Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål 24 ad L 116 stillet af Erhvervsudvalget den
20. januar 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at såfremt anklagemyndigheden rejser straffesag
med påstand om bøde efter de foreslåede § 23, stk. 6, nr. 2, 3 og 4, i kon-
kurrenceloven ud fra antagelsen om, at den pågældende har tilsidesat sin
oplysningspligt eller har undladt at deltage i interview, så kan domstolene
foretage en fuldstændig prøvelse af, om den pågældende i medfør af rets-
sikkerhedslovens § 10 var berettiget til ikke at medvirke til at oplyse sagen?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve oplysninger om en virk-
somheds forhold af både virksomheder og fysiske personer efter bestem-
melserne i konkurrencelovens § 17, § 17 a og § 18, stk. 1, 3. pkt.
Både virksomheder og fysiske personer vil dog være omfattede af regler,
som beskytter dem mod at afgive oplysninger, der kan inkriminere dem
selv.
Der vil efter lovforslaget gælde forskellige selvinkrimineringsprincipper
for virksomheder og fysiske personer. For fysiske personer vil det
–
lige-
som i dag
–
være bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, der gælder.
Retssikkerhedslovens § 10 indebærer, at en fysisk person, som er under
konkret mistanke for groft uagtsomt eller forsætligt at have medvirket til
en virksomheds overtrædelse, ikke har pligt til at afgive oplysninger til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Derved beskyttes den fysiske person
mod at afgive oplysninger, som eventuelt vil kunne bruges i en straffesag
mod den pågældende for at have medvirket til virksomhedens overtræ-
delse.
Ligesom efter den gældende lovgivning vil en fysisk person, som ikke er
under konkret mistanke for groft uagtsomt eller forsætligt at have medvir-
ket til en virksomheds overtrædelse, ikke være omfattet af bestemmelsen i
retssikkerhedslovens § 10. Det indebærer, at den pågældende vil have pligt
til at afgive oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter be-
stemmelserne i konkurrencelovens § 17, § 17 a og § 18, stk. 1, 3. pkt. Hvis
den fysiske person ikke efterkommer denne pligt, vil vedkommende kunne
straffes med bøde efter bestemmelserne i § 23, stk. 6, nr. 2, 3 og 4.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk