L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Talepapir

Åbent samråd i Finansudvalget vedr. L1 samrådsspørgsmål A om digi-

talisering i FFL21 d. 12. november

Spørgsmål A

Vil ministeren redegøre for, hvordan de foreslåede besparelser i regeringens finanslovsforslag på

bl.a. Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Styrelsen for IT- og Læring samt nedlæggelsen af

bredbåndspuljen hænger sammen med ambitionen om, at Danmark også i fremtiden skal være et

digitalt foregangsland?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V)

og Christoffer Aagaard Melson (V).

Det talte ord gælder.

[Indledning]



Tak for ordet

og tak til spørgerne.



Spørgsmålet, jeg er blevet bedt om at svare på i dag, hand-

ler om ambitionen om Danmark som et digitalt foregangs-

land.



Det er en ambition, som regeringen deler. I høj grad

endda. Derfor kan jeg glæde de tre spørgere med først og

fremmest at fortælle, at det går godt med digitaliseringen i

Danmark.



Så sent som i juli blev Danmark

–

for anden gang i træk

–

kåret af FN som verdensmester i offentlig digitalisering.

Og i oktober placerede OECD Danmark i top fem blandt

OECD-landene, når det gælder offentlig digitalisering.



Det kan vi glæde os over. For det viser med al tydelighed,

at digitalisering er en dansk styrkeposition. En styrkeposi-

tion, der kommer os til gavn på mange måder.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 2 af 9



Senest har vi under corona-krisen set, hvordan vores

stærke digitale kompetencer og infrastruktur har gjort os i

stand til at holde vores samfund og arbejdsliv på skinner,

selvom vi har skullet holde fysisk afstand til hinanden:

- Digitale løsninger har givet læger mulighed for at holde

konsultationer og behandle patienter på afstand.

- Online fjernundervisning har givet elever og studerende

mulighed for at fortsætte undervisning og studier hjem-

mefra

–

fra folkeskolen til universiteterne.

- Videomøder- og konferencer har gjort det muligt for

både den offentlige og den private sektor i høj grad at

fortsætte deres arbejde hjemmefra.

- Danskerne har med NemID selv kunne booke tid til

coronatest. Og vi har på rekordtid udviklet en smitte-

sporings-app i et tæt samarbejde mellem offentlige

myndigheder og private leverandører, der bidrager til at

mindske risikoen for spredning af COVID-19.

- Endelig har vores digitale infrastruktur gjort det muligt

at sende information om COVID-19 direkte til 4,5 mio.

borgere via Digital Post.



Alle disse eksempler er tydelige beviser på, at Danmark

et digitalt foregangsland. Og det skal vi også være frem-

over.



Derfor vil digitalisering

fortsat

være en vigtig prioritet for

regeringen.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 3 af 9



Det har vi taget flere tiltag for at sikre, og det vil jeg

komme ind på om lidt.



Men først vil jeg redegøre for det, som der konkret spør-

ges til i dette samråd. Nemlig udviklingen i bevillingerne til

henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen, Styrelsen for It og

Læring, Datatilsynet og for bredbåndspuljen. Jeg vil også

redegøre for de årsager, der ligger til grund for udviklin-

gen.



Helt overordnet er der tale om naturlige udviklinger i be-

villingerne, der bl.a. skyldes, at en række midlertidige bevil-

linger udløber, fordi opgaverne er løst.



Derudover spiller omprioriteringsbidraget og statens kon-

sulentbesparelser

–

som regeringen mener er en vigtig sag,

hvilket jeg i øvrigt har hørt Venstre være enige i - også ind

på bevillingerne til de nævnte områder.

[Styrelsen for IT og Læring]



Lad os starte med Styrelsen for It og Læring.



Som det fremgår af regeringens finanslovforslag for 2021,

så vil bevillingen til Styrelsen for It og Læring falde med

59,4 mio. kr. frem mod 2024. Konkret fra en samlet bevil-

ling på 356,8 mio. kr. i 2020 til 345,6 mio. kr. i 2021 og

297,4 mio. kr. i 2024.



Det er et fald, der først og fremmest skyldes, at en række

midlertidige bevillinger til initiativer fra forskellige politiske

aftaler

udløber

i takt med, at initiativerne er gennemført.



Det gælder fx bevillingen til voksenvejledning på 11,4 mio.

kr., som blev afsat i forbindelse med

Trepartsaftale om styrket

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 4 af 9

og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse,

og som udlø-

ber med udgangen af 2021.



Dertil kommer et fald i bevillingen til initiativerne i

Fra fol-

keskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden

på 10,7

mio. kr. i 2024. En lang række af it-projekterne fra aftalen

er færdiggjort, og projekterne er derfor overgået fra udvik-

lingsfasen til driftsfasen.



Derudover skyldes faldet også omprioriteringsbidraget. Li-

gesom andre offentlige myndigheder er Styrelsen for It og

Læring underlagt kravet om effektivisering på 2 pct. årligt.



Samtidig er Styrelsen for It og Læring

–

ligesom andre of-

fentlige myndigheder

–

omfattet af udmøntningen af be-

sparelser på eksterne konsulenter i staten. Det bidrager til

faldet i styrelsens bevilling frem mod 2024.



Det er vigtigt for mig at understrege, at faldet i bevillingen

til Styrelsen for It og Læring

ikke

er udtryk for, at regerin-

gen nedprioriterer området.



Derimod er der som nævnt tale om naturlige udviklinger i

bevillingen, der rammer andre offentlige myndigheder på

samme måde.

[Datatilsynet]



Så kommer vi til Datatilsynet. Her falder bevillingen med

3,4 mio. kr. frem mod 2024. Konkret fra 43,3 mio. kr. i

2020 til 44,6 mio. kr. i 2021 og 39,9 mio. kr. i 2024. Også

dét har flere forskellige årsager:

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 5 af 9



Dels bortfalder en midlertidig bevilling til et initiativ

–

mailboks, hvor man kan melde databekymringer

–

som ud-

gangspunkt i 2023.



Derudover falder bevillingen, fordi Datatilsynet også er

omfattet af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt, og

fordi der er indbudgetteret besparelser på konsulenter og

en effektivisering på it-driften ved overgang til Statens It.



Med finanslovsforslaget lægger regeringen dog op til at

styrke

Datatilsynet med 2,2 mio. kr. årligt fra 2021 og

frem.



Det følger af regeringens trygheds- og sikkerhedspakke fra

oktober 2019 - Her lancerede vi en række initiativer, der

skal forbedre politiets muligheder for at forebygge og ef-

terforske kriminalitet i det offentlige rum, bl.a. gennem tv-

overvågning.



Den faldende bevilling på Datatilsynets område er derfor

ikke

udtryk for, at regeringen nedprioriterer området.

Tværtimod er der tale om naturlige bevillingsudviklinger,

som i stor udstrækning modsvares af nye politiske initiati-

ver.

[Bredbåndspuljen]



Så har vi bredbåndspuljen. Den et-årige bevilling til bred-

båndspuljen fra sidste års finanslov udløber med udgangen

af 2020.



I den forbindelse har regeringen på årets finanslov priori-

teret

ikke

at forlænge puljens bevilling.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 6 af 9



Baggrunden herfor er, at, at der i disse år sker en massiv

udrulning af bredbånd i hele landet. Også i yderområderne.



Denne udrulning går hurtigere end tidligere, og sker ho-

vedsageligt uden statslig støtte.



I dag har 94 pct. af alle danske husholdninger og virksom-

heder adgang til hurtigt bredbånd.



Energistyrelsen skønner i en ny prognose, at op mod 99

pct. af landet i 2025 vil være dækket med hurtigt bredbånd

–

uden yderligere statslig støtte.



Jeg har også noteret, at klima- energiministeren tidligere

har udmeldt, at han vil indkalde til forhandlinger om en ny

bredbåndsmålsætning inden årsskiftet.



Her vil det blive drøftet, hvordan vi bedst understøtter den

fortsatte udrulning af hurtigt bredbånd i hele landet.

[Digitaliseringsstyrelsen]



Til sidst har vi Digitaliseringsstyrelsen. Hvis man ser bort

fra de to af styrelsens hovedkonti, som finansierer hen-

holdsvis fælleskommunale digitaliseringsindsatser og pro-

jekter i kommuner og regioner, falder styrelsens bevilling

med 149,6 mio. fra 2020 frem mod 2024. Fra 540,2 mio.

kr. i 2020 til 638,3 mio. kr. i 2021 og 390,6 mio. kr. i 2024.



En del af faldet skyldes, at den fællesoffentlige digitalise-

ringsstrategi mellem staten, KL og Danske Regioner

udlø-

ber

i 2020.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 7 af 9



Og på grund af den helt særlige situation, som vi har været

i med COVID-19 det seneste halve år, blev der

ikke

som

forventet indgået en aftale om en ny strategi i forbindelse

med økonomiaftalerne med kommunerne og regioner for

næste år.



Derudover skyldes den faldende bevilling, at både

Strategi

for it-styring i staten

National strategi for cyber- og informations-

sikkerhed

udløber i 2021.



Det samme gælder bevillingen til digitaliseringsklar lovgiv-

ning, der også udløber ved udgangen af 2021.



Dertil kommer, at projekterne om de nye generationer af

en række fællesoffentlige it-løsninger

–

MitID, NemLog-in

og Digital Post

–

overgår fra udvikling til drift i 2021. Det

medfører helt naturligt et fald i bevillingen.



Samtidig overgår ansvaret for grunddata og Datafordeleren

til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i forbin-

delse med, at den programorganisering, der hidtil har været

forankret i Digitaliseringsstyrelsen, afsluttes i 2020.



Endelig skyldes den faldende bevilling, at Digitaliserings-

styrelsen også er omfattet af omprioriteringsbidraget på 2

pct. årligt, og fordi der er indbudgetteret besparelser på

konsulenter



Igen

er der heller

ikke

på Digitaliseringsstyrelsens område

tale om et udtryk for en nedprioritering fra regeringens

side, men om naturlige bevillingsudviklinger.



Tværtimod

har vi i regeringen sat arbejdet med

en ny

fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

i gang.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 8 af 9



De økonomiske rammer for den vil blive aftalt som en del

af de økonomiforhandlinger, vi skal have med KL og Dan-

ske Regioner i foråret 2021.



Regeringen har desuden sat arbejdet med en ny National

strategi for cyber- og informationssikkerhed i gang. Den

skal

–

i forlængelse af den nuværende strategi

–

øge den di-

gitale sikkerhed i samfundet og styrke vores værn mod cy-

bertrusler.



Hvad angår arbejdet med Digitaliseringsklar Lovgivning vil

regeringen invitere til forhandlinger om den fremtidige

indsats på området i 2021, når der er udført en evaluering

af arbejdet.



Sidst, men ikke mindst har regeringen også afsat nye mid-

ler til bl.a. modernisering af NemKonto-systemet.

[Opsamling]



Jeg vil gerne gentage, at den udvikling vi ser i bevillingerne

til det digitale område på finanslovsforslaget for 2021,

ikke

er et udtryk for, at regeringen vil nedprioritere digita-

lisering fremover. Langtfra.



Danmark er et digitalt foregangsland

–

det skal vi blive ved

med at være. Den ambition tror jeg, at regeringen deler

med stort set hele Folketinget

–

inklusiv de tre spørgere.



Som jeg indledte med at sige, så har digitalisering været af-

gørende for, at både det danske erhvervsliv og vores sam-

fund generelt har klaret sig så godt igennem corona-krisen.

Og digitalisering vil være lige så afgørende, når vi nu skal

videre gennem krisen og ud på den anden side.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil oversende talepapiret fra det åbne samråd den 12. november 2020 om besparelser i finanslovsforslaget, til finansministeren

Side 9 af 9



Derfor er det en helt central prioritet for regeringen, at

Danmark skal have en ny digitaliseringsstrategi.



Samtidig skal vi beskytte os imod det digitale trusselsbil-

lede, der konstant forandrer sig i takt med teknologien.



Derfor skal vi også have en ny national strategi for cyber-

og informationssikkerhed.



Det arbejde har vi sat i gang.



Og så vil jeg nævne, at hvis vi ser ud over de danske græn-

ser og fx kigger på EU, så ser vi også, at digitalisering fyl-

der mere og mere på dagsordenen.



Både ift. ambitiøse planer og udspil, men også i forhold til

stigende krav fx om større sammenhæng på tværs af græn-

ser.



Det er en udvikling, som vi i Danmark skal være på for-

kant med.



For står det til regeringen, skal Danmark fortsat være en

digital frontløber

–

og et udstillingsvindue for stærke digi-

tale løsninger, som resten af verden kan lære af. Det har vi

været historisk

–

og det skal vi blive ved med at være.



Tak for ordet.