Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 98 (L 1) af 25. november
2020 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange dagpengeforsikrede, der kan forventes at ville
melde sig ud af dagpengesystemet, såfremt opholdskravet for dagpenge genindfø-
res, og i samme omgang kommentere, hvordan forslaget kan forventes at påvirke
den internationale mobilitet af danske lønmodtagere, der tager til udlandet for at
arbejde i en periode?
Svar
Opholdskravet for ret til dagpenge blev afskaffet den 1. februar 2020, og bestod
af et krav om, at en person skulle have opholdt sig i Danmark, i et andet
EU/EØS-land eller Schweiz i syv år inden for de seneste 12 år for at få ret til dan-
ske dagpenge.
Det skønnes, at en genindførelse af opholdskravet fuldt indfaset vil medføre, at
cirka 13.600 personer vil melde sig ud af en a-kasse,
jf. ændringsforslag til L 13.
For så vidt angår den internationale mobilitet af danske lønmodtagere som følge
af et opholdskrav, vil jeg henvise jeg til spørgsmål 46 (L 13), hvor det fremgår, at
der ikke er tal for, hvor mange der fravælger at rejse ud, eller hvor mange der fra-
vælger at rejse hjem på grund af manglende ret til dagpenge. Det vurderes dog, at
et opholdskrav for dagpenge vil have en begrænset virkning på den internationale
mobilitet, da ophold i et EU/EØS-land samt Schweiz sidestilles med ophold i
Danmark.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk