L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om konsekvenserne for størrelsen af det finanspolitiske råderum for hvert af årene 2021-2025 ved forskellige skatte- og afgiftsændringer, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. februar 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 91 (L 1) af 25. november

2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne for størrelsen af det finanspolitiske råderum

for hvert af årene i perioden 2021-2025, hvis følgende skatte- og afgiftsændringer

(jf. svaret på L 1-spørgsmål 71) tilbagerulles:

1) Fastholdelse af beskatningen på fri telefon (L73)

2) Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice (L75 A)

3) Forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder (L 76)

4) Annullering af afgiftslempelsen for hotellers rumvarme

5) Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L91)

6) Indeksering af afgifter (L97)

7) Genindførelse af registreringsafgift på fly (L97)

8) Afgift på væsker til e-cigaretter

9) Afskaffelse af forældrekøb under virksomhedsordningen

10) Genindførelse af afgift på PVC og ftalater samt PVC-folier

11) Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino

12) Fastholdelse af loft i investorfradrag

13) Fastholdelse af loft i aktiesparekonto

14) Lagerbeskatning af selskabers ejeravancer

15) Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7. mio. kr.

16) Særlig selskabsskat for den finansielle sektor?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at finanspolitikken for 2021 er tilrettelagt med

af-

tale om finansloven for 2021,

økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021

mv. Virkningen af en tilbagerulning i 2021 på det finanspolitiske råderum er såle-

des alene beregningsteknisk opgjort, hvor det lægges til grund, at en tilbagerulning

af de angivne skatte- og afgiftsændringer modsvares af en tilsvarende tilpasning i

det offentlige forbrug i 2021.

Provenuvirkningen i 2021-2025 ved at tilbagerulle de angivne skatte- og

afgiftsændringer (efter tilbageløb og adfærd) fremgår af tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om konsekvenserne for størrelsen af det finanspolitiske råderum for hvert af årene 2021-2025 ved forskellige skatte- og afgiftsændringer, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Provenuvirkning ved tilbagerulning af angivne skatte- og afgiftsændringer, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2021-niveau)

Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommuni-

kationsforbindelse (L73)

Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangs-

service (L75 A)

Forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder

(L76)

Annullering af afgiftslempelsen for hotellers rumvarme

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L91)

Genindførelse af registreringsafgift på fly (L97)

Indeksering af afgifter (L97)

Afgift på væsker til e-cigaretter

Afskaffelse af forældrekøb under virksomhedsordningen

Genindførelse af afgift på PVC og ftalater samt PVC-folier

Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino

Fastholdelse af loft i investorfradrag

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7

mio. kr.

Særlig selskabsskat for den finansielle sektor

I alt

2021

-625

-285

-1.040

-50

-195

-5

-160

-130

-40

-150

-50

-2.735

2022

-655

-285

-1.040

-50

-220

-5

-150

-10

-150

-40

-150

-90

-2.845

2023

-695

-270

-1.040

-50

-250

-5

-235

-20

-160

-40

-150

-110

-90

-880

-155

-1.040

-5.190

2024

-725

-270

-1.040

-50

-270

-5

-305

-20

-170

-40

-150

-110

-90

-880

-155

-1.310

-5.595

2025

-770

-270

-1.040

-50

-290

-5

-305

-20

-180

-40

-150

-110

-90

-880

-155

-1.310

-5.665

Anm.: Lovforslag angivet i parentes. Alle poster er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Summen af de enkelte initiativer

kan derfor afvige fra totaler. Nogle poster er omregnet fra 2020-niveau til 2021-niveau.

1) Som led i FL19-aftalen blev det besluttet at lempe hotellers rumvarmeafgift fra 2020. Den nuværende

regering fremsatte ikke lovforslag, der udmønter aftalen. Det er således tale om tilbagerulning af en tidligere

aftalt skattelempelse.

Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst

–

givet øvrig besluttet politik og forudsætninger i øvrigt

–

inden for målet om strukturel balance 2025. Det finanspolitiske råderum opdate-

res i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger på baggrund af en samlet

udvikling i økonomien.

Det finanspolitiske råderum er senest opgjort i forbindelse

DK2025,

august 2020

og opgøres aktuelt i forhold udgiftsniveauet i 2021

–

dvs. i forhold til det budget-

terede niveau for finanslovsåret. Det afspejler, at det finanspolitiske råderum for

2021 er udmøntet i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 2021,

herunder i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt fi-

nanslovforslaget for 2021 og den efterfølgende

aftale om finansloven for 2021.

Målt i

forhold til udgiftsniveauet i 2021 skønnes det finanspolitiske råderum til 19�½ mia.

kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Side 3 af 4

Tabel 2

Finanspolitisk råderum frem mod 2025

Mia. kr. (2021-priser)

Finanspolitisk råderum (målt ift. 2021)

2022

2023

2024

14¼

2025

19�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige forbrug

ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard.

Kilde:

DK2025,

august 2020.

En tilbagerulning af de angivne skatte- og afgiftsændringer fra og med 2021 vil

isoleret set reducere det finanspolitiske råderum (den højest mulige offentlige

forbrugsvækst) frem mod 2025 inden for målet om strukturel balance i 2025. Den

samlede isolerede virkning på den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem

mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i hhv. 2020 og 2021 fremgår af tabel 3.

Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2020 reduceres den højest mulige offentlige for-

brugsvækst frem mod 2025 med ca. 5¾ mia. kr., mens den højest mulige for-

brugsvækst målt i forhold til 2021 reduceres med ca. 3 mia. kr. Den mindre nedju-

stering af forbrugsvæksten målt i forhold til 2021 afspejler, at tilbagerulningen af

de angivne skatte- og afgiftsændringer forudsættes at reducere det offentlige for-

brug i både 2021 og 2025, mens tilbagerulningen i 2021-2025 ikke påvirker det of-

fentlige forbrug i 2020.

Tabel 3

Virkning på den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2025 ved tilbagerulning af de angivne

skatte- og afgiftsændringer

Mia. kr., 2021-priser

Isoleret virkning af tilbagerulning på den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst (målt ift. 2020)

Isoleret virkning af tilbagerulning på den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst (målt ift. 2021)

2021

-2¾

2022

-2¾

2023

-5¼

-2�½

2024

-5�½

-2¾

2025

-5¾

-3

Anm.: Der er afrundet til nærmeste ¼ mia. kr.

Kilde: Egne beregninger.

Det finanspolitiske råderum

–

der aktuelt opgøres ift. udgiftsniveauet i 2021,

jf.

ovenfor

–

vil samlet set blive reduceret med ca. 3 mia. kr. i 2025 ved en tilbagerul-

ning af de angivne skatte- og afgiftsændringer fra og med 2021,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Finanspolitisk råderum frem mod 2025 inkl. tilbagerulning af de angivne skatte- og afgiftsændringer

Mia. kr., 2021-priser

Finanspolitisk råderum i

DK2025,

august 2020

Isoleret virkning af tilbagerulning (målt ift. 2021)

Finanspolitisk råderum inkl. isoleret virkning af tilbagerulning

2022

2023

-2�½

7�½

2024

14¼

-2¾

11¼

2025

19�½

-3

16�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige forbrug

ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard.

Kilde:

DK2025,

august 2020 og egne beregninger.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister