Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 1) Forslag til finanslov for finans-
året 2021 har udvalget i brev af 9. december 2020 efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 188:
Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner, hhv. institutioner, der i 2020
hhv. levede op til og ikke-levede op til 1:3 og 1:6-normeringen?
Svar:
Partierne bag Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer af 5.
december 2020 er enige om, at der indføres lovbundne minimumsnor-
meringer fra 2024. Der stilles lovkrav om, at der på kommuneniveau og
målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3
børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.
Opgørelsesmetoden følger den aktuelle normeringsstatistik, der opgøres
af Danmarks Statistik.
For yderligere at understøtte intentionen om, at minimumsnormeringer
skal komme alle børn til gode, er aftalepartierne derudover enige om, at
personale ansat som følge af de statslige puljer til sociale normeringer
ikke tæller med i opgørelsen af minimumsnormeringer. Den endelige op-
gørelsesmetode fsva. ledernes vægt i opgørelsen afhænger derudover af,
hvordan økonomien bag minimumsnormeringer knytter sig til henholds-
vis ønsket om, at normeringen følger barnets alder samt ledernes vægt i
opgørelsen. Dette drøftes med Kommunernes Landsforening forud for
lovfremsættelse.
Danmarks Statistik har senest offentliggjort den årlige normeringsstati-
stik for 2019. Grundet de ovenstående forhold, herunder at der endnu
ikke er foretaget de aftalte korrektioner i normeringsstatistikken, er det
endnu ikke muligt at opgøre hvilke kommuner, som med udgangspunkt i
19. december 2020
Sags nr.: 20/24457