Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2303572_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (L 1 - Forslag til
finanslov for finansåret 2021) af 25. november 2020 stillet efter
ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter som
beskrevet i ”Vækst i en grøn omstilling – med mennesket i centrum”? Fordelings-
virkningerne bedes opgjort for hver af de 10 indkomstdeciler, og for hver af per-
centilerne i det 90.-100. percentil.
Svar
I besvarelsen er der taget udgangspunkt i de elementer, som fremgår
af ӯkonomi
2021”-tabellen
på side 27 i
”Vækst i en grøn omstilling –
med mennesket i cen-
trum”.
Hvert element omfatter ét eller flere initiativer. Følgende elementer vurde-
res at være relevante for opgørelsen af fordelingsvirkningerne af planen:
Skattestop og annullering af skadelige skattestigninger
1
Stærkere virksomheder og vækst
2
Flere skal være en del af det arbejdende fællesskab
Styrket velfærd og frit valg
Flere grønne iværksættere og private investeringer i forskning og innovation
Opholdskrav for dagpenge
Deltagerbetaling for danskuddannelse
Fordelingsvirkningerne af de enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre katego-
rier:
1. Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
2. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
3. Velfærdsprioriteringer
Der er ikke umiddelbart muligt at beregne fordelingsvirkninger af skattestoppet, da afgræsningen af skatte-
stoppet ikke er defineret.
2
Der er ikke muligt at beregne fordelingsvirkninger af de 1 mia. kr. til at ”sænke eller fjerne skatter og afgif-
ter, som bremser væksten i Danmark”, da det ikke fremgår, hvilke skatter og afgifter, der skal fjernes eller
sænkes.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om en opgørelse af fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter, til finansministeren
2303572_0002.png
Side 2 af 7
1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
Forslaget indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, ind-
komstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible
indkomster. Disse initiativer er:
Fra elementet ”Skattestop og annullering af skadelige skattestigninger”:
Tilbagerulning af forøgelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvin-
ger.
Forhøjelse af loftet over aktiesparekontoen og investorfradraget.
Fra elementet ”Stærkere
virksomheder og vækst”
Det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves med 1.000 kr.
Fra elementet ”Flere
skal være en del af det arbejdende fællesskab”
Nedsættelse af satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse
3
Annullering af det midlertidige børnetilskud
4
Fra elementet ”Opholdskrav for dagpenge”
Genindførelse af opholdskravet for dagpenge
Ved vurdering af forhøjelsen af loftet over aktiesparekontoen og investorfradraget
er der taget udgangspunkt i de fuldt indfasede
regler fra ”Aftale mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre om Erhvervs- og iværksætterinitiativer af d. 12. november
2017”.
Loftet over aktiesparekontoen vil fuldt indfaset være 200.000 kr. Loftet
over investorfradraget for direkte investeringer vil fuldt indfaset være 800.000 kr.,
mens loftet over indirekte investeringer gennem investorfradragsfonde vil fuldt
indfaset være 250.000 kr.
Med hensyn til tilbagerulningen af forøgelsen af bo- og gaveafgiften for virksom-
hedsarvinger er det ikke er muligt at opgøre den samlede virkning på indkomstfor-
delingen. Højere bo- og gaveafgift skønnes dog at bidrage til at reducere ind-
komstforskellene, jf. svar på FIU L1 spm. 95 af d. 25. november 2020, hvor for-
delingen af afgiftsbetalingen for hhv. boer og afdødes børn er søgt belyst.
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder at eventuelle adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
3
Nedsættelse af satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere på 2.000 kr.
pr. husstand.
4
Det fremgår af planen, at ”Venstre vil også tilbagerulle regeringens højere offentlige ydelser til især arbejds-
løse indvandrere, så vi sikrer, at der er et klart incitament for arbejdsløse indvandrere til at tage et arbejde og
bidrage til fællesskabet.” Det fortolkes her, som annullering af det midlertidige børnetilskud,
der har virkning
til og med 30. juni 2021.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om en opgørelse af fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter, til finansministeren
2303572_0003.png
Side 3 af 7
Initiativerne skønnes at sænke de disponible indkomster med 0,68 pct. for perso-
ner i 1. indkomstdecil, mens de disponible indkomster øges med 0,10 pct. for per-
soner i 10. indkomstdecil,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkninger af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler
1.
decil
2.
decil
3.
decil
4.
decil
5.
decil
6.
decil
7.
decil
8.
decil
9.
decil
10.
decil
Pct. af disponibel indkomst
Loftet over aktiesparekontoen hæves
til 200.000 kr.
Loftet over investorfradraget hæves
Det maksimale beskæftigelsesfra-
drag hæves med 1.000 kr.
Genindførelse af opholdskravet for
dagpenge
Annullering af det midlertidige
børnetilskud
0,00
0,00
0,01
-0,12
-0,46
0,00
0,00
0,02
-0,07
-0,02
0,00
-0,07
0,00
0,00
0,02
-0,03
0,00
0,00
-0,01
0,01
0,00
0,03
-0,02
0,00
0,00
0,01
0,01
0,00
0,05
-0,02
0,00
0,00
0,04
0,01
0,00
0,06
-0,01
0,00
0,00
0,06
0,01
0,00
0,06
-0,01
0,00
0,00
0,06
0,01
0,00
0,06
0,00
0,00
0,00
0,07
0,01
0,00
0,06
0,00
0,00
0,00
0,07
0,02
0,04
0,04
0,00
0,00
0,00
0,10
Nedsættelse af satsen for selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse
-0,10
og overgangsydelse
Samlet virkning
-0,68
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Annullering det midlertidig børnetil-
skud har alene virkning på indkomstforskellene i 2021.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For personer i de ti øverste percentiler skønnes initiativerne at bidrage til at øge de
disponible indkomst med 0,07
–
0,16 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Virkninger af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster opdelt på de øverste ind-
komstpercentiler
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
per-
per-
per-
per-
per-
per-
per-
per-
per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Loftet over aktiesparekontoen hæves
til 200.000 kr.
Loftet over investorfradraget hæves
Det maksimale beskæftigelsesfra-
drag hæves med 1.000 kr.
Genindførelse af opholdskravet for
dagpenge
Annullering af det midlertidige
børnetilskud
Nedsættelse af satsen for selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse
Samlet virkning
0,02
0,00
0,06
0,00
0,00
0,00
0,08
0,02
0,00
0,05
0,00
0,00
0,00
0,07
0,02
0,00
0,05
0,00
0,00
0,00
0,07
0,02
0,01
0,05
0,00
0,00
0,00
0,07
0,02
0,01
0,05
0,00
0,00
0,00
0,08
0,02
0,01
0,05
0,00
0,00
0,00
0,08
0,02
0,01
0,04
0,00
0,00
0,00
0,07
0,02
0,02
0,04
0,00
0,00
0,00
0,08
0,03
0,03
0,03
0,00
0,00
0,00
0,09
0,02
0,14
0,01
0,00
0,00
0,00
0,16
100.
per-
centil
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om en opgørelse af fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter, til finansministeren
2303572_0004.png
Side 4 af 7
2) Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, afgifter
mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og
vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-
ninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i løn-
nen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i
en ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige
overenskomster.
Fra elementet ”Flere
grønne iværksættere og private investeringer i forskning
og innovation”
Forhøjelse af loftet over skattekreditter, virksomheder kan få udbetalt, hvis
de har forskningsrelateret underskud.
Det skønnes, a initiativer målrettet erhvervslivet øger de disponible indkomster
med 0,03 pct.,
jf. tabel 3 og 4.
Tabel 3
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på indkomstdeciler
1.
deceil
2.
deceil
3.
deceil
4.
deceil
5.
deceil
6.
deceil
7.
deceil
8.
deceil
9.
deceil
10.
deceil
Pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse af loftet over skat-
tekreditter
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Der er antaget, at mindreprovenuet
på 300 mio. kr., der findes i ”Økonomi 2021” for elementet ”Flere grønne iværksættere og private investeringer i
forsk-
ning og innovation” tilfalder initiativet om forhøjelse af loftet over skattekreditter, virksomheder kan få udbetalt, hvis de
har forskningsrelateret underskud.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 4
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91.
per-
centil
92.
per-
centil
93.
per-
centil
94.
per-
centil
95.
per-
centil
96.
per-
centil
97.
per-
centil
98.
per-
centil
99.
per-
centil
100.
per-
centil
Pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse af loftet over skat-
tekreditter
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
Anm.: Se anmærkning til tabel 3.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om en opgørelse af fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter, til finansministeren
Side 5 af 7
3) Velfærdsprioriteringer
Ved kun at betragte indkomstforskellene på baggrund af disponibel indkomst får
man ikke et dækkende billede af fordelingen af forbrugsmuligheder. Det skal
blandt andet ses i lyset af, at forbrugsmulighederne også påvirkes af serviceydelser
tilvejebragt af det offentlige. Det private og det individuelle offentlige forbrug ud-
gør tilsammen de udvidede forbrugsmuligheder.
Forslaget indeholder tre initiativer, som påvirker udgifterne til det individualiser-
bare offentlig forbrug. Disse initiativer er:
Fra elementet ”Styrket
velfærd og frit valg”
Prioritering af 1,7 mia. kr. til velfærd
Fra elementet ”Flere
skal være en del af det arbejdende fællesskab”
Besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats
Fra elementet ”Deltagerbetaling
for danskuddannelse”
Genindførelse af deltagerbetalingen for danskuddannelse
Prioriteringen af 1,7 mia. kr. til velfærd fortolkes som en forøgelse af det generelle
individuelle forbrug med den nuværende fordelingsprofil.
Elementet
”Flere
skal være en del af det arbejdende fællesskab” vil ifølge forslaget
have en provenuvirkning på 1.550 mio. kr. Elementet dækker midlertidig også
over initiativerne
”Nedsættelse
af integrationsydelse med 3 procent” samt
”Annul-
lering af det midlertidige børnetilskud”. Det fremgår af aftalen om et nyt midlerti-
digt børnetilskud er det årlige mindreprovenu ved i fjerne af 3 pct. reduktion 20-
30 mio. kr., mens det årlige mindreprovenu ved det midlertidige børnetilskud 250
mio. kr. Deraf følger det, at besparelsen på den kommunale beskæftigelsesindsats
må være i størrelsesordenen 1.275 mio. kr.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af fordelingsvirkningerne af øget offentligt for-
brug er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt præ-
cist at afgøre, hvordan prioriteringerne på de enkelte områder vil blive udmøntet.
De nævnte velfærdsprioriteringer skønnes samlet set at reducere det offentlige
forbrug for personer i bunden af indkomstfordelingen,
jf. tabel 5 og 6.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om en opgørelse af fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter, til finansministeren
2303572_0006.png
Side 6 af 7
Tabel 5
Velfærdsprioriteringer opdelt på indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af disponibel indkomst
Genindførelse af deltagerbetalingen for
danskuddannelse
Besparelser på beskæftigelsesindsatsen
Forøgelse af det individuelle offentlige forbrug
Samlet virkning
-0,04 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-0,94 -0,35 -0,14 -0,12 -0,10 -0,08 -0,06 -0,05 -0,04 -0,01
0,57
0,33
0,26
0,11
0,23
0,10
0,18
0,07
0,14
0,06
0,12
0,05
0,10
0,05
0,08
0,04
0,04
0,03
-0,40 -0,05
Anm.: Beregningerne er foretaget ud fra fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og indkomstforholdene i
2017. Der er anvendt et forsikringsprincip for udgifter på sundhedsområdet,
jf. Fordeling og Incitamenter 2017, Boks.
5.1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 6
Velfærdsprioriteringer opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91.
per-
centil
92.
per-
centil
93.
per-
centil
94.
per-
centil
95.
per-
centil
96.
per-
centil
97.
per-
centil
98.
per-
centil
99.
per-
centil
100.
per-
centil
Pct. af disponibel indkomst
Genindførelse af deltager-
betalingen for danskuddan-
nelse
Besparelser på beskæfti-
gelsesindsatsen
Forøgelse af det individu-
elle offentlige forbrug
Samlet virkning
-0,00
-0,03
0,06
0,03
-0,00
-0,03
0,06
0,03
-0,00
-0,02
0,06
0,03
-0,00
-0,02
0,06
0,03
-0,00
-0,02
0,05
0,03
-0,00
-0,02
0,05
0,03
-0,00
-0,02
0,05
0,03
-0,00
-0,01
0,04
0,03
-0,00
-0,01
0,04
0,03
-0,00
-0,00
0,02
0,01
Anm.: Se anmærkning til tabel 5.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De nævnte velfærdsprioriteringer bidrager tilsvarende til at reducere værdien af
det offentlige forbrug blandt personer med små udvidede forbrugsmuligheder,
mens værdien af det offentlige forbrug øges for personer med store udvidede for-
brugsmuligheder,
jf. tabel 7 og 8.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om en opgørelse af fordelingsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter, til finansministeren
2303572_0007.png
Side 7 af 7
Tabel 7
Velfærdsprioriteringer opdelt på deciler for udvidede forbrugsmuligheder
1.
decil
2.
decil
3.
decil
4.
decil
5.
decil
6.
decil
7.
decil
8.
decil
9.
decil
10.
decil
Pct. af udvidede forbrugsmuligheder
Genindførelse af deltagerbetalingen for
danskuddannelse
Besparelser på beskæftigelsesindsatsen
Forøgelse af det individuelle offentlige
forbrug
Samlet
-0,03
-0,41
0,16
-0,28
-0,01
-0,17
0,13
-0,05
-0,01
-0,13
0,13
-0,01
-0,01
-0,11
0,13
0,01
-0,00
-0,09
0,12
0,02
-0,00
-0,08
0,11
0,03
-0,00
-0,06
0,11
0,04
-0,00
-0,05
0,10
0,05
-0,00
-0,04
0,09
0,05
-0,00
-0,02
0,12
0,10
Anm.: Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug. Se i
øvrigt anmærkning til tabel 5.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tabel 8
Velfærdsprioriteringer opdelt på de øverste percentiler for udvidede forbrugsmuligheder
91.
per-
centil
92.
per-
centil
93.
per-
centil
94.
per-
centil
95.
per-
centil
96.
per-
centil
97.
per-
centil
98.
per-
centil
99.
per-
centil
100.
per-
centil
Pct. af udvidede forbrugsmuligheder
Genindførelse af deltager-
betalingen for danskuddan-
nelse
Besparelser på beskæfti-
gelsesindsatsen
Forøgelse af det individu-
elle offentlige forbrug
Samlet
-0,00
-0,03
0,08
0,05
-0,00
-0,03
0,08
0,06
-0,00
-0,03
0,08
0,06
-0,00
-0,03
0,09
0,06
-0,00
-0,02
0,08
0,06
-0,00
-0,02
0,09
0,07
-0,00
-0,02
0,08
0,06
-0,00
-0,01
0,15
0,14
-0,00
-0,01
0,22
0,21
-0,00
-0,01
0,12
0,11
Anm.: Se anmærkning til tabel 7.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For begge opgørelsesmetoder gælder der, at der ikke er tale om en vurdering af,
hvordan prioriteringerne påvirker uligheden. Det skyldes, at der ikke er tale om,
hvilken effekt udmøntningen har på fx forskelle i sundhed eller uddannelse, men
alene fordelingen af værdien af det offentlige forbrug.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister