Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2308864_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 197 til L 1, forslag til folketingsbeslutning om finanslov
for finansåret 2021 stillet den 10. december 2020 af Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 197 til L 1
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke forudsætninger og beregninger, der ligger bag vurderingen af, at
de afsatte midler i finansloven vil gøre det muligt at nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt
skov, 13 nye naturnationalparker, og hvilken implementeringsprofil for antal hektar urørt skov og nye
nationalparker, der er lagt til grund?”
Svar
Den konkrete stillingtagen til placering af kommende naturnationalparker og udlæg af urørt skov i
forlængelse af aftalen om natur- og biodiversitetspakken fra d. 4. december 2020 vil ske som led i en
samlet drøftelse af flere potentielle områder. Den nærmere udmøntning af aftalen om natur- og
biodiversitetspakken herunder implementeringsprofil skal aftales blandt aftaleparterne.
Da den nuværende regering trådte til, var der truffet beslutning om at udlægge ca. 16.600 ha statslig
urørt skov. På private arealer er udlagt og afsat finansiering til ca. 3.700 ha urørt skov. I juni 2020
aftalte regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at udlægge yderligere mindst
6.000 ha statslig urørt skov samt at etablere to naturnationalparker i Fussingø og Gribskov.
For de afsatte midler til natur- og biodiversitetspakken vil det være muligt at nå et samlet areal på
knap 75.000 hektar urørt skov inkl. allerede udlagte arealer. Det vil endvidere være muligt at etablere
13 nye naturnationalparker, så der samlet set vil være 15 naturnationalparker på statslige arealer
inklusiv de kommende naturnationalparker i Fussingø og Gribskov. Her er der lagt til grund, at den
årlige omkostning for udlægning af én hektar urørt skov på statslige arealer er ca. 2.000-2.200 kr.
afhængigt af placeringen af den urørte skov, og at der gennem en tilskudsordning kan udlægges én
hektar privat urørt skov for ca. 105.000 kr.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af MOF alm. del spm. nr. 1449.
Lea Wermelin
/
Kasper Rise
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk