Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105
Offentligt
2308381_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
17. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 4 oplyse, hvilke empiriske
erfaringer med forhøjelser af pensionsalderen i Danmark, der giver anledning til at
forvente en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid for 68-årige personer, når pen-
sionsalderen forhøjes i 2035?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den
gennemsnitlige arbejdstid blandt personer i ordinær beskæftigelse er generelt hø-
jere end blandt personer i støttet beskæftigelse på samme alderstrin. Således arbejder
beskæftigede folkepensionister i gennemsnit færre timer pr. person end beskæftigede,
der ikke modtager folkepension.
Når folkepensionsalderen forhøjes fra 68 år til 69 år i 2035 indebærer de anvendte
fremskrivningsprincipper i de mellemfristede fremskrivninger dels en stigning i ande-
len af beskæftigede 68-årige, dels en stigning i andelen af beskæftigede 68-årige, der
er i ikke-støttet beskæftigelse. Dermed skønnes det, at den gennemsnitlige arbejdstid
blandt de beskæftigede 68-årige øges.
Det empiriske grundlag for beskæftigelseseffekten af at ændringer i folkepensionsal-
deren er senest dokumenteret i notatet
Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af æn-
dret pensionsalder og levetid
(2020). I notatet undersøges effekten af at sænke folke-
pensionsalderen fra 67 år til 65 år i 2004 i forbindelse med
Efterlønsreformen
(1999)
samt af at forhøje folkepensionsalderen fra 65 år til 65�½ år i 2019 og fra 65�½ år til 66
år i 2020 som besluttet med
Aftale om senere tilbagetrækning
(2011).
For de ikke-efterlønsberettigede ses det, at tilbagetrækningen på folkepensionsalderen
rykker med, når folkepensionsalderen ændres,
jf. figur 1 og figur 2.
Det medfører en
 L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilke empiriske erfaringer med forhøjelser af pensionsalderen i Danmark der giver anledning til at forvente en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid for 68-årige personer, når pensionsalderen forhøjes i 2035, til beskæftigelsesministeren
2308381_0002.png
stor beskæftigelseseffekt på de aldre, som ligger mellem den tidligere og den nye fol-
kepensionsalder, mens der er en beskeden effekt af at ændre folkepensionsalderen på
de øvrige alderstrin.
Figur 1
Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da
pensionsalderen blev sænket fra 67 til 65 år,
ikke-efterlønsberettigede
Pct.
50
45
40
35
Ingen effekt
over tidligere
folkepensions-
alder
Figur 2
Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da
pensionsalderen blev hævet fra 65 til 65,5 år,
ikke-efterlønsberettigede
Pct.
50
Pct.
50
45
40
35
30
25
Ingen umiddelbar
effekt over ny
folkepensionalder
Pct.
50
45
40
35
30
25
Før
På
Efter
45
40
35
30
25
20
15
10
30
25
20
15
10
20
15
10
5
0
63
64
1953 OKT
1954 FEB
65
1953 NOV
1954 MAR
66
1953 DEC
1954 JUL
67
1954 JAN
20
15
10
5
0
5
0
64
65
66
67
Årgang 1938 (pensionsalder 67 år)
Årgang 1940 (pensionsalder 65 år)
68
5
0
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse og indeholder derfor ikke
selvstændige. I figur 2 er det er alene personer, der er født i henholdsvis oktober, november, december og
januar måned, der er medtaget. Efterlønsberettigelse er fastsat på baggrund af oplysninger om
efterlønsbeviser, fradrag for indbetalinger af efterlønsbidrag, samt udbetalinger af efterløn.
Kilde: Danmarks Statistiks lønmodtagerbeskæftigelse (MIA og BFL).
Det skal dog bemærkes, at figur 1 viser effekten af at sænke folkepensionsalderen med
2 år for gruppen af ikke-efterlønsberettigede i årgang 1938 og 1940, som udgjorde en
lille og selekteret gruppe. Endvidere viser figur 2 kun de foreløbige og endnu ukom-
plette erfaringer med at hæve folkepensionsalderen fra 65 år til hhv. 65�½ år i 2019 og
66 år i 2020.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2