Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
9. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæfti-
gelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 4. december 2020 fra Jesper Skov og
Markus Holst, jf. L 105 - bilag 4?”
Svar:
Med en ny ret til tidlig pension giver vi dem, der er startet tidligt på arbejdsmarke-
det og har knoklet sig gennem et langt arbejdsliv, en mulighed for at trække sig
værdigt tilbage.
Det har ikke været tanken, at den nye ret til tidlig pension skulle målrettes perso-
ner, der før folkepensionsalderen er blevet helt nedslidt og mistet meget af arbejds-
evnen.
Til den gruppe er der andre ordninger
–
fx førtidspension eller seniorpension. En
seniorpension som vi også forbedrer med aftale om tidlig pension.
Det er afgørende, at vi sikrer, at de seniorer der kan og vil, får mulighed for at blive
så længe på arbejdsmarkedet, som de ønsker. Det skal vi understøtte ved at forhin-
dre, at folk overhovedet får behov for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Derfor
skal vi også forbedre arbejdsmiljøet og give bedre muligheder for at skifte spor og
brancher i løbet af arbejdslivet.
Derfor har vi også med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
afsat en ramme på 30
mio. kr. årligt i 2022-2024 til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risi-
koarbejdsområder i den offentlige sektor. Yderligere har vi afsat 100 mio. kr. i
2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge til at forbedre det psykiske
og fysiske arbejdsmiljø.
Der er også arbejdsmiljøaftalen fra 2019 afsat 460 mio. kr. til at styrke arbejdsmil-
jøet til og med 2022. Det giver bl.a. Arbejdstilsynet flere ressourcer og muligheder
til at hjælpe virksomheder med at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer. Som
led i arbejdsmiljøaftalen er vi godt i gang med trepartsdrøftelser om nye nationale