Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105
Offentligt
2302786_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren i relation til Finansministeriets publikation (sep. 2020): ”Regne-
princip for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid” oplyse, om
det antages, at der er linearitet i den skønnede sammenhæng mellem stigende fol-
kepensionsalder og den faktiske tilbagetrækningsalder, og i bekræftende fald op-
lyse, hvad det faglige og empiriske grundlag er for at antage linearitet?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Finansministeriet
beregner den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
af stigninger i pensionsalderen på baggrund af den skønnede beskæftigelse i de
mellemfristede fremskrivninger. Den seneste mellemfristede fremskrivning er
DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august
2020),
og inkluderer derfor ikke virkningerne af
Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion (oktober 2020).
Der er i de mellemfristede fremskrivninger ikke antaget linearitet i den skønnede
sammenhæng mellem stigende pensionsalder og den forventede gennemsnitlige til-
bagetrækningsalder. Den beregnede tilbagetrækningsalder afhænger af en række
faktorer, herunder den formelle folkepensionsalder, men også af antallet af selv-
pensionister, efterlønnere, øvrige uden for arbejdsstyrken m.fl. Den isolerede be-
skæftigelsesvirkning mellem ny og hidtidig pensionsalder aftager med pensionsal-
deren i udgangspunktet.
Der vil blive redegjort nærmere for den opgjorte sammenhæng i forbindelse med
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (alm. del) af 27. oktober 2020, som for-
ventes oversendt i december.”
L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om det antages, at der er linearitet i den skønnede sammenhæng mellem den stigende folkepensionsalder og den faktiske tilbagetrækningsalder, og om det i bekræftende fald kan oplyses, hvad det faglige og empiriske grundlag er for at antage linearitet, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2