Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2020
Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af udvalget den 10. november
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra VISA om foreslåede ændringer
vedr. Dankort-regler
–
Visas perspektiv, jf. L 12 - bilag 5?
Svar:
I forhold til Visas anbefaling om at overveje at lade e-handel omfatte af
abonnementsbekendtgørelsen er det korrekt, at indløsning af betalingskort
på internettet ikke i dag er omfattet af bekendtgørelsen. Alle aktører, der
forestår indløsning af betalingskort i e-handel, herunder Nets, kan således
frit prisfastsætte gebyrerne til forretningerne, dog således at disse ikke er
urimeligt fastsat i strid med § 122 i lov om betalinger.
I sammenligningen mellem markedet for kortbetaling i fysisk handel og e-
handel skal man være opmærksom på, at det alt andet lige er nemmere for
forbrugerne at vælge mellem forskellige korttyper ved e-handel end ved
fysisk handel når de anvender såkaldt
co-badgede
betalingskort, fx
Visa/Dankort. Derfor er det min umiddelbare vurdering, at det ikke vil
styrke konkurrencen at lade e-handel omfatte af abonnementsbekendtgø-
relsen.
Jeg henviser desuden til mit svar på ERU L 12 spm. 1 af den 13. november
2020.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup