TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Dato
J. nr.
14. januar 2021
2020-9829
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. december 2020 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 117
–
Forslag til Lov om ændring af taxiloven
(
Afskaffelse af bopælskrav i EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig
persontransport og kørselskontorer, godkendelse af ansvarlige ledere og
chaufførkort), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren uddybe, hvordan ministeren konkret vil sikre, at der kan føres
tilsyn med, at selskabers virksomhed udøves i overensstemmelse med god skik
i taxibranchen, som var formålet med bopælskravets i taxilovens §§ 3 og 5, når
både ejerkreds, daglige ledere og chauffører kan have bopæl i udlandet? Og
hvordan ser ministeren for sig, at Færdselsstyrelsen reelt vil kunne foretage
den fornødne kontrol med taxiselskaber, hvis den daglige ledelse eksempelvis
befinder sig i et tredjeland?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen
anser det fortsat for muligt at føre tilsyn med
tilladelsesindehavende virksomheders gode skik inden for taxibranchen,
selvom bopælskravet for både ejerkreds, ansvarlig leder og chauffører
afskaffes.
Ved vurderingen af, om en virksomhed opfylder kravet om god skik inden for
branchen, kan der blandt andet indgå oplysninger om, hvorvidt medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen, eller andre personer med væsentlige
interesser i selskabet, inden for de sidste 5 år er blevet nægtet godkendelse
som ansvarlig leder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som ansvarlig
leder af en virksomhed i henhold til taxiloven, lov om buskørsel, lov om
godskørsel eller forskrifter fastsat i medfør af de pågældende love.
Eventuelle oplysninger beskrevet ovenfor, er Færdselsstyrelsen indehaver af,
som myndighed på gods-, bus- og taxiområdet i Danmark. Færdselsstyrelsen
undersøger således en ansøger i styrelsens interne journaliseringssystem for