L 102 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvordan lovens bestemmelse skal tolkes, når det gælder pligten om test for arbejdsgivere m.m., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 102
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020

–

6991

17. november 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. november 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 28 (L 102), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 28:

”Hvordan

skal lovens bestemmelse tolkes, når det gælder pligten om test for ar-

bejdsgivere m.m.

Gælder kravet om test for:

a) Virksomhedens egen arbejdsgiver/person der har ledelsesretten, og som arbejder

i eller færdes i virksomheden, og som kan være smittebærer?

b) Soloselvstændige, der er hyret ind til en konkret opgave på virksomheden, og

som kan være smittebærer?

c) Falske selvstændige blandt vandrende arbejdere, som arbejder på virksomheden,

og som kan være smittebærer?

d) Vikarer, som er hyret ind til en konkret opgave på virksomheden, og som kan

være smittebærer?”

Svar:

Først vil jeg generelt fremhæve, at der med lovforslaget om arbejdsgivers adgang

til at pålægge test for covid-19 m.v. alene er tale om ansættelsesretlig regulering,

idet loven giver arbejdsgivere adgang til at pålægge ansatte at blive testet under de

i loven angivne betingelser.

Ad a) Det ligger som ovenfor anført uden for dette lovforslag, at arbejdsgiver for-

pligtes til at blive testet, men hvis en arbejdsgiver, som selv færdes på en arbejds-

plads og er involveret i fx produktionen, pålægger ansatte at blive smittet

–

enten af

hensyn til spredningen af smitte med covid-19, hensynet til arbejdsmiljø eller af

driftsmæssige hensyn

–

vil det for mig at se være i arbejdsgiverens egen interesse

også selv at blive testet. Sagligheden af en sådan situation må dog bero på en kon-

kret vurdering i forhold til den enkelte virksomhed.

Ad b) I forhold til reelle/ægte selvstændige er der ikke noget ansættelsesforhold og

derfor ingen ledelsesret. Hvis en arbejdsgiver vil betinge sig, at reelle selvstændige,

som har deres gang på virksomheden, testes for covid-19, så må dette i givet fald

reguleres i kontrakten mellem arbejdsgiveren og den selvstændige.

L 102 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvordan lovens bestemmelse skal tolkes, når det gælder pligten om test for arbejdsgivere m.m., til beskæftigelsesministeren

Ad c) I det omfang, der ikke er tale om reelle selvstændige, så omfattes de allerede

af L 102. Det er det almindelige danske lønmodtagerbegreb, der er gældende i L

102, og det vil sige, at såkaldte falske selvstændige ikke falder uden for den fore-

slåede regulering. Det afgørende for, om man er ægte selvstændig eller ej, er, om

man er undergivet arbejdsgivers instruktionsbeføjelse.

Ad d) En virksomhed, hvortil en vikar fra et vikarbureau er udsendt, kan stille krav

om, at vikaren testes for covid-19. Hvis vikaren nægter at lade sig teste, kan virk-

somheden, hvortil vikaren er udsendt, eksempelvis reagere ved at meddele vikaren,

at denne ikke skal komme på virksomheden. Det er vikarbureauet, der er arbejdsgi-

ver for vikaren, og som kan reagere med ansættelsesretlige sanktioner, hvis vikaren

ikke efterkommer et pålæg om test.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard