L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 116
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. januar 2021

Besvarelse af spørgsmål 1 alm. del stillet af udvalget den 15. december

2020

Spørgsmål:

Erhvervsministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/12-20 fra Justi-

tia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, jf.

L 116 - bilag 5.

Svar:

Justitia har i henvendelsen rejst syv spørgsmål, som jeg vil besvare en-

keltvis nedenfor.

1. Prøvelsen ved de civile domstole

Justitia anfører, at en afgørelse fra konkurrencemyndigheden om, at der er

sket en overtrædelse af konkurrenceloven, altid bør undergives en fuld prø-

velse ved domstolene.

Jeg kan her henholde mig til det, der er anført herom i høringsnotatets af-

snit 3.2. Jeg mener, at det skal være op til virksomhederne at beslutte, om

de ønsker en hel eller en delvis prøvelse af sagen ved domstolene. Alle

virksomheder, der ønsker det, er med lovforslaget sikret en fuld prøvelse

af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eller Konkurrenceankenævnets

afgørelse ved domstolene.

Det gælder også i sager, hvor der nedlægges påstand om bøde. Systemet er

indrettet således, at der er mulighed for at få efterprøvet en materiel afgø-

relse i en konkurrencesag først ved Konkurrenceankenævnet og dernæst

ved domstolene. De virksomheder, der ønsker at anfægte Konkurrencean-

kenævnets afgørelse, har således under den efterfølgende bødesag ved

domstolene mulighed for dette. Hvis virksomheden derimod ikke ønsker

at anfægte selve det forhold, at virksomheden har overtrådt konkurrence-

reglerne, kan virksomheden vælge alene at anfægte Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens bødepåstand under den civile sag ved domstolen.

Det er vigtigt, at de virksomheder, der ønsker en hurtig afslutning af deres

sag, og som ikke ønsker at bestride Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

eller Konkurrenceankenævnets afgørelse, men måske ikke er enig i bøde-

påstanden, kan få en hurtig behandling af dette isolerede spørgsmål ved

domstolene.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

På denne baggrund mener jeg ikke, at der er grundlag for at foretage æn-

dringer med et indhold, som foreslået af Justitia.

2. Bøder ved simpel uagtsomhed

Justitia efterlyser en redegørelse i anledning af udvidelsen af tilregnelses-

kravet til også at omfatte simpel uagtsomhed.

Det er et krav efter direktivet, at virksomheder skal kunne idømmes bøde,

hvis de har udvist uagtsomhed ved overtrædelse af forbuddet mod konkur-

rencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, dvs. EUF-

traktatens artikel 101 og 102. Uagtsomhedsbegrebet omfatter såvel simpel

som grov uagtsomhed. Det er det almindelige udgangspunkt i Danmark, at

man kan ifalde bøder for overtrædelse af bestemmelser i særlovgivningen

ved at udvise simpel uagtsomhed. Ved implementeringen af direktivet har

jeg valgt at begrænse muligheden for at blive pålagt bøde ved udvisning af

simpel uagtsomhed til overtrædelse af ovennævnte bestemmelser samt af

de tilsvarende forbud i konkurrencelovens § 6 og § 11. For fysiske personer

vil det - som i dag - altid kræve enten forsæt eller grov uagtsomhed for at

ifalde straf.

Hvorvidt indførelse af simpel uagtsomhed vil medføre flere bøder, vil af-

hænge af, hvilke sager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen prioriterer at

behandle og træffe afgørelse i, og hvordan domstolene efterfølgende be-

dømmer disse sager. Jeg har derfor ikke mulighed for at forudsige, om det

i praksis vil føre til flere bøder, at lovforslaget giver mulighed for at straffe

simpelt uagtsomme overtrædelse af konkurrencereglerne.

3. Kontrolundersøgelser i virksomheder og private hjem

Justitia anfører, at kravene til en retskendelse, som skal ligge til grund for

en kontrolundersøgelse, bør beskrives udførligt i lovforslagets bemærknin-

ger. Justitia peger bl.a. på, at en begæring om en retskendelse skal inde-

holde en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som begrun-

der mistanken, ligesom begæringen bør forholde sig til, om indgrebet må

anses for proportionalt.

Jeg skal indledningsvis præcisere, at ovennævnte mistankekrav ikke knyt-

ter sig til det mistankekrav, der anvendes retssikkerhedsloven, men der-

imod til, at der efter direktivet skal foreligge en rimelig grund til mistanke

om, at der findes relevante oplysninger i det pågældende hjem, der kan

være relevante for en overtrædelse af konkurrencereglerne. Jeg kan yderli-

gere oplyse, at der efter høringen er foretaget en ændring i afsnit 2.9.2. i

lovforslagets almindelige bemærkninger, idet følgende tekst er indsat:

”Udstedelsen af en retskendelse til brug for en kontrolundersøgelse i et

privat hjem vil ligesom efter den gældende bestemmelse i konkurrencelo-

vens § 18, stk. 3, om kontrolundersøgelse i virksomheder ske på baggrund

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

af en anmodning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I anmodningen

vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. redegøre for baggrunden for

anmodningen, herunder for baggrunden for styrelsens formodning om, at

konkurrencereglerne er overtrådt, ligesom styrelsen vil skulle redegøre

for, hvorfor der efter styrelsens opfattelse foreligger en rimelig grund til

mistanke om, at der findes relevante forretningspapirer m.v. i det pågæl-

dende private hjem. Ligesom ved domstolenes vurdering af, hvorvidt der

er grundlag for at udstede en retskendelse efter den gældende § 18, stk. 3,

vil det almindelige proportionalitetsprincip også finde anvendelse i forbin-

delse med vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at udstede en rets-

kendelse til brug for en kontrolundersøgelse i et privat hjem. I tilfælde,

hvor der i stedet for en kontrolundersøgelse skal gennemføres en ransag-

ning, vil Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-

litet forud herfor skulle indhente en retskendelse i henhold til retsplejelo-

vens bestemmelser om ransagning hos mistænkte.”

Endvidere er følgende tekst indsat i de specielle bemærkninger til forslaget

til § 18 a, stk. 1:

”Domstolene vil

på baggrund af en anmodning fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen skulle vurdere grundlaget for at udstede en retskendelse

og vil i den forbindelse skulle foretage en afvejning af tvangsindgrebet i

forhold til formålet hermed i overensstemmelse med det almindelige pro-

portionalitetsprincip.”

De bekymringer, som Justitia har rejst, er derfor efter min vurdering imø-

dekommet.

Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget foretages ændringer i den gæl-

dende bestemmelse i konkurrencelovens § 18, stk. 3, hvorefter også kon-

trolundersøgelser i virksomheder forudsætter retskendelse. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen anmoder således allerede i dag domstolene om rets-

kendelser til brug for kontrolundersøgelser i virksomheder, og der ændres

ikke herved. Domstolene vurderer i den forbindelse bl.a. tvangsindgrebet i

forhold til formålet hermed i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet.

4. Foreløbige påbud

Justitia anfører, at klager over foreløbige påbud bør kunne indbringes di-

rekte for Sø- og Handelsretten, ligesom det gælder for foreløbige påbud

nedlagt af Forbrugerombudsmanden.

Jeg skal hertil bemærke, at vi i Danmark har et velfungerende og proces-

besparende administrativt klagesystem på konkurrenceområdet, hvor Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser kan indbringes for Konkurren-

ceankenævnet. Dette er uddybet i punkt 7 nedenfor.

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

Hvis virksomheden ønsker at påklage Konkurrenceankenævnets afgørelse,

kan denne indbringes for domstolene. Dette prøvelsessystem gælder lige-

ledes foreløbige påbud, hvor der tilmed gælder en særlig hurtig procedure

for Konkurrenceankenævnets behandling af en klage. Jeg kan på dette

punkt uddybende henvise til min besvarelse af lovsspørgsmål 2.

På Forbrugerombudsmandens område findes der ikke en tilsvarende admi-

nistrativ klageadgang. En virksomhed, som ønsker at klage over et forelø-

bigt påbud nedlagt af Forbrugerombudsmanden, er derfor alene henvist til

at indbringe sagen for domstolene.

Det administrative klagesystem, der gælder på konkurrenceområdet, er

derfor en velfungerende og procesbesparende ekstra prøvelsesadgang, og

jeg finder dermed ikke anledning til at ændre lovudkastet på dette punkt.

5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed

Justitia anfører, at hensynet til erhvervslivets retssikkerhed tilsiger, at kon-

kurrencemyndighedernes uafhængighed af erhvervsministeren og Er-

hvervsministeriet bør styrkes.

Jeg kan hertil oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i dag

er helt uafhængig af politiske interesser, når den håndhæver konkurrence-

reglerne. Dette gælder også, selv om styrelsen organisatorisk henhører un-

der Erhvervsministeriet og løser andre opgaver end håndhævelsessager.

Denne organisering er helt i overensstemmelse med dansk forvaltningstra-

dition og har gennemtiden altid haft bred politisk tilslutning under skif-

tende regeringer. Ordningen tilgodeser fuldt ud virksomhedernes retssik-

kerhed og har ikke på noget tidspunkt givet anledning til bekymring. Dette

var heller ikke tilfældet i 2015, hvor man valgte at ændre Konkurrencerå-

dets sammensætning for dermed at sikre rådsmedlemmernes uafhængighed

af erhvervslivet.

Justitia ønsker med sine forslag at gå væsentligt længere, end hvad der

kræves både i henhold til direktivet og ud fra dansk tradition for, hvilke

krav der stilles til offentlige myndigheder for at sikre den fornødne uaf-

hængighed af politiske interesser. Det vurderer jeg, at der ikke er behov

for.

Når det handler om prioriteringen af sager på konkurrenceområdet, og

hvordan de løses, må Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke modtage

instrukser fra mig eller mit ministerium. Det sker naturligvis heller ikke.

Det betyder omvendt ikke, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ude-

lukket fra at løse andre opgaver under ministeransvar, fx lovforberedende

arbejde. Det er heller ikke usædvanligt at have en sådan rollefordeling, som

også kendes fra andre områder i statsadministrationen. Konkurrence- og

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

Forbrugerstyrelsen har god erfaring med at forvalte disse to roller, så uaf-

hængigheden i håndhævelsessagerne ikke udfordres.

Dermed lever Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet

op til de krav til uafhængighed, som direktivet stiller, og der er alene lavet

enkelte præciseringer for at sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse

af direktivet.

For så vidt angår medlemmerne af Konkurrencerådet og deres suppleanter

præciserer lovforslaget således, at disse er udpeget i deres personlige og

faglige egenskab uden at være undergivet instruktionsbeføjelser fra anden

myndighed, organisationer el. lign.

Dertil præciserer lovforslaget, at medlemmerne at Konkurrencerådet, deres

suppleanter, direktøren for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen skal håndhæve konkurrencereglerne og varetage de opgaver, de er til-

lagt i medfør af denne regulering, uafhængigt af politisk eller anden ude-

frakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra re-

geringen eller nogen offentlig eller privat enhed. Det betyder med andre

ord, at det fortsat ikke er lovligt for styrelsens medarbejdere at modtage

instruktion udefra om sager mv. efter konkurrenceloven.

Yderlilgere præciserer lovforslaget, at den pågældende persongruppe kun

må have anden beskæftigelse, hvis det er foreneligt med udøvelsen af de

pligter, der er knyttet til stillingen eller hvervet, og at de pågældende

–

som

noget nyt

–

fremover skal afstå fra i efterfølgende beskæftigelse at be-

handle en række nærmere angivne sager, som fortsat er verserende, og som

de har behandlet under deres virke i Konkurrencerådet eller ansættelse i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Endelig indføres der som noget nyt lovkrav om, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen ved finansårets udløb skal udarbejde en beretning til er-

hvervsministeren om aktiviteterne i det forløbne år, herunder udpegning

og afgang af medlemmer af Konkurrencerådet, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens direktør, omfanget af tildelte ressourcer samt ændringer heri

sammenlignet med tidligere år.

Jeg mener på denne baggrund ikke, at der er behov for at justere lovforsla-

get i forhold til spørgsmålet om uafhængighed.

6. Høringskonsulenter

Justitia har i henvendelsen gentaget, at der bør indføres høringskonsulen-

ter, som skal beskytte virksomheders proceduremæssige rettigheder og

sikre, at alt går rigtigt til. Justitia gør endvidere gældende, at Erhvervsmi-

nisteriet har misforstået en høringskonsulents rolle, og at høringskonsulen-

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

ter sikrer en korrekt sagsbehandling

under

sagsforløbet, mens Konkurren-

ceankenævnet og Folketingets Ombudsmand har karakter af en

efterføl-

gende

kontrol.

Jeg er naturligvis helt enig i, at det også er vigtigt at sikre virksomheders

proceduremæssige rettigheder

under

selve sagsforløbet. Det gælder både

de virksomheder, der er indklaget for en overtrædelse af konkurrencereg-

lerne, og de virksomheder, der er mulige ofre for denne overtrædelse. Jeg

har derfor overvejet, om der er behov for at forbedre virksomhedernes be-

skyttelse på dette område og kan oplyse, at vi i Danmark allerede har gode

regler og procedurer, som sikrer såvel de indklagede virksomheder som de

potentielle ofre en god beskyttelse, når de er involveret i en konkurrence-

sag, og på mange områder er de endda bedre beskyttet end hos Kommissi-

onen.

Hvad aktindsigt angår, har indklagede virksomheder således en bedre rets-

stilling end hos Kommissionen, fordi de har adgang til aktindsigt, så snart

der er tale om en afgørelsessag, ligesom en virksomhed, hos hvem, der har

været gennemført en kontrolundersøgelse, har adgang til aktindsigt i sagen

om kontrolundersøgelsen. I Kommissionens sager kun er adgang til akt-

indsigt én gang (i forbindelse med partshøringen). Endvidere har virksom-

hederne ikke mulighed for at klage videre til domstolene over et afslag på

aktindsigt, før Kommissionen har truffet afgørelse. Til sammenligning kan

virksomheder i Danmark klage over et eventuelt afslag på partaktindsigt til

Konkurrenceankenævnet under hele sagsforløbet med den konsekvens, at

der som udgangspunkt ikke kan træffes afgørelse i den pågældende sag,

før klagen er færdigbehandlet af Konkurrenceankenævnet. Der er med an-

dre ord allerede i dag mulighed for kontrol

undervejs

i en konkurrencesag,

og i mange sager vælger virksomhederne at benytte sig heraf.

I forhold til retten til at blive hørt er de indklagede virksomheders retssik-

kerhed sikret i samme omfang under en sag hos Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen som ved Kommissionen. I Danmark gælder der lovbestemte

krav til både processen og klageadgangen. F.eks. følger det direkte af for-

valtningsloven, at virksomheder skal partshøres over afgørelser, der er til

ugunst for dem, og at der ikke kan træffes afgørelse, før dette er sket. Det

følger desuden af konkurrenceloven, at virksomhedens høringsfrist er på 6

uger i sager, hvor der udstedes påbud. Virksomheden høres over en klage-

punktsmeddelelse, der består i en sagsfremstilling med angivelse af sagens

relevante fakta samt en foreløbig vurdering af sagen. I praksis er der derfor

reelt tale om et udkast til afgørelse, som parten får i høring, og der er såle-

des tale om en udvidelse af den partshøring, der gælder efter forvaltnings-

loven. Hertil kommer en række yderligere krav til høringsfrister og tidlig

involvering i sagen samt ret til foretræde for Konkurrencerådet, førend rå-

det træffer afgørelse.

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren

En virksomhed, der mener, at der er mangler ved en partshøring, kan ind-

bringe spørgsmålet for domstolene, og herudover har virksomhederne i

Danmark mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.

Virksomheder i Danmark er derfor allerede godt beskyttet i forhold til de-

res proceduremæssige rettigheder. Jeg finder derfor ikke grundlag for at

følge Justitias forslag om at indføre høringskonsulenter.

7. Konkurrenceankenævnet

Under henvisning til en undersøgelse, som Justitia har gennemført, fast-

holder Justitia sit forslag om at nedlægge Konkurrenceankenævnet, således

at klager over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser skal ind-

bringes direkte for Sø- og Handelsretten.

Jeg kan ikke genkende det billede, som Justitia tegner af Konkurrencean-

kenævnet. Det er tværtimod min opfattelse, at Konkurrenceankenævnet er

et velfungerende rekursorgan, der sikrer en hurtig og kvalificeret vurdering

af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser. Ligesom, at vi i Dan-

mark har en lang tradition for at administrative er velfungerende organer

inden for flere retsområder.

Konkurrenceretten er et kompliceret retsområde, der forudsætter såvel ju-

ridisk som økonomisk specialviden. Det er derfor hensigtsmæssigt at have

en administrativ rekursmyndighed med særligt sagkundskab til at be-

dømme Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser.

Konkurrenceankenævnets hurtige sagsbehandling er en stor fordel for den

virksomhed, der har klaget, fordi den inden for kort tid får en kvalificeret

vurdering af, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet en korrekt

afgørelse. Sagen kan derfor slutte her, medmindre virksomheden ønsker at

indbringe sagen for Sø- og Handelsretten. Det skyldes, at Konkurrencean-

kenævnet er det sidste punktum i den administrative behandling af sagen,

hvorfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke indbringer en afgørelse

fra Konkurrenceankenævnet, som går styrelsen imod, for domstolene.

Jeg finder derfor ikke grundlag for at nedlægge Konkurrenceankenævnet

til fordel for en ordning, hvor sagerne skal starte direkte ved Sø- og Han-

delsretten som foreslået af Justitia.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

L 116 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 15/12-20 fra Justitia om bemærkninger til Erhvervsministeriets høringsnotat af 26/11-20, til erhvervsministeren