Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 120) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsaf-
hængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag)
har udvalget i brev af 11. december 2020 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
”Vil
ministeren bekræfte, at der de facto overopkræves 500 mio. kr. årligt
fra arbejdsgiverne med nærværende lovforslag, og baggrunden herfor?”
Svar:
Nej, for der vil ikke med forslaget være tale om opkrævning af flere mid-
ler i 2021, end der forventes nødvendigt.
Med trepartsaftalen fra november 2020 er der aftalt nye tiltag finansieret
af AUB-indbetalingerne for at fremme oprettelsen af lærepladser. Disse
nye tiltag vil indebære merudgifter for 500 mio. kr. årligt, der således vil
skulle finansieres af de løbende indbetalinger. De 500 mio. kr. er indreg-
net ved den foreslåede fastsættelse af bidragsniveauet i lovforslaget.
Herudover er det foreslåede bidragsniveau fastsat ud fra de øvrige for-
ventede udgifter i 2021. Der forventes dermed at være balance mellem
udgifter og indtægter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021.
16. december 2020
Sags nr.: 20/24584
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil