Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2312943_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Finansudvalget har i brev af 22. december 2020 efter ønske fra ikke-med-
lem af udvalget (MFU) Katarina Ammitzbøll (KF) stillet følgende
spørgsmål til (L 1) Forslag til finanslov for finansåret 2021:
Spørgsmål 215:
Kan ministeren afklare det EU-retlige grundlag for om finanslovsaftalens
forbud mod, at private daginstitutioner kan drives med overskud, er om-
fattet af tjenesteydelsesdirektivet eller ej, og dermed direktivets begræns-
ninger i staternes mulighed for at gøre indgreb i disse tjenesteyderes
etableringsadgang?
Svar:
Det lægges til grund, at spørgsmålet omhandler de aftalte rammer for
privatinstitutioner, som indgår i Aftale mellem regeringen og Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om mini-
mumsnormeringer af 5. december 2020.
I aftalen indgår det blandt andet, at for at sikre, at de afsatte midler går til
at forbedre vilkårene for børnene, skal der ikke længere kunne trækkes
overskud ud af daginstitutioner. Aftalepartierne er enige om, at der, lige-
som det er gældende for fri- og privatskolerne, ikke skal kunne trækkes
overskud ud i privatinstitutioner på daginstitutionsområdet.
Det er derfor aftalt, at nyoprettede privatinstitutioner skal være organise-
ret som selvejende institutioner. Dette svarer til den form, som langt ho-
vedparten af privatinstitutionerne i dag er organiseret som.
Der ændres ikke på øvrige forhold for daginstitutioner, der drives som
private selvejende institutioner, og en privat selvejende institution vil så-
ledes uforandret have ret til at etablere sig uden driftsaftale med en kom-
mune.
22. december 2020
Sags nr.: 20/25486
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 215: MFU spm. om det EU-retlige grundlag for finanslovsaftalens forbud mod, at private daginstitutioner kan drives med overskud, til børne- og undervisningsministeren, kopi til finansministeren
For eksisterende privatinstitutioner er aftalepartierne enige om, at der i
samarbejde med de relevante parter skal udarbejdes en model, der sikrer,
at der ikke kan trækkes overskud ud. Eksisterende privatinstitutioner kan
vælge at omlægge sig til en selvejende institution, eller forblive i sin nu-
værende ejerform ved, at der fastsættes anden lovgivning, der sikrer, at
der ikke trækkes overskud ud. Aftalepartierne drøfter status herpå frem
mod fremsættelse af det endelig lovforslag, herunder på baggrund af
eventuelle tilbagemeldinger fra parterne om bl.a. rammerne for låntag-
ning for selvejende institutioner.
Der er dermed ikke tale om et forbud mod at oprette og drive private in-
stitutioner, og den konkrete udmøntning af initiativet vil naturligvis ske
inden for de EU-retlige rammer, herunder tjenesteydelsesdirektivet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2