Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2310625_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Troels Lund Poulsen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-10292
18. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 154 (L1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels
Lund Poulsen.
Spørgsmål nr. 154:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af personer med ikke-vestlig baggrund, som
fortsat får en højere offentlig ydelse som resultat af, at finansloven for 2021 fast-
holder hhv. det midlertidige børnetilskud og annullering af reduktion i integrations-
ydelsen for forsørgere”
Svar:
I september 2019 indgik Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten en aftale om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud målrettet børn
fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Formålet med det midlertidige
børnetilskud er at afhjælpe problemerne med børnefattigdom, indtil en ydelseskom-
mission har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem kan træde i kraft.
Tilskuddet blev indført d. 1. januar 2020 med virkning fra den 1. august 2019 til
den 30. juni 2021.
Da Ydelseskommissionens afrapportering er udskudt til april 2021 vil regeringen
fremsætte et lovforslag om en forlængelse af det midlertidige børnetilskud frem til
31. december 2021.
Der spørges til antallet af personer med ikke-vestlig baggrund, som fortsat får en
højere offentlig ydelse som resultat af, at finansloven for 2021 fastholder det mid-
lertidige børnetilskud. Det skønnes, at omkring 5.600 fuldtidspersoner med ikke-
vestlig baggrund vil modtage det midlertidige børnetilskud i hele 2021. Ses der
alene på forlængelsesperioden (d. 1. juli til d. 31. december 2021), skønnes antallet
med ikke-vestlig baggrund at udgøre cirka 2.800 fuldtidspersoner.
Som en del af aftalen om det midlertidige børnetilskud, indgik annulleringen af den
tidligere regerings vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere. Denne
er fortsat gældende. I forbindelse med annulleringen af reduktionen af integrations-
ydelsen for forsørgere blev det skønnet, at 550 fuldtidspersoner ville få annulleret
deres ydelsesreduktion i 2021.
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om antallet af personer med ikkevestlig baggrund, som fortsat får en højere offentlig ydelse som følge af børnetilskud og forsørgerydelse, til beskæftigeslesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2