Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2310407_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 112 (L 1 - Forslag til
finanslov for finansåret 2021) af 9. december 2020 stillet efter
ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for finanslovens effekt på uligheden (opgjort som ændrin-
gen i Gini-koefficienten), opgjort samlet set og for hver af de initiativer på finans-
loven, som har en effekt på uligheden?
Svar
I denne besvarelse fortolkes ”finansloven” til at inkludere følgende aftaler:
Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-
listen og Alternativet om: Finansloven for 2021(6. december 2020)
Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-
listen og Alternativet om: Stimuli og grøn genopretning (6. december 2020)
Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enheds-
listen om: Grøn omstilling af vejtransporten (4. december 2020)
Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform (8. december 2020)
Slutteligt inkluderes effekter på baggrund af Regeringens Forslag til finanslov for
finansåret 2021.
Finansloven for 2021 vurderes at understøtte større lighed, hvilket især skyldes
prioriteringerne på velfærdsområdet, som kan styrke større social mobilitet og
mere lige muligheder.
Aftale om stimuli og grøn genopretning
bidrager til at genoprette dansk økonomi og
holder hånden under danske virksomheder og arbejdspladser samt bidrager til
bedre adgang til oplevelsesindustrien i 2021 for udsatte og sårbare borgere, som
typisk har relativ lav indkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om finanslovens effekt på uligheden opgjort som ændringen i ginikoefficienten, til finansministeren
2310407_0002.png
Side 2 af 4
Både den direkte fordelingseffekt via indkomstskatter mv. og den indirekte
fordelingseffekt er relativt begrænsede, og for alle praktiske formål er
indkomstfordelingen omtrent uændret.
Virkningen af de enkelte initiativer med betydning for indkomstforskellene (målt
ved Gini-koefficienten) kan opdeles to kategorier:
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
2. Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne
1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster omfatter initiativer,
som enten påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde
har umiddelbar virkning på de disponible indkomster:
Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021(Aftale om stimuli og grøn
genopretning)
Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort til
oplevelsesøkonomi (Aftale om stimuli og grøn genopretning)
Initiativerne skønnes at have en omtrent neutral virkning på indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten, svarende til en marginal stigning på 0,01 pct.-point i
2021,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Fordelingsvirkninger af initiativer med direkte virkning på disponibel indkomst
Ændring i Gini-koefficienten
Pct.-point
Aftale om stimuli og grøn genopretning
Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021
Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021
0,01
0,01
0,00
Anm.:
Initiativerne har alene virkning i 2021.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne
Den disponible indkomst opgøres som de samlede indkomster fratrukket ind-
komstskatter, men før betaling af forbrugsafgifter. Det afspejler, at indkomstfor-
skellene søger at sammenligne befolkningens forbrugsmuligheder og ikke betyd-
ningen af befolkningens forbrugsvalg.
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om finanslovens effekt på uligheden opgjort som ændringen i ginikoefficienten, til finansministeren
2310407_0003.png
Side 3 af 4
I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller
sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en
adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-
data om befolkningens forbrug.
Afgifter påvirker modsat fx indkomstskatter og overførselsindkomst ikke ind-
komstfordelingen, da denne er opgjort på baggrund af den disponibel indkomst
(før forbrug).
For befolkningen under ét skønnes initiativerne at have en omtrent neutral forde-
lingsvirkning (når afgiftsændringen omsættes til en ækvivalent ændring af den di-
sponible indkomst),
jf. tabel 3.
Tabel 3
Fordelingsvirkninger af initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne i 2021
Ændring i Gini-koefficienten
Pct.-point
FFL21
Aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter
-0,01
-0,01
Grøn omstilling af vejtransporten
Grønne biler
Konventionelle biler
0,01
0,01
0,00
Anm.: Punktafgiftsbetalingerne for personerne i befolkningen er skønnet på baggrund af lokale lineære sammen-
hænge mellem den disponible indkomst og afgifterne i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Beregnin-
gerne tager udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger om befolknings- og forbrugssammensætnin-
gen. Fordelings-virkningerne afspejler den umiddelbare virkning af afgiftsændringer, hvor der ikke tages
højde for, at afgifts-stigningen også belaster den del af indkomsten, der spares op.
De skønnede fordelingsvirkninger af den grønne omstilling af vejtransporten tager udgangspunkt i Energi-
styrelsens fremskrivning af bilsalget frem til 2021. Bilsalget er alene fremskrevet for at tage hensyn til udvik-
lingen i bilbestanden i den mellemliggende periode som følge af teknologisk udvikling, udvikling i danskernes
præferencer mv. Fremskrivningen af bilsalget afspejler således ikke afledt adfærd på danskernes køb af nul-
og lavemissionsbiler som følger af omlægningen af bilafgifter. Herudover er virkningen af den aftalte omlæg-
ning af bilafgifter skønnet under hensyntagen til de skønnede afgifter over hele bilens levetid, hvorved forde-
lingsvirkningerne også afspejler virkningen for fremtidige brugere af de biler, der købes i 2021. Det skyldes,
at bilen er et varigt forbrugsgode, som kan benyttes over en årrække.
Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er generelt be-
hæftet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om finanslovens effekt på uligheden opgjort som ændringen i ginikoefficienten, til finansministeren
Side 4 af 4
Morten Bødskov
Fungerende finansminister