L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om udviklingen i Datatilsynets økonomi og opgaveløsning de seneste år, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Folketinget

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

4. december 2020

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Anna Mariager Neder-

gaard

Sagsnr.: 2020-0037-0095

Dok.:

1698650

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 vedrørende forslag til finans-

lov for finansåret 2021 (L 1), som Folketingets Finansudvalg har stillet til

justitsministeren den 4. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om udviklingen i Datatilsynets økonomi og opgaveløsning de seneste år, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Spørgsmål nr. 89 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til

finanslov for finansåret 2021 (L 1):

”Vil

ministeren give et overblik over udviklingen i Datatilsynets

økonomi og opgaveløsning de seneste år, og oplyse, om det ikke

er uhensigtsmæssigt at skære ned på Datatilsynet i en tid hvor

vores digitale sikkerhed er en meget væsentlig udfordring?”

Svar:

Datatilsynet blev med finansloven for 2018 tilført 12,5 mio. kr. i 2018, 16,4

mio. kr. i 2019 og 16,8 mio. kr. i 2020 og frem, bl.a. som følge af meropga-

ver vedrørende databeskyttelsesforordningen mv. Udviklingen i Datatilsy-

nets økonomi år 2017-2020 fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Udvikling i Datatilsynets nettoudgiftsbevilling

Mio. kr. (2021-pl)

Nettoudgiftsbevilling

2017

24,3

2018

38,0

2019

44,3

2020

43,9

Anm.: Bevillingen er opgjort inkl. tillægsbevillinger.

Kilde: Finansloven for 2017, 2018, 2019 og 2020.

Med finanslovforslaget for 2021 har regeringen lagt op til at styrke Datatil-

synet med 2,2 mio. kr. årligt fra 2021 og frem,

jf. tabel 2.

Det sker som følge

af den ændring af tv-overvågningsloven, der blev vedtaget tidligere på året.

Tabel 2

Datatilsynets bevilling på finanslovforslaget for 2021 (FFL21)

Mio. kr. (2021-pl)

Datatilsynets bevilling på FFL21

Bevægelser på Datatilsynets bevilling 2021 og frem

- Heraf styrkelse som følge af ændring af tv-overvågnings-

loven

- Heraf udmøntning af konsulentbesparelse

- Heraf overgang til Statens It

- Heraf bortfald af bevilling til meld-en-databekymrings-

mailboks

- Heraf omprioriteringsbidrag

2021

44,6

2,2

-0,4

-0,5

2022

43,9

-0,7

2,2

-0,4

-0,5

-0,7

2023

40,6

-4,0

2,2

-0,4

-0,5

-2,6

-1,4

2024

39,9

-4,7

2,2

-0,4

-0,5

-2,6

-2,1

Anm.: Bortfald af bevilling til meld-en-databekymringsmailboks er opregnet til 2021-priser med det generelle pris- og

lønindeks. Omprioriteringsbidraget er opgjort som den resterende del af bevillingsfaldet, da der ikke er foretaget andre

særskilte besparelser på Datatilsynets bevilling. De øvrige bevægelser er indarbejdet på finanslovforslaget for 2021, hvor

de er opgjort i 2021-priser.

Kilde: Finanslovforslaget for 2021

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om udviklingen i Datatilsynets økonomi og opgaveløsning de seneste år, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Bevillingens faldende profil fra 2021 og frem skal imidlertid ses i lyset af,

at Datatilsynets bevillinger

–

i lighed med en række statslige driftsbevillin-

ger

–

er omfattet er et omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt. Hertil kommer,

at en bevilling til initiativ om meld-en-databekymringsmailboks som ud-

gangspunkt bortfalder i 2023.

Datatilsynets bevilling er desuden blevet nedjusteret med i alt 0,9 mio. kr.

årligt fra 2021 og frem. Det sker dels som følge af regeringens beslutning

om besparelser på statens konsulentforbrug og dels som følge af Datatilsy-

nets overgang til Statens It. Derudover er der ikke foretaget særskilte bespa-

relser på Datatilsynets bevilling.

Det er selvsagt vigtigt, at Datatilsynet har de nødvendige ressourcer til at

løse de opgaver, de har. Såfremt Datatilsynet f.eks. pålægges nye, ressour-

cekrævende opgaver, eller såfremt forudsætningerne for tidligere pålagte

opgaver viser sig at have ændret sig væsentligt, er det naturligt, at der vil

blive set på det nuværende bevillingsniveau.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:

”1.

Datatilsynet er den centrale statslige myndighed, der fører

tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af databeskyttel-

sesforordningen

og databeskyttelsesloven

samt lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger

(retshåndhævelsesloven)

, bortset fra behandlinger, der foreta-

ges for domstolene. Datatilsynet udøver sine funktioner i fuld

uafhængighed, men har en finanslovsmæssig tilknytning til

Justitsministeriet.

Datatilsynets vision er ansvarlig anvendelse af borgernes data i

et digitaliseret samfund. Det er samtidig en del af Datatilsynets

mission at være en åben myndighed, der løfter sine opgaver i

uafhængighed, og som arbejder lydhørt, differentieret og syn-

ligt. Endvidere er det en del af Datatilsynets mission, at tilsynet

løser sine opgaver gennem anvendelig vejledning og informa-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af person-

oplysninger med senere ændringer.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om udviklingen i Datatilsynets økonomi og opgaveløsning de seneste år, til justitsministeren, kopi til finansministeren

tion, tilgængelige afgørelser og målrettede tilsyn, ligesom Data-

tilsynet sætter aftryk på national lovgivning og europæisk sam-

arbejde.

Dette sikres bl.a. gennem de mange telefoniske og skriftlige fo-

respørgsler om reglerne, som Datatilsynet hver dag håndterer,

ligesom tilsynet holder mange møder med diverse interesse- og

brancheorganisationer, men også enkeltstående dataansvarlige

og databehandlere, hvis der er behov herfor. Endvidere sikres

det gennem Datatilsynets hjemmeside, hvor tilsynet løbende of-

fentliggør relevant praksis og vejledning i relation til databe-

skyttelsesforordningen mv. Datatilsynet deltager tillige løbende

med indlæg mv. om reglerne og tilsyns praksis på konferencer,

seminarer o. lign.

Datatilsynet foretager endvidere tilsyn hos offentlige myndig-

heder og private virksomheder mv., ligesom tilsynet behandler

klagesager. Det bemærkes, at hvor Datatilsynets tilsynsbeføjel-

ser i tiden før den 25. maj 2018 var begrænset til de typer af

behandlinger, som var undergivet et krav om forudgående tilla-

delse, fører Datatilsynet i dag tilsyn med enhver behandling af

personoplysninger. Endvidere bemærkes, at når behandlingen af

klager også betragtes som en væsentlig del af Datatilsynets til-

synsvirksomhed, hænger det sammen med, at tilsynet her tager

konkret stilling og træffer afgørelser om dataansvarliges be-

handling af oplysninger om de registrerede.

Endvidere udtaler Datatilsynet sig om lovforslag og udkast til

bekendtgørelser og cirkulærer mv., der har betydning for be-

skyttelse af privatlivets fred. Datatilsynet deltager endvidere i

internationalt arbejde, bl.a. i EU, og tilsynet behandler også an-

søgninger om tilladelse til visse behandlinger af personoplys-

ninger. Herudover har Datatilsynet opgaver i henhold til enkelte

særlove, ligesom tilsynet fører tilsyn med de danske myndighe-

ders behandling af oplysninger i medfør af bl.a. Schengen-sam-

arbejdet. Datatilsynet fører endelig tilsyn med den udgave af

persondataloven, som ved kgl. anordning blev sat i kraft for

Grønland den 1. december 2016

, og med behandling af person-

oplysninger foretaget af rigsmyndighederne på Færøerne

2. Den øgede bevågenhed hele databeskyttelsesområdet har fået

har bl.a. betydet, at Datatilsynet i de senere år har oplevet en stor

stigning i antallet af nyoprettede sager,

jf. tabel 3.

Dette til trods

for, at flere af de grundlæggende regler på det databeskyttelses-

retlige område alene blev ændret i et mindre omfang som følge

af databeskyttelsesforordningen.

Kongelig anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om

behandling af personoplysninger.

Kongelig anordning nr. 754 af 19. juni 2017 om ikrafttræden af lov om behandling af

personoplysninger for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger på Færøerne.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om udviklingen i Datatilsynets økonomi og opgaveløsning de seneste år, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Tabel 3

Antal nyoprettede sager

2017

Antal nyoprettede sager

5.026

2018

12.205

2019

15.681

Kilde: Datatilsynets årsberetninger og årsrapporter

3. Med databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesloven

er der

–

som en nyskabelse inden for databeskyttelsesretten

–

blevet indført en generel forpligtelse for alle dataansvarlige til

som udgangspunkt at anmelde brud på persondatasikkerhed til

Datatilsynet.

Tilbage i foråret 2017, da der skulle tages stilling til, hvor mange

yderligere ressourcer, der skulle tilføres Datatilsynet som følge

af bl.a. denne nye meropgave, var det vanskeligt at vurdere, præ-

cist hvor mange anmeldelser Datatilsynet ville modtage. EU-

Kommissionen estimerede dog i den konsekvensanalyse, der

ledsagede EU-Kommissionens oprindelige databeskyttelses-

pakke fra 2012, at der på årlig basis ville være tale om 4.000

anmeldelser af brud på persondatasikkerheden.

tabel 4

nedenfor ses en opgørelse over det antal anmeldelser af

brud på persondatasikkerheden, som Datatilsynet har modtaget.

Tabel 4

Antal anmeldelser af brud på persondatasikkerheden

2018*

Antal anmeldelser

2.780

2019

7.242

2020**

7.814

Anm.: *) I perioden fra og med 25. maj

–

31. december 2018. **) Til og med den 18. november

2020.

Kilde: Datatilsynet

Antallet af anmeldelser af brud på persondatasikkerheden over-

stiger således væsentligt EU-Kommissionens estimerede bud.

4. Vejledning på databeskyttelsesområdet er en meget høj prio-

riteret opgave hos Datatilsynet. Datatilsynet overvejer imidler-

tid, hvordan tilsynet i tiden fremover kan styrke vejledningsind-

satsen, uden at det går ud over tilsynets øvrige aktiviteter, her-

under bl.a. klagesagsbehandlingen og gennemførelsen af tilsyn.

Datatilsynets bevillingsmæssige rammer spiller i den forbin-

delse en rolle.

I forlængelse heraf kan Datatilsynet endvidere oplyse, at tilsynet

i forbindelse med regeringens opfølgning på 13 GDPR-anbefa-

linger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum har påtaget sig en

række nye opgaver, herunder udarbejdelse af flere vejledninger

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om udviklingen i Datatilsynets økonomi og opgaveløsning de seneste år, til justitsministeren, kopi til finansministeren

og diverse tjeklister til erhvervslivet. Der er ikke tilført Datatil-

synet ekstra midler i forbindelse hermed.

5. Med databeskyttelsesforordningen skal tilsynsmyndighe-

derne samarbejde for at sikre en ensartet anvendelse af forord-

ningen i markant flere sager. Datatilsynet behandlede før data-

beskyttelsesforordningen ca. 190 internationale sager om året. I

2019 behandlede Datatilsynet 1151 internationale sager.

Endelig er Datatilsynet de seneste år blevet udpeget som natio-

nal tilsynsmyndighed for danske myndigheders behandling af

personoplysninger i bl.a. en række nye fælleseuropæiske infor-

mationssystemer. Der er ikke tilført Datatilsynet ekstra midler i

forbindelse hermed.”