L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at bekræfte, at forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne bl.a. afhænger af grundskyldsbeskatningen, og at nedskaleringerne dermed ikke nødvendigvis vil afspejle forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne, efter at det nye vurderingssystem er trådt i kraft, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

3. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 27. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at bekræfte, at forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne bl.a. afhænger af grundskyldsbeskatningen, og at nedskaleringerne dermed ikke nødvendigvis vil afspejle forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne, efter at det nye vurderingssystem er trådt i kraft, fra skatteministeren

Spørgsmål

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 107 fremgår det, at: ”Alternativomkostningsmodel

er dog fortsat udtryk for reelle værdier for erhvervsgrunde og er således udtryk for en

skematisk handelsprisnorm. Således indebærer de anvendte nedskaleringer, at erhvervs-

vurderingerne er afstemt med de relative huslejeniveauer og afkastgrader.” Endvidere

fremgår: ”Forslaget om halvering af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et

standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af

standardstørrelse sikrer endvidere, at det relative forhold mellem grundværdierne for in-

dustriejendomme og enfamilieshuse er afstemt med det relative forhold mellem lejeni-

veauet og afkastgraderne for industriejendomme og lejeboliger med samme etageareal”.

Vil ministeren bekræfte, at forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne bl.a. af-

hænger af grundskyldsbeskatningen, og at nedskaleringerne dermed ikke nødvendigvis vil

afspejle forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne, efter at det nye vurde-

ringssystem er trådt i kraft? Det skal ses i sammenhæng med, at boligskattereformen for-

ventes at forskyde grundskyldsbetalingerne fra enfamiliehuse til etageejendomme, jf. Skat-

teøkonomisk Redegørelse 2018.

Svar

Grunde værdiansættes ud fra bedste økonomiske anvendelse. Derfor bør værdien afspejle

det potentielle afkast (ved bedste økonomiske anvendelse) fratrukket relevante omkost-

ninger, herunder grundskylden.

Jo højere afkast, herunder jo højere potentielle indtægter fra udlejning, jo højere grund-

værdi. Samtidig medfører en højere grundværdi isoleret set også højere grundskyld, hvil-

ket kan reducere værdien af grunden. Ofte vil der dog i lejekontrakten være adgang til at

overvælte grundskyldsstigninger på lejeren. Det fremgår således af erhvervslejelovens §

10, stk. 1,

at forøges de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften udlig-

net gennem en lejeforhøjelse for de lokaler, som skatten vedrører.

I så fald påvirker grundskylden

ikke umiddelbart ejerens afkast på grunden og dermed heller ikke umiddelbart værdien af

grunden. For erhvervslejemål kan parterne aftale sig uden om § 10.

I tilfælde, hvor lejeindtægten allerede svarer til det maksimalt mulige på markedet, vil der

være grænser for, hvor store ekstraomkostninger, der kan overvæltes på lejeren. I den si-

tuation nedvæltes evt. højere grundskyld i værdien af grunden.

Det forhold, at grundskylden kapitaliseres i værdien af grunden, hvis grundskylden ikke

kan overvæltes på lejeren, er ikke et argument imod, at den ansatte grundværdi bør af-

spejle den potentielle værdi/det potentielle afkast, herunder potentielle indtægter fra ud-

lejning.

Side 2 af 2