derimod kan betragtes på linje med en foreløbig justering
af en løbende udbetaling. Spørgsmålet kan dog give anledning til en vis tvivl, idet
Side
1/2
8. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 24367
1490569
 L 124 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om et lavt beviskrav ved tilbageholdelse af ydelser og om tilbageholdelse uden parthøring, til udlændinge- og integrationsministeren
der er tale om en beslutning med midlertidige faktiske virkninger for den pågæl-
dende, og formålet med denne foreslåede bestemmelse er således at sikre, at der
ikke er uklarhed om retstilstanden.
Forslaget om adgangen til at tilbageholde yderligere støtte har til formål at sikre, at
en afgørelse om bortfald efter omstændighederne ikke vil være uden reel virkning
i situationer, hvor vurderingen af, om et forhold er omfattet af bortfaldsadgangen,
først foretages på et tidspunkt, hvor efterfølgende tilbagebetaling af hjælpen viser
sig at være udsigtsløs. Det er således vurderingen, at bevisstandarden ved tilbage-
holdelsesvurderingen bør være lavere end bevisstandarden ved bortfaldsvurderin-
gen.
Endvidere er det vurderingen, at der med ordningen skal kunne foretages en for-
holdsvis hurtig vurdering af adgangen til at tilbageholde repatrieringsstøtten, så
formålet med den foreslåede ordning ikke i realiteten forspildes, hvis tilbagebeta-
ling måtte vise sig udsigtsløs.
Samtidig forudsættes det med lovforslaget, at det af hensyn til den enkelte person
vil kræve en forholdsvis hurtig sagsbehandling fra såvel kommunen som Udlændin-
gestyrelsen, når indhentelse af vurderingen er til brug for kommunalbestyrelsens
vurdering af tilbageholdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det umiddelbart
er vurderingen, at der alene vil være tale om et begrænset antal sager om tilbage-
holdelse, og at det således vil være muligt for myndighederne at prioritere sådanne
sager.
Mattias Tesfaye
/
Jesper Gori
Side
2/2