Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 , L 107 A , L 107 B
Offentligt
2325868_0001.png
28. januar 2021
J.nr. 2021 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 16. december 2020.
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/12-20 fra Wind Denmark om substansen i lovforslaget og praktik ifm. høring af lovforslaget, til skatteministeren
2325868_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. december 2020 fra Wind Denmark om
substansen i lovforslaget og praktik ifm. høring af lovforslag, jf. L 107 - bilag 12?
Svar
Formålet med den nye vurderingsmodel for vedvarende energianlæg er at sikre mere
enkle, gennemskuelige og systematiske vurderinger og en vurderingsmodel, der kan im-
plementeres, som det også er tilfældet for øvrige erhvervsejendomme. Endvidere skal
modellen sikre teknologineutralitet mellem vindmølle- og solenergianlæg.
Efter gældende ret skal grundværdier for grunde under vindmøller og solcelleanlæg ansæt-
tes ud fra en handelsprisnorm. Ud fra udviklingen i markedet siden 2012 vil en fasthol-
delse af handelsprisnormen medføre markant højere grundværdier for navnlig vindmølle-
anlæg. Den nye vurderingsmodel sigter på at ramme et niveau for vurderingerne, der er
konservativt sat ift. videreførelse af gældende regler.
Det skal endvidere bemærkes, at ejerne af vedvarende energianlæg er omfattet af samme
tryghed om ejendomsbeskatningen som øvrige ejere af erhvervsejendomme, herunder
forsigtighedsnedslag, skatterabat og stigningsbegrænsning på grundskylden efter 2024,
Der sker ingen ændring af beskatningsreglerne, og dermed er trygheden om ejendomsbe-
skatningen for ejerne af erhvervsejendomme, herunder vedvarende energianlæg, præcis
den samme som aftalt politisk med boligskatteforliget i maj 2017 og boligaftalen i maj
2020.
Der henvises i øvrigt til svaret på SAU L 107
spm. 15, hvor baggrunden for forslaget
om at ansætte grundværdier for grunde under vindmøller ud fra produktionskapaciteten,
herunder baggrunden for den standardiserede pris på 250 kr. pr. MWh, beskrives.
Der henvises desuden til svaret på SAU L 107 A
spm. 17, hvor det beskrives, hvorfor
der i lovforslaget indgår en ny vurderingsmetode for grunde under vindmøller.
Skatteministeriet er i dialog med branchen og har afholdt møde med en række interessen-
ter indenfor vedvarende energi, herunder WindDenmark, om lovforslaget.
Side 2 af 2