Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2269264_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 72 (L -1) (Alm. del) af 15.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025
af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer og samlet,
inklusiv regeringens forslag til finanslov for 2021, udspil til
”Ny
ret for tidlig pen-
sion”
samt udspil til politiforlig inklusiv finansieringselementer.
Svar
Siden folketingsvalget i 2019 er der gennemført en række tiltag, der har mindre
såvel positive som negative
afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Det afspejler,
at sigtet med tiltagene ikke generelt har været at påvirke arbejdsudbuddet, men
derimod at forfølge andre målsætninger. Fx er afgiften på cigaretter hævet med
sundhedsmæssige mål for øje
og ikke fordi afgiftsstigningen i sig selv har en af-
ledt positiv virkning på arbejdsudbuddet.
Virkningerne fra gennemførte tiltag er indarbejdet i den seneste mellemfristede
fremskrivning i
DK2025
En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af danske økonomi,
august 2020, hvori det vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelsesorde-
nen ca. 80.000 personer i perioden 2020-2025.
Hertil kommer, at der med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
indføres en ny tilbage-
trækningsordning med ret til tidlig pension. Selve intentionen med den nye ret er,
at personer med mange år på arbejdsmarkedet vil kunne gå tidligere på pension,
hvorfor arbejdsbuddet påvirkes direkte. Den nye ret til tidlig pension, inkl. den
udvidede adgang til seniorpension og finansieringselementerne, skønnes at redu-
cere arbejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025.
Inkluderes virkningen af aftalen om en ny ret til tidligere pension i vurderingen af
arbejdsudbuddet i perioden 2020-205 reduceres stigningen til i størrelsesordenen
ca. 70.000 personer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om en opgørelse af effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025 af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer, til finansministeren
2269264_0002.png
Side 2 af 4
Nedenfor er effekterne på arbejdsudbuddet af de enkelte tiltag opgjort i 2025, li-
gesom det var praksis i vurderingen af den tidligere regerings vækstmålsætninger.
Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til vurderingerne.
Samlet set har de gennemførte tiltag reduceret arbejdsudbuddet med ca. 11.000
personer i 2025,
jf. tabel 1.
Dette svarer til ca. 0,4 pct. af arbejdsstyrken.
Tabel 1
Enkelte tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019
Fuldtidspersoner
2025
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen
Forhøjelse af tobaksafgifterne
Aftaler om finansloven for 2020 (marginal effekt ift. FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55kr. i 2020 og 60 kr. i 2022
2,3)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Lempeligere regler for elbiler
Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen
Stramme beskatning af leasede firmabiler
4)
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
Genindførsel af afgifter på PVC-folier (fordobling) og PVC og ftalater
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
Ny ret til tidlig pension
I alt
Memo: Foreslåede men endnu ikke aftalte initiativer, heraf
Aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter (FFL21)
Politiforlig; Forhøjelse af arbejdsskadeafgift og méngodtgørelse
400
0
-50
500
-1300
-1.200
-350
400
0
0
50
0
0
-100
-50
0
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
5
-9.800
-11.000
0
50
-50
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget del-elementer, som har virkning på under 100
personer. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på
arbejdsudbuddet. Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets
størrelse.
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om en opgørelse af effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025 af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer, til finansministeren
Side 3 af 4
Der er negative strukturelle virkninger på kortere sigt. Den varige virkning skal ses i sammenhæng med at
tiltaget er midlertidigt.
2)
Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
3)
Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en
afgiftsforhøjelse
4)
Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020. Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1.
januar 2020.
5) 2025-virkningen opgøres til 0 personer, mens den varige virkning opgøres til -100 personer.
Kilde: Finansministeriet
1)
Forslaget til finanslov for 2021 er ikke medtaget i tabellen, idet der ikke er fore-
lægger en endelig aftale endnu. I memoposten fremgår
aflysning af den forudsatte in-
deksering af punktafgifter,
som er et initiativ på finanslovforslaget, men som altså ikke
er medregnet i den samlede virkning.
I udspillet til et nyt politiforlig indgår en forhøjelse af arbejdsskadeafgift og mén-
godtgørelse i finansieringen. Forslagene har en mindre afledt virkning på arbejds-
udbuddet. Forslaget er ikke inkluderet, da det på nuværende tidspunkt ikke er gen-
nemført.
I forhold til initiativerne bemærkes det, at der på linje med sædvanlig praksis ind-
regnes virkningen af tiltag, hvor der er tilstrækkeligt empirisk grundlag mv. for at
vurdere effekten. I forbindelse med FL20 blev der gennemført tiltag inden for in-
ternational rekruttering, hvor der kan være en positiv virkning på arbejdsudbud-
det, men hvor der ikke på forhånd kan opgøres en virkning. Det gælder fx en ny
positivliste for faglærte og en udvidelse af etableringskortordningen for nyuddan-
nede udlændinge, der må forventes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddet.
Eventuelle positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indreg-
nes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Sådanne effekter vil
blive afspejlet i de løbende vurderinger i
Økonomisk Redegørelse
og i opdaterede mel-
lemfristede fremskrivninger i takt med, at de positive effekter på beskæftigelsen og
de offentlige finanser kan konstateres. Tilsvarende vil gøre sig gældende for mu-
lige negative effekter, som det ikke på forhånd er muligt at skønne over med til-
strækkelig sikkerhed.
Regeringen har med den netop nedsatte
Kommission for 2. generationsreformer, den nye
reformvej
igangsat et arbejde med 2. generationsreformer, der blandt andet skal
medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, nedbringelse af
gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddannelse og job mv. Der er
et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med sådanne reformer. Der
er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsreformer kræver derfor et
grundigt forarbejde.
Med venlig hilsen
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om en opgørelse af effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025 af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer, til finansministeren
Side 4 af 4
Nicolai Wammen
Finansminister