Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 60 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 15. oktober 2020 stillet efter ønske fra Troels
Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det opdaterede skøn for det demografiske træk efter samme
opgørelse og metode som i svar på FIU alm. del - spørgsmål 23 (folketingsåret
2018-19, 2. samling)?
Svar
Spørger henviser til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 23 (folketingsåret 2018-19, 2. sam-
ling),
hvor væksten i det demografiske træk frem mod 2025 beregningsteknisk op-
deles i delsektorer, herunder en opgørelse af væksten i det demografiske træk med
og uden udgifter til forsvar.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret i forbindelse
DK2025
–
En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020,
herunder med
afsæt i den nyeste befolkningsprognose fra DREAM og Danmarks Statistik samt
et opdateret udgiftsgrundlag. Af tabel 1 fremgår de opdaterede skøn.
Frem mod 2025 udgør væksten i det demografiske træk ca. 11 mia. kr. (2021-pri-
ser, målt i forhold til 2021),
jf. tabel 1.
Hvis væksten opgøres uden udgifter til for-
svar, udgør væksten ca. 10¾ mia. kr.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket
navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer eller udgiftsområder. Beregningen
er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv.,
som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen
kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk