Sundhedsudvalget 2020-21
L 121
Offentligt
2318239_0001.png
Bilag d
April 2018
Regler og fakta om asbest
Om asbestreguleringens udvikling
Op igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmas-
sen, som i skibe, toge, bremser på biler m.m.
I Danmark har asbest i høj grad været anvendt inden for byggeriet og i produktio-
nen af eternit (fibercement) anvendt til facade- og tagbeklædning, hvor asbest frem
til 1985 var det foretrukne fibermateriale. Asbest har også haft udbredt anvendelse
som isoleringsmateriale inden for både byggeri og i skibsværftsindustrien.
Allerede i 1941 blev faren ved brugen af asbest nævnt i Arbejdstilsynets årsberet-
ning. I årene efter frem til 1972 udstedte Arbejdstilsynets flere skrivelser om brug
af asbest.
I 1972 udstedte Arbejdstilsynet en bekendtgørelse, der forbød brugen af asbest til
visse former for isolering (varmeisolering). I 1980 udstedte Arbejdstilsynet en be-
kendtgørelse, der som udgangspunkt forbød anvendelsen af asbest med få undta-
gelser. Undtagelserne var asbestcementprodukter som f.eks. tagbeklædning, frikti-
onsbeklædning (bremse- og koblingsbelægninger), pakningsmaterialer, lejeforinger
og kommutatorer.
I 1986 blev forbuddet skærpet, hvilket bl.a. indebar forbud mod højtryksspuling og
asbestcementprodukter til indvendig brug. Herefter var det kun tilladt at anvende
asbestcementbølgeplader og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer,
friktionsbelægninger (bremse- og koblingsbelægninger), lejeforinger og kommuta-
torer. I 1987 blev forbuddet yderligere skærpet, således at man herefter ikke måtte
anvende asbestholdige materialer til tagdækning.
Fra 1993 og frem til 2005 har der kun været undtaget ganske få typer af produkter
fra forbuddet.
Det er fortsat tilladt at have asbest og asbestholdige materiale i f.eks. bygninger og
tog, indtil materialet er udtjent eller bortskaffet, hvis det har været lovligt fremstil-
let, importeret og anvendt inden for den pågældende tilladte periode. Det er dog en
forudsætning, at materialet er intakt, eller at man har forseglet eller indkapslet as-
besten forsvarligt, så ingen udsættes for asbestfibre.
 L 121 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange personer med samme eksponeringshistorik der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af malignt mesotheliom i perioden 2021-2040, til sundheds- og ældreministeren
2318239_0002.png
I 1983 udstedte EU asbestdirektivet
1
. Direktivet blev i 2009 nyafattet
2
. Direktiver-
ne er implementeret ved asbestbekendtgørelsen, som regulerer sikkert arbejde med
nedrivning af asbest samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger,
anlæg, tekniske hjælpemidler m.v., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale
3
.
REACH-forordningen regulerer markedsføring af asbestholdige materialer, der
som udgangspunkt er forbudt, jf. REACH forordningens art. 67. Det er angivet i
REACH-forordningens bilag XVII, pkt. 6, at fremstilling, markedsføring og an-
vendelse af asbestfibre og af artikler og blandinger med indhold af sådanne fibre,
der bevidst er tilsat, er forbudt.
Der er dog i REACH-forordningens bilag XVII pkt. 6 nr. 2, mulighed for, at med-
lemsstaterne kan tillade markedsføring af artikler med asbestfibre, som var installe-
ret og/eller i drift 1. januar 2005, såfremt de inden den 1. juni 2011 indberettede
dette til Kommissionen. Det har Danmark gjort for at undgå tvivl om, hvad begre-
bet artikler omfatter og for at sikre, at bl.a. huse med eternittage stadig kan mar-
kedsføres. Dette er grundlaget for undtagelsen i asbestbekendtgørelsens § 3, stk. 2,
hvor det tillades, at bl.a. tekniske hjælpemidler med asbest fortsat markedsføres i
Danmark.
Siden 1986 har det i Danmark været forbudt at fremstille, importere, anvende eller
arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form. Denne be-
stemmelse er videreført i den gældende asbestbekendtgørelse. Det danske forbud
begrænser sig ikke kun til artikler og blandinger med indhold af sådanne fibre, der
bevidst er tilsat, men omfatter også mineralholdige materialer med forurening af
asbest.
Derudover regulerer bygherrebekendtgørelsen bygherrens pligter i forhold til as-
best, hvor bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov
om arbejdsmiljø regulerer pligter for projekterende og rådgivere.
1
Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod
farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (andet særdirektiv i henhold til artikel 8 i
direktiv 80/1107/EØF).
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttel-
se af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest.
3
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest.
2
 L 121 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange personer med samme eksponeringshistorik der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af malignt mesotheliom i perioden 2021-2040, til sundheds- og ældreministeren
2318239_0003.png
Fakta om asbest:
Typiske anvendelser af asbest
Asbestfibre er ildfaste og varmeisolerende og har i kraft af disse egenskaber fundet
bred anvendelse til isolering og brandsikring og som fyld- og forstærkningsmate-
riale i forskellige produkter. Anvendelsen har især fundet sted inden for byggeriet,
hvor asbesten fortsat kan findes i bygninger opført før slutningen af 1980’erne.
Asbest kan eksempelvis findes i beklædningsplader til vægge, lofter og tage, i
gulvbelægninger og i særlige produkter som asbestholdige ventilationskanaler,
asbestcementholdige rør til vandforsyning, fugemasser, pudsmaterialer og flise-
klæbere
4
.
I Danmark toppede forbruget i midt i 1970'erne, med en årlig import til Danmark af
30.000 tons asbest. Herefter faldt importen til det ubetydelige i 1986, hvor asbest i
praksis blev forbudt. Ca. 150.000
5
personer i Danmark vurderes at have arbejdet
med asbest frem til forbuddet, bl.a. i byggebranchen, ved el- og varmeværker, på
skibsværfter og på eternitfabrikken i Aalborg. Hvor mange, der har været udsat for
asbest, både før og efter forbuddet vides ikke, men dette tal må antages at være
større. Trods forbud mod brug af asbest i Danmark i 1986 vil hyppigheden af as-
bestbetingede sygdomme, først og fremmest asbestbetinget lungehindekræft (me-
sotheliom) og lungekræft, fortsætte med at stige til omkring 2025 og først derefter
aftage. Det skyldes de ofte lange latenstider
6
.
Helbredseffekter ved udsættelse for asbest
Arbejdsbetinget udsættelse for asbestfibre øger risikoen for udvikling af en række
sygdomme, med lungeasbestose, lungekræft og lungehindekræft (mesotheliom)
som de væsentligste. Kræftsygdomme i strube, mave og tarm er også sat i forbin-
delse med asbestudsættelse, men optræder mindre hyppigt. Fortykkelser af lunge-
hinden (pleura plaques), som ses hos ca. 50 % af kraftigt asbestudsatte, regnes for
en markør for asbestudsættelse. Tilstanden er godartet og normalt uden sympto-
mer
7
.
Asbestose, som er en kronisk lungesygdom, hvor lungevævet omdannes til arvæv
(fibrose), og lungekræft ses ved udsættelse for høje koncentrationer og længere tids
påvirkning
7
. Sygdommene viser sig typisk efter hhv. 10-20 år og 10-30 år efter
udsættelsen
4
.
Lungehindekræft, som er en kræftform, der opstår i lungehindernes celler, har en
lang latenstid og viser sig normalt først efter 15-50 år
4
. Der er ikke konstateret no-
gen nedre grænse uden risiko og selv kortvarig udsættelse (f.eks. af nogle dages
4
Arbejdstilsynet. At-vejledning C.2.2-1: Asbest. Juli 2005 - Opdateret oktober 2016.
Tallet stammer fra artiklen: Brauer C, Baandrup U, Jacobsen P et al. Screening for asbest-
betingede sygdomme, Ugeskrift for læger 2009; 171: 433-36. Artiklen gengiver ikke, hvor-
dan tallet er fremkommet, men kilden menes at være Kræftens Bekæmpelse, der i anden
sammenhæng er citeret for et lignende estimat (personlig kommunikation med C. Brauer, 9.
april 2018).
6
Peterse
n R
og Mikkelsen
S
: Asbest er fortsat et helbredsproblem. Månedsskrift for almen
praksis december 2014
7
www.Sundhed.dk.
5
3
 L 121 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange personer med samme eksponeringshistorik der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af malignt mesotheliom i perioden 2021-2040, til sundheds- og ældreministeren
2318239_0004.png
varighed
8
) for små koncentrationer af asbestfibre øger risikoen for at udvikle lun-
gehindekræft
6
. Sygdommen har normalt ingen helbredende behandling og patien-
terne dør typisk 9-10 måneder efter diagnosen
7,9
.
Asbestudsættelsen omregnes ofte til fiberår, hvor 25 fiberår svarer til udsættelse for
1 asbestfiber pr. ml. luft i 25 år eller 25 asbestfibre pr. ml. luft i 1 år. Internationalt
er der enighed om, at en udsættelse på 25 fiberår eller mere medfører en fordobling
af risikoen for lungekræft. En nedre grænse på 25 fiberår indgår i praksis vedrøren-
de anerkendelse af asbestrelateret lungekræft
9,10
.
Anmeldte lidelser forbundet med asbestudsættelse
11
Antallet af afgørelser vedrørende asbestrelaterede sygdomme har ligget forholds-
vist stabilt på cirka 500 sager årligt i perioden 2007 til 2016. Anerkendelsesprocen-
ten er relativt høj sammenlignet med den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for
erhvervssygdomme på knapt 25 %. Tal for behandling af sager med slutdiagnoser-
ne mesotheliom, asbestose, lungehindefortykkelse og lungekræft i perioden 2007
til 2016 er vist herunder.
Mesotheliom (typisk lunge- eller bughindekræft)
Sygdommen har en latenstid på 15-50 år efter udsættelse for asbest. Sygdommen
kan anerkendes, hvis det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at tilskadekomne
har været tilstrækkeligt udsat for asbest eller asbestholdige materialer på arbejdet.
Asbest er eneste kendte årsag til sygdommen og tobaksforbrug er uden betydning.
Tabel 1: Sager om mesotheliom
12
behandlet i AES i anerkendelsesårene 2007-2016, opgjort
på slutdiagnose. Fordelt efter afgørelse.
Kendelse/
anerkendelsesår
Anerkendt
Afvist
Henlagt
I alt
Anerkendelsesprocent.
65
20
3
88
74
67
36
0
103
65
83
37
4
124
67
87
22
2
111
78
83
23
1
107
78
86
37
7
130
66
103
39
4
146
71
86
43
1
130
66
100
36
1
137
73
97
40
3
140
69
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Tabel 1 viser, at anerkendelsesprocenten svinger mellem 65 og 78 % henover peri-
oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 70 % for hele perioden.
Asbestose
Der er tale om en kronisk lungesygdom med en latenstid på 10-20 år efter udsættel-
sen for asbest. Påvirkningskravet er en betydelig asbestudsættelse over en årrække.
8
Personlig kommunikation med Rolf Petersen, Ledende overlæge, Arbejdsmedicinsk Kli-
nik, Slagelse Sygehus
9
Øjvind Omland. Præsentation i Arbejdstilsynet den 10. januar 2018
10
Arbejdsmarkedets erhvervssikring: Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave.
https://www.aes.dk/~/media/ask/pdf/vejledninger/vejledninger/vejledning%20om%20erhve
rvssygdomme%2011%20udgave.ashx
11
Arbejdstilsynet: Notat om asbestrelaterede sygdomme – antal anerkendte/afviste arbejds-
skadesager, 16. juni 2017
12
ICD-10 diagnosen C450
4
 L 121 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange personer med samme eksponeringshistorik der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af malignt mesotheliom i perioden 2021-2040, til sundheds- og ældreministeren
2318239_0005.png
Asbest er eneste årsag til asbestose. Tobaksforbrug har ikke betydning for vurde-
ringen af anerkendelsen af denne type sager.
Tabel 2: Sager om asbestose
13
behandlet i AES i anerkendelsesårene 2007-2016, opgjort
på slutdiagnose. Fordelt efter afgørelse.
Kendelse/
anerkendelsesår
Anerkendt
Afvist
Henlagt
I alt
Anerkendelsesprocent
18
29
3
50
36
8
17
0
25
32
7
25
1
33
21
18
11
2
31
58
21
9
0
30
70
17
9
0
26
65
14
8
2
24
58
16
6
1
23
70
17
9
0
26
65
27
13
0
40
68
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Tabel 2 viser at anerkendelsesprocenten svinger mellem 21 og 70 % henover peri-
oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 65 % for de seneste år.
Pleura plaqes - fortykkelse af lungehinden
Sygdommen har en latenstid på minimum 10 år og ofte mere (20-40 år). Påvirk-
ningskravet er her direkte håndtering af, eller tilsvarende meget tæt kontakt med
asbest eller asbestholdigt materiale. Der skal som udgangspunkt have fundet en
daglig udsættelse sted i nogle måneder eller mere sporadisk i nogle år. Asbest er
eneste årsag til pleura plaqes. Tobaksforbrug har ikke betydning for vurderingen af
anerkendelsen af denne type sager.
Tabel 3: Sager om pleurale plaques
14
behandlet i AES anerkendelsesårene 2007-2016,
opgjort på slutdiagnose
Kendelse/
anerkendelsesår
Anerkendt
Afvist
Henlagt
I alt
Anerkendelsesprocent
170
33
2
205
83
157
42
3
202
78
181
30
2
213
85
147
21
0
168
88
120
27
1
148
81
173
17
1
191
91
210
35
0
245
86
163
23
1
187
87
210
32
2
244
86
155
30
1
186
83
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Tabel 3 viser, at anerkendelsesprocenten svinger mellem 78 og 91 % henover peri-
oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 85 % for hele perioden.
Lungekræft
Sygdommen har en latenstid på 10-30 år efter udsættelse for asbest. For at lunge-
kræft som følge af asbest kan anerkendes efter fortegnelsen, kræves som udgangs-
punkt en betydelig asbestudsættelse over en årrække. Det bemærkes, at der også er
andre arbejdsmæssige påvirkninger end asbest, der kan forsage lungekræft, og at
lungekræft er en forholdsvis hyppig kræftform i Danmark.
13
14
ICD-10 diagnosen J619
ICD-10 diagnoserne J920, J921 og J929
5
 L 121 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange personer med samme eksponeringshistorik der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af malignt mesotheliom i perioden 2021-2040, til sundheds- og ældreministeren
2318239_0006.png
Tabel 4: Sager om lungekræft
15
behandlet i AES, opgjort på slutdiagnose
Kendelse/
anerkendelsesår
Anerkendt
Afvist
Henlagt
I alt
Anerkendelsesprocent
43
88
5
136
32
43
81
5
129
33
33
67
9
109
30
30
75
7
112
27
36
90
1
127
28
36
87
7
130
28
49
78
2
129
38
51
52
3
106
48
60
79
0
139
43
43
62
2
107
40
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Tabel 4 viser, at anerkendelsesprocenten svinger mellem 27 og 48 % henover peri-
oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 40 % for hele perioden.
15
ICD-10 diagnosen C349.
6