Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren redegøre for, om der i beregningen af den finanspolitiske effekt af
sammenhængen mellem stigende pensionsalder og faktisk (skønnet) senere tilbage-
trækning er taget højde for ændringer i arbejdstiden? Ministeren bedes i svaret be-
lyse betydningen af arbejdstidsændringer - dvs. omregning af deltids- til fuldtidsbe-
skæftigede - for opgørelsen af tilbagetrækningsalderen og dermed den skønnede fi-
nanspolitiske effekt.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er med den anvendte metode som be-
skrevet i
Finansredegørelse 2014
beregnet til aktuelt at ligge over folkepensionsal-
deren. Det afspejler, at et betydeligt antal fortsætter med at arbejde nogle år efter de
har passeret folkepensionsalderen, herunder personer, der arbejder et antal timer
ved siden af modtagelse af folkepension.
I fremskrivningen stiger tilbagetrækningsalderen dog langsommere end folkepensi-
onsalderen, hvorved den på sigt ligger lidt under folkepensionsalderen,
jf. figur 1.
Hvis beregningen arbejdstidskorrigeres, er den beregnede tilbagetrækningsalder la-
vere, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige præsterede arbejdstid i en årgang af-
tager hurtigere med alderen end erhvervsfrekvensen.
Til beregningen er der taget afsæt i Finansministeriets seneste mellemfristede frem-
skrivning
DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (au-
gust 2020),
og inkluderer derfor ikke virkningerne af
Aftale om en ny ret til tidlig
pension (oktober 2020).
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, herunder beregningen af den
finanspolitiske holdbarhed, beregnes bl.a. skatteprovenu af lønindkomst på bag-
grund af det samlede antal præsterede timer. Med afsæt i den skønnede demogra-
fisk og socioøkonomisk fordelte arbejdstid, tages der således højde for ændringer i