Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2310560_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 1) Forslag til finanslov for finans-
året 2021 har udvalget i brev af 9. december 2020 efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 176:
Vil ministeren uddybe, hvad der menes med, og hvilke mål der som følge
heraf stilles, når der i aftalen fremgår, at ”uddannelsessammensætningen i
dagtilbud ikke forringes”
jf. den politiske aftale om minimumsnormerin-
ger af 5. december 2020?
Svar:
Det er forventningen, at midlerne til minimumsnormeringer samlet set
anvendes på en måde, så den nuværende uddannelsessammensætning
blandt personalet som minimum fastholdes, hvilket også ligger til grund
for beregningsforudsætningerne bag økonomiskønnet for lovbundne mi-
nimumsnormeringer.
Regeringen vil i den forbindelse søge at indgå aftale med KL om løbende
at følge udviklingen i andelen af uddannet pædagogisk personale i dagin-
stitutionerne.
Med Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer af 5. de-
cember 2020 afsættes der herudover en opkvalificeringspulje på 100 mio.
kr. i 2023 og 200 mio. kr. i 2024-2030, der parallelt med indfasningen af
minimumsnormeringer skal sikre mere uddannet personale. For at få an-
del i midlerne skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå en
uddannelsesdækning på mindst 85 pct. eller en plan for at forbedre ud-
dannelsesdækningen med mindst 10 procentpoint. Puljen kan anvendes
til uddannelsesudgifter, vikardækning mv. i forbindelse med personalets
opkvalificering, så erfarne pædagogmedhjælpere kan opkvalificeres til
pædagogiske assistenter og meritpædagoger, mens de fortsat er ansat i in-
stitutionen. Aftalepartierne skal ved puljens udløb i 2030 drøfte status og
19. december 2020
Sags nr.: 20/24457
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm., om uddannelsessammensætningen i dagtilbud ikke forringes, til børne- og undervisningsministeren
tage stilling til, hvordan midlerne fremadrettet skal benyttes. Midlerne er
således varige.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2