Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 1) Forslag til finanslov for finans-
året 2021 har udvalget i brev af 9. december 2020 efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 177:
Vil ministeren bekræfte, at pædagogandelen skal stige årligt som følge af
den politiske aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020, og i
afkræftende fald ministeren oplyse hvorfor ikke. Vil ministeren endvidere
redegøre for, hvordan det skal følges?
Svar:
Det fastsættes med Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormerin-
ger af 5. december 2020 ikke konkrete måltal for en årlig stigning i pæda-
gogandelen i daginstitutioner.
Aftalepartierne er dog optaget af at understøtte udviklingen i uddannel-
sesdækningen
–
herunder pædagogandelen
–
på området. Som en del af
aftalen afsættes derfor en opkvalificeringspulje på 100 mio. kr. i 2023 og
200 mio. kr. i 2024-2030, der parallelt med indfasningen af minimums-
normeringer skal sikre mere uddannet personale. For at få andel i mid-
lerne skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå en uddan-
nelsesdækning på mindst 85 pct. eller en plan for at forbedre uddannel-
sesdækningen med mindst 10 procentpoint. Aftalepartierne skal ved pul-
jens udløb i 2030 drøfte status og tage stilling til, hvordan midlerne frem-
adrettet skal benyttes. Midlerne er således varige. I forhold til hvordan
udviklingen i uddannelsesdækningen følges og understøttes henvises i
øvrigt til besvarelsen på spørgsmål 176 til L1 Forslag til finanslov for fi-
nansåret 2021.
19. december 2020
Sags nr.: 20/24457