Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2309815_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 99 (L 1
–
Forslag til
finanslov for finansåret 2021) af 27. november 2020 stillet efter
ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis
finanslovsudspil ”En borgerlig vej for fremtidens
Danmark
–
Mere tryghed, skat-
telettelser og flere arbejdspladser” for de ti indkomstdeciler, og for hvert af per-
centilerne i det øverste indkomstdecil?
Besvarelsen tager udgangspunkt i de initiativer, som fremgår af tabellerne
”Over-
sigt over initiativer og finansieringen” på
side 26 og 27 i ”En
borgerlig vej for
fremtidens Danmark - Mere tryghed, skattelettelser og flere arbejdspladser”.
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i fire kategorier:
Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster (og dermed
indkomstforskellene i befolkningen),
Initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker ind-
komstforskellene,
Initiativer, der er målrettet erhvervslivet samt
Velfærdsprioriteringer.
1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
Forslaget indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, ind-
komstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible
indkomster. Disse initiativer er:
Skatteinitiativer:
Højere beskæftigelsesfradrag. Fradraget og satsen øges med hhv. 1.400 kr. og
0,2 pct.-point
100.000 færre skal betale topskat allerede i 2021
Svar
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
Side 2 af
12
Skatten på aktier sænkes gradvist fra 42 til 27 pct., satsen sænkes til 40 procent
i 2021
Afskaffelse af skat på arbejdstelefoner
Det skrå skatteloft sænkes til 50 pct.
Afskaffelse af grøn check. Folke- og førtidspensionister kompenseres
Udfasning af bo- og gaveafgift påbegyndes
Overførselsinitiativer:
Afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen
Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud (”Genindfør
kontanthjælpsloftet”)
Genindførsel af opholdskrav for ret til dagpenge
Stop for tilgang til efterløn den 1. januar 2024
Tilbagerulning af 110 procents dagpenge til ledige i uddannelse mv.
Dagpengesats for dimittender reduceres til 8.500 kr. for ikke-forsørgere
Lavere stigning i overførselsindkomsterne (Folke- og førtidspension undtages)
Genindførelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende i kontanthjælpssyste-
met
Afskaffelse af Arne-pension
Afskaffelse af seniorjobordningen
Det er ikke muligt at opgøre den samlede virkning på indkomstforskellene af ud-
fasningen af bo- og gaveafgift (herunder tilbagerulningen af forøgelsen af bo- og
gaveafgiften for virksomhedsarvinger). Bo- og gaveafgift skønnes dog at bidrage
til at reducere indkomstforskellene,
jf. svaret på FIU L1 spm. 95 af d. 25. november
2020,
hvor fordelingen af afgiftsbetalingen for hhv. boer og afdødes børn er søgt
belyst. En udfasningen af bo- og gaveafgiften forventes derfor at øge indkomst-
forskellene.
Der er ikke muligt at beregne virkningen på indkomstforskellene af en tilbagerul-
ning af 110 procents dagpenge til ledige i uddannelse, da der ikke findes tilgænge-
lige registerdata for benyttelsen af ordningen.
Der opgøres generelt ikke fordelingsvirkninger af initiativer, hvor virkningen på
den disponible indkomst optræder via en ændret arbejdsmarkedstilknytning og
dermed blandt andet modsvares af en ændret arbejdsindsats. Således er der fx ikke
opgjort en fordelingsvirkning af Tilbagetrækningsreformen fra 2011 eller af Dag-
pengeaftalen fra 2015,
jf. svaret på FIU spm. 344 (alm. del) af 15. maj 2017.
Der er så-
ledes ikke opgjort fordelingsvirkninger af
Afskaffelse af Arne-pension, Afskaffelse af se-
niorjobordningen
og
Stop for tilgang til efterløn den 1. januar 2024.
De oplistede aftaler og udspil indeholder en række initiativer, som enten påvirker
ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virk-
ning på de disponible indkomster.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0003.png
Side 3 af
12
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Initiativerne vurderes at reducere den disponible indkomst med 2,57 pct. for per-
soner i 1. decil og øge den disponible indkomst med 1,4 pct. for personer i 10. de-
cil,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Initiativer med direkte virkning på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af disponibel indkomst
Skatteinitiativer
Højere beskæftigelsesfradrag
100.000 færre skal betale topskat allerede i
2021
Skatten på aktier sænkes gradvist fra 42 til 40
pct.
Afskaffelse af skat på arbejdstelefoner
Det skrå skatteloft sænkes til 50 pct.
Afskaffelse af grøn check
(Folke- og førtidspensionister kompenseres)
-0,86 -0,39 -0,25 -0,16 -0,08
0,03
0,01
0,00
0,00
0,01
0,03
0,00
0,00
0,01
0,00
0,03
0,00
0,00
0,01
0,00
0,05
0,01
0,00
0,02
0,00
0,07
0,02
0,00
0,03
0,01
0,05
0,09
0,06
0,00
0,04
0,02
0,18
0,09
0,11
0,00
0,06
0,04
0,32
0,09
0,18
0,01
0,07
0,07
0,60
0,08
0,34
0,01
0,09
0,15
1,38
0,05
0,49
0,29
0,09
0,49
-0,91 -0,43 -0,29 -0,24 -0,21 -0,16 -0,12 -0,10 -0,07 -0,03
Overførselsinitiativer
Afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst
i folkepensionen
Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud
Genindførsel af opholdskrav for ret til dagpenge
Dagpengesats for dimittender reduceres til
8.500 kr. for ikke-forsørgere
Lavere stigning i overførselsindkomsterne
(Folke- og førtidspension undtages)
Genindførelse af gensidig forsørgerpligt for
samlevende i kontanthjælpssystemet
-1,71 -0,84 -0,43 -0,37 -0,30 -0,20 -0,14 -0,09 -0,05
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,01
0,00
0,01
0,00
0,02
0,00
0,00
0,02
0,00
0,00
0,02
0,04
0,00
0,00
-0,46 -0,02
-0,12 -0,07 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01
-0,38 -0,25 -0,13 -0,12 -0,10 -0,09 -0,07 -0,05 -0,03 -0,01
-0,66 -0,29 -0,13 -0,10 -0,09 -0,06 -0,05 -0,04 -0,03 -0,01
-0,09 -0,12 -0,13 -0,13 -0,09 -0,05 -0,02 -0,01
0,00
0,00
Samlet virkning
-2,57 -1,23 -0,68 -0,53 -0,38 -0,15
0,04
0,23
0,55
1,40
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Annullering det midlertidig børnetil-
skud har alene virkning på indkomstforskellene i 2021. Virkningerne af den lavere stigning i overførslerne er opgjort for
2025. Effekterne af at øge topskattegrænsen og af at reducere satsen for skråt skatteloft er indbyrdes afhængige. I be-
regningerne er det skrå skatteloft reduceret før topskattegrænsen er øget. Aktieskatten er ikke reduceret ud over de 40
pct. Grøn check og supplerende grøn check er begge afskaffet. Pensionister er kompenseret for afskaffelse af grøn
check.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For personer i de ti øverste indkomstpercentiler skønnes initiativerne at bidrage til
at hæve de disponible indkomster mellem 0,85 og 2 pct.,
jf. tabel 2.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0004.png
Side 4 af
12
Tabel 2
Initiativer med direkte virkning på disponibel indkomst opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Skatteinitiativer
Højere beskæftigelsesfradrag
100.000 færre skal betale topskat allerede i
2021
Skatten på aktier sænkes gradvist fra 42 til 40
pct.
Afskaffelse af skat på arbejdstelefoner
Det skrå skatteloft sænkes til 50 pct.
Afskaffelse af grøn check
(Folke- og førtidspensionister kompenseres)
0,87
0,08
0,46
0,03
0,10
0,25
0,95
0,08
0,50
0,02
0,11
0,29
0,97
0,08
0,52
0,02
0,11
0,28
1,04
0,07
0,54
0,03
0,12
0,31
1,12
0,07
0,56
0,04
0,11
0,37
1,22
0,07
0,59
0,06
0,11
0,42
1,32
0,06
0,62
0,07
0,11
0,48
1,43
0,05
0,63
0,09
0,11
0,56
1,51
0,05
0,57
0,17
0,09
0,64
1,96
0,02
0,26
0,96
0,04
0,69
-0,05 -0,05 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01
Overførselsinitiativer
Afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst
i folkepensionen
Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud
Genindførsel af opholdskrav for ret til dagpenge
Dagpengesats for dimittender reduceres til
8.500 kr. for ikke-forsørgere
Lavere stigning i overførselsindkomsterne
(Folke- og førtidspension undtages)
Genindførelse af gensidig forsørgerpligt for
samlevende i kontanthjælpssystemet
-0,02 -0,01
0,03
0,00
0,00
0,03
0,00
0,00
0,04
0,08
0,00
0,00
0,02 -0,01
0,05
0,00
0,00
0,02
0,00
0,00
0,01
0,04
0,00
0,00
0,02
0,04
0,00
0,00
0,02
0,04
0,00
0,00
0,00
0,02
0,00
0,00
0,04
0,05
0,00
0,00
-0,03 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01
-0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Samlet virkning
0,85
0,94
1,01
1,06
1,11
1,23
1,34
1,45
1,51
2,00
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Initiativerne vurderes at medføre en gennemsnitlig skattelettelse på 320.000 kr. og
godt 1 mio. kr. for de henholdsvis 1.000 og 100 personer med de højeste dispo-
nible indkomster. Det vil ikke være de samme personer, der oplever en skattelet-
telse af den størrelse hvert år i perioden 2021-2025.
Kommunefordelingen af skattelettelserne fremgår af tabel 3 herunder.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0005.png
Side 5 af
12
Tabel 3
Samlet og gennemsnitlig skattelettelse opdelt på kommuner
Kommune
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Greve
Køge
Halsnæs
Roskilde
Solrød
Gribskov
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet skattelettelse
186.885.000
72.416.000
26.247.000
1.639.000
23.388.000
141.193.000
32.314.000
4.620.000
6.231.000
1.544.000
13.107.000
11.988.000
84.771.000
10.069.000
-1.372.000
5.814.000
13.432.000
75.269.000
42.015.000
58.233.000
51.234.000
55.859.000
65.730.000
97.910.000
46.512.000
23.279.000
33.724.000
30.110.000
6.074.000
82.451.000
28.257.000
26.242.000
-229.000
19.636.000
6.204.000
6.100.000
11.597.000
7.587.000
7.346.000
Gns. skattelettelse
400
800
600
100
2.000
2.200
600
200
300
100
300
300
1.800
300
-100
200
1.000
2.200
2.000
1.700
1.000
1.300
3.000
2.100
1.300
600
800
600
200
1.100
1.600
700
0
300
200
100
400
100
400
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0006.png
Side 6 af
12
Tabel 3 (forsat)
Samlet skattelettelse og gennemsnitlige skattelettelse opdelt på kommuner
Kommune
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
Bornholm
Middelfart
Christiansø
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Horsens
Kolding
Vejle
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Anm.:
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet skattelettelse
8.404.000
23.461.000
-9.431.000
13.660.000
-2.680.000
6.756.000
-6.792.000
15.748.000
-27.000
3.707.000
-2.191.000
2.629.000
1.608.000
26.776.000
6.626.000
2.175.000
-3.394.000
-562.000
5.421.000
1.315.000
13.068.000
-5.273.000
30.080.000
1.440.000
5.936.000
4.067.000
5.112.000
19.853.000
29.065.000
36.292.000
32.993.000
16.223.000
4.718.000
2.092.000
650.000
11.143.000
-2.995.000
19.009.000
8.094.000
Gns. skattelettelse
300
1.000
-300
200
-100
200
-200
500
-400
100
-100
100
100
200
100
100
-300
-100
100
100
200
-200
300
500
100
100
100
500
400
500
300
200
100
100
0
300
-100
500
400
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0007.png
Side 7 af
12
Tabel 3 (forsat)
Samlet skattelettelse og gennemsnitlige skattelettelse opdelt på kommuner
Kommune
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Morsø
Skive
Thisted
Viborg
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Samlet skattelettelse
7.187.000
41.093.000
-170.000
46.499.000
122.040.000
4.554.000
8.225.000
13.589.000
-2.802.000
2.283.000
38.000
17.689.000
-60.000
1.147.000
-4.057.000
-126.000
8.409.000
5.106.000
1.898.000
35.070.000
6.374.000
Gns. skattelettelse
100
500
-100
900
400
100
200
300
-200
100
0
200
0
0
-100
-100
400
100
100
200
100
Anm.: Tabellen viser skatteændringer, herunder afskaffelsen af Grøn check og kompensationen for denne til pensionister (op-
gjort netto, dvs. forhøjelsen af grundbeløbet minus den deraf følgende forøgelse af indkomstskatterne). Der er især tale
om ændringer i aktieskat og topskat. Tabellen viser derimod ikke ændringer i de kommunale skatteindtægter. De gen-
nemsnitlige skatteændringer er opgjort. Det bemærkes, at en mindre del af skattelettelsen vedrører personer, der ikke
bor i Danmark. Opgørelsen inkluderer afdøde i uskiftet bo. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
2) Initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker indkomstforskellene
Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket
personlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af for-
brugsafgifter. Det afspejler, at opgørelserne over indkomstforskellene søger at
sammenligne befolkningens forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolk-
ningens forbrugsvalg. Ændrede forbrugsafgifter påvirker dermed ikke befolknin-
gens disponible indkomster direkte.
I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller
sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en
adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-
data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-
taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0008.png
Side 8 af
12
Initiativer med betydning for betalingen af forbrugsafgifter målrettet husholdnin-
gerne omfatter:
Tilbagerulningen af indeksering af punktafgifter fra finansloven 2020
(”Vi
rul-
ler stigninger i punktafgifter tilbage”)
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at initiativer, der vedrører forbrugsafgifter,
har en ækvivalent virkning på de disponible indkomster på mellem 0,01 og 0,03
pct.,
jf. tabel 3 og 4.
Tabel 3
Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter opdelt på indkomstdeciler
1.
decil
2.
decil
3.
decil
4.
decil
5
decil
6.
decil
7.
decil
8.
decil
9.
decil
10.
decil
Pct. af disponibel indkomst
Tilbagerulning af indeksering af punktaf-
gifter fra FL20
0,01
0,02
0,02
0,02
0,02
0,03
0,03
0,03
0,02
0,02
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Det er er kun muligt at foretage be-
regningen for indekseringen af afgifter på tinglysning og bekæmpelsesmidler. Indekseringen af afgifter tager udgangs-
punkt i virkningen i 2025.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 4
Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Tilbagerulning af indeksering af punktaf-
gifter fra FL20
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,03
0,02
Anm.: Se bemærkning til tabel 3.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
3) Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, afgifter
mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og
vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-
ninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i løn-
nen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i
en ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige
overenskomster.
Følgende initiativer er målrettet erhvervslivet:
Nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0009.png
Side 9 af
12
Annullering af forslag om at øge arbejdsskadeafgiften (Pulje til et styrket politi
og annullering af, at erhvervslivet skal betale)
Det skønnes, at initiativer målrettet erhvervslivet øger de disponible indkomster
med 0,7 pct.,
jf. tabel 3 og 4.
Tabel 3
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på indkomstdeciler
1.
deceil
2.
deceil
3.
deceil
4.
deceil
5.
deceil
6.
deceil
7.
deceil
8.
deceil
9.
deceil
10.
deceil
Pct. af disponibel indkomst
Nedsættelse af selskabsskat-
ten fra 22 til 19 pct.
Annullering af forslag om at
øge arbejdsskadeafgiften
Samlet virkning
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 4
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91.
per-
centil
92.
per-
centil
93.
per-
centil
94.
per-
centil
95.
per-
centil
96.
per-
centil
97.
per-
centil
98.
per-
centil
99.
per-
centil
100.
per-
centil
Pct. af disponibel indkomst
Nedsættelse af selskabsskat-
ten fra 22 til 19 pct.
Annullering af forslag om at
øge arbejdsskadeafgiften
Samlet virkning
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
0,67
0,03
0,70
Anm.: Se anmærkning til tabel 3.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
4) Velfærdsprioriteringer
Ved kun at betragte indkomstforskellene på baggrund af disponibel indkomst får
man ikke et dækkende billede af fordelingen af forbrugsmuligheder. Det skal
blandt andet ses i lyset af, at forbrugsmulighederne også påvirkes af serviceydelser
tilvejebragt af det offentlige. Det private og det individuelle offentlige forbrug ud-
gør tilsammen de udvidede forbrugsmuligheder.
Forslaget indeholder 5 initiativer, som påvirker udgifterne til det individualiserbare
offentlig forbrug. Disse initiativer er:
En styrket indsats i psykiatrien, herunder 400 flere sengepladser over tre år
Ældremilliard til blandt andet 1 times klippekort
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0010.png
Side 10 af
12
Øvrige tilbagerulninger i offentligt forbrug
1
Effektivisering af jobcentre og beskæftigelsesområdet
Afskaffelse af gratis danskuddannelse til udenlandske studerende m.fl.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af fordelingsvirkningerne af øget offentligt for-
brug er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt præ-
cist at afgøre, hvordan prioriteringerne på de enkelte områder vil blive udmøntet.
De nævnte velfærdsprioriteringer skønnes samlet set at reducere det offentlige
forbrug for personer i bunden af indkomstfordelingen,
jf. tabel 5 og 6.
Tabel 5
Velfærdsprioriteringer opdelt på indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af disponibel indkomst
Ældremilliard
Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-
området
Styrket indsats i psykiatrien
Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)
Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)
Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-
uddannelse
Samlet virkning
0,07
0,18
0,25
0,21
0,10
0,05
0,03
0,02
0,01
0,01
-1,48 -0,55 -0,23 -0,19 -0,15 -0,12 -0,10 -0,08 -0,05 -0,02
0,11
0,05
0,03
0,02
0,02
0,01
0,01
0,00
0,00
0,00
-0,22 -0,14 -0,09 -0,10 -0,09 -0,09 -0,07 -0,06 -0,04 -0,02
-0,13 -0,07 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,04 -0,03 -0,02 -0,01
-0,04 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-1,68 -0,57 -0,09 -0,12 -0,19 -0,20 -0,18 -0,15 -0,10 -0,04
Anm.: Beregningerne er foretaget ud fra fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og indkomstforholdene i
2017. Der er anvendt et forsikringsprincip for udgifter på sundhedsområdet,
jf. Fordeling og Incitamenter 2017, Boks.
5.1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
1
Initiativet uddybes med teksten: "Der er ikke behov for at bruge så mange penge på folkeskoler og daginsti-
tutioner, som regeringen har vedtaget. Med vores forslag om at afskaffe den understøttende undervisning kan
vi for eksempel alene frigøre 3.800 lærerårsværk. Derfor handler det ikke alene om flere penge, men også om
at prioritere penge i sektoren. Tilbagerulningerne giver 1 milliard kroner i 2021.”
Ud fra det forstås tilbagerul-
ningerne til at vedrøre folkeskole- og daginstitutionsområderne. Tilbagerulningen er fordelt ud fra størrelsen
af det offentlig forbrug på de to områder, hvilket betyder, at ca. 350 mio. tilbagerulles på daginstitutionsområ-
det, og 650 mio. kr. tilbagerulles på folkeskoleområdet.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0011.png
Side 11 af
12
Tabel 6
Velfærdsprioriteringer opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Ældremilliard
Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-
området
Styrket indsats i psykiatrien
Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)
Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)
Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-
uddannelse
Samlet virkning
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,00
-0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,01
-0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-0,08 -0,08 -0,07 -0,06 -0,06 -0,05 -0,05 -0,04 -0,03 -0,01
Anm.: Se anmærkning til tabel 5.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De nævnte velfærdsprioriteringer bidrager tilsvarende til at reducere værdien af det
offentlige forbrug blandt personer med små udvidede forbrugsmuligheder, mens vær-
dien af det offentlige forbrug øges for personer med store udvidede forbrugsmulighe-
der,
jf. tabel 7 og 8.
Tabel 7
Velfærdsprioriteringer opdelt på deciler for udvidede forbrugsmuligheder
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af udvidede forbrugsmuligheder
Ældremilliard
Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-
området
Styrket indsats i psykiatrien
Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)
Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)
Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-
uddannelse
Samlet virkning
0,00
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,02
0,20
-0,65 -0,27 -0,21 -0,17 -0,14 -0,12 -0,10 -0,08 -0,06 -0,03
0,06
0,02
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
-0,02 -0,03 -0,05 -0,07 -0,07 -0,07 -0,07 -0,07 -0,06 -0,03
-0,02 -0,03 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,02 -0,01
-0,03 -0,01 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,14
-0,65 -0,32 -0,28 -0,27 -0,25 -0,23 -0,19 -0,16 -0,12
Anm.: Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug. Se i
øvrigt anmærkning til tabel 5.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren
2309815_0012.png
Side 12 af
12
Tabel 8
Velfærdsprioriteringer opdelt på de øverste percentiler for udvidede forbrugsmuligheder
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af udvidede forbrugsmuligheder
Ældremilliard
Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-
området
Styrket indsats i psykiatrien
Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)
Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)
Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-
uddannelse
Samlet virkning
0,03
0,03
0,03
0,03
0,04
0,05
0,07
0,44
0,73
0,19
-0,05 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,00
0,00
0,01
0,01
0,01
-0,06 -0,06 -0,05 -0,05 -0,05 -0,04 -0,04 -0,02 -0,01 -0,01
-0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,40
0,00
0,00
0,70
0,00
0,00
0,17
-0,09 -0,08 -0,07 -0,07 -0,05 -0,03
Anm.: Se anmærkning til tabel 7.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For begge opgørelsesmetoder gælder der, at der ikke er tale om en vurdering af, hvor-
dan prioriteringerne påvirker uligheden. Det skyldes, at der ikke er tale om, hvilken
effekt udmøntningen har på fx forskelle i sundhed eller uddannelse, men alene forde-
lingen af værdien af det offentlige forbrug.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister