L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm. om de beregningsforudsætninger, der ligger til grundlag for økonomiskønnet vedr. det pædagogiske personale for det lovbundne normeringsløft, til børne- og undervisningsministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

I forbindelse med behandlingen af (L 1) Forslag til finanslov for finans-

året 2021 har udvalget i brev af 9. december 2020 efter ønske fra ikke-

medlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende

spørgsmål:

Spørgsmål 182:

Vil ministeren oversende de beregningsforudsætninger, der ligger til

grundlag for økonomiskønnet vedr. det pædagogiske personale for det

lovbundne normeringsløft jf. den politiske aftale om minimumsnorme-

ringer af 5. december 2020? Dette bedes ligeledes opgjort for de løft af

de sociale normeringer.

Svar:

Fra 2024 indføres der lovbundne minimumsnormeringer på maksimalt 3

børn pr. pædagogisk personale i vuggestuen og maksimalt 6 børn pr. pæ-

dagogisk personalet i børnehaver. Minimumsnormeringerne opgøres

som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Normeringen er opgjort i

henhold til normeringsstatistikken fra Danmarks Statistik 2019, dvs. fuld-

tidspersonale relativt til fuldtidsindskrevne børn. Personale er afgrænset

som pædagogisk personale, herunder pædagoger, pædagogiske assisten-

ter, pædagogmedhjælpere, studerende og ledere. Pædagogisk personale,

der er ansat som følge af sociale normeringer, kan ikke afgrænses særskilt

i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Disse personaler indgår således som

en del af den samlede normering.

Der er ikke korrigeret for sygefravær for hverken personale eller børn,

men der er korrigeret for barslende og fraværende personale, hvor der

ikke er udgifter forbundet med fraværet, f.eks. ulønnet orlov. Det ekstra

personale er forudsat at have samme stillingsmæssige fordeling som den

nuværende personalesammensætning. Forud for lovgivningsprocessen

skal aftalepartierne drøfte, hvilken vægt lederne skal indgå med i norme-

ringsopgørelsen.

19. december 2020

Sags nr.: 20/24457

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm. om de beregningsforudsætninger, der ligger til grundlag for økonomiskønnet vedr. det pædagogiske personale for det lovbundne normeringsløft, til børne- og undervisningsministeren

Privatinstitutioner og puljeordninger vil blive omfattet indirekte i model-

len for lovbundne minimumsnormeringer gennem de generelle tilskuds-

regler, hvilket vil medføre behov for ekstra personale i disse institutioner

og dermed øgede kommunale udgifter til tilskud. Der er korrigeret for

dette. Grundet manglende data om børn og personale i disse institutio-

ner er det antaget, at privatinstitutioner og puljeordninger i dag har de

samme normeringer som kommunale og selvejende institutioner.

De samlede merudgifter er beregnet med udgangspunkt i, at kommu-

nerne vil skulle kompenseres for det personale, de skal ansætte for at leve

op til lovkravet om minimumsnormeringer i den enkelte kommune. Der

fyldes således ’op fra bunden’ med

personale i den enkelte kommune.

Det betyder også, at personaleressourcer i kommuner, der allerede i dag

lever op til de lovbundne minimumsnormeringer, ikke ’trækkes fra’ i de

samlede merudgifter. Beregningsmetoden følger vanlig DUT-praksis.

Der er forudsat en forældrebetalingsandel på ca. 17 pct. svarende til den

nuværende gennemsnitlige forældrebetalingsandel i daginstitutioner, hvor

der således er taget højde for søskende- og fripladstilskud. De kommu-

nale merudgifter er opgjort eksklusiv den øgede forældrebetaling ved for-

udsat uændret forældrebetalingsandel.

Merudgifterne indeholder ikke afledte udgifter til stigende tilskud til pri-

vat pasning som følge af, at enhedsudgifterne pr. barn i dagtilbud vil

stige med lovbundne minimumsnormeringer, jf. Aftale mellem regerin-

gen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alter-

nativet om minimumsnormeringer af 5. december 2020, hvor det frem-

går, at den lovfastsatte procentsats for det kommunale minimumstilskud

til private pasningsordninger nedjusteres, således at det afspejler, at pri-

vate pasningsordninger ikke skal leve op til normeringskravet.

Den endelige kompensation af kommunerne som følge af lovkravet skal

forhandles med KL, herunder en forudsat overheadsats på 15 pct.

Med Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer af 5. de-

cember 2020 er aftalepartierne endvidere enige om, at de to puljer til so-

ciale normeringer fra 1.000-dages-programmet og Aftalen om Stærke

Dagtilbud lægges sammen fra 2023 og frem og udmøntes samlet til insti-

tutioner. Dette for at sikre en ubureaukratisk tildelingsmodel. Det er af-

talt, at personale ansat for de statslige puljer til sociale normeringer skal

fratrækkes i normeringsstatistikken fra og med 2024, hvor lovbundne mi-

nimumsnormeringer træder i kraft. Der er afsat 100 mio. kr. som følge af

en forventet fordyrelse af lovbundne minimumsnormeringer forbundet

hermed.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil