Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (L 1) af 15. oktober
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for antallet af personer, der direkte eller indirekte vil op-
leve mindst én afgifts- eller skattestigning som følge af de skattestigninger regerin-
gen har aftalt eller foreslået siden folketingsvalget i 2019, herunder regeringens
forslag til politireform og
”Ny
ret til tidlig pension”?
Svar
Regeringen ønsker at prioritere velfærden. Derfor har regeringen gennemført og
forslået en række målrettede skattestigninger, hvor vi beder de mest velstående om
at betale en smule mere. Regeringen har bl.a. tilbagerullet en række særlige skatte-
rabatter, som den tidligere regering har givet til særlige grupper. Det er målrettet
finansiering, der fordelingspolitisk understøtter en mere retfærdig retning for vo-
res samfund.
Desuden har regeringen indgået en aftale om at finansiere en ny ret til tidlig pen-
sion for de mest nedslidte gennem målrettede skattestigninger, bl.a. et samfunds-
bidrag fra den finansielle sektor og et loft over fradrag i selskabsskatten for høje
lønninger, som socialdemokratiet også gik til valg på.
Langt under 5 pct. af danskerne bliver direkte berørt med en højere skat på løn-
sedlen som følge af de målrettede skattestigninger på høje indkomster og formuer,
som regeringen har aftalt eller foreslået siden folketingsvalget i 2019.
Derudover skønnes, at godt �½ mio. personer fortsat bliver beskattet af arbejdsgi-
verbetalt telefon som følge af fastholdelsen af skat på fri telefon, som blev aftalt
med finansloven for 2020, hvilket imidlertid ikke øger danskernes skattebetaling i
forhold til før regeringen tiltrådte.
Endvidere ønsker regeringen at forbedre klimaet, miljøet og folkesundheden. Der-
for har regeringen bl.a. forhøjet afgiften på tobak og afgiften på bæreposer og pla-
stik. Formålet med disse afgiftsforhøjelser er, at borgerne ændrer adfærd, og hvis
de gør det, vil de ikke blive belastet af afgiftsforhøjelserne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk