L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om hvordan finansloven for 2021 påvirker den strukturelle saldo, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Finansudvalget 2019-20

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 373

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 373 (Alm. del) af 21.

september 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse om regeringen forventer, at Danmark også i 2021 og 2022

kan tilsidesætte budgetlovens krav om budgetbalance i henhold til EU's regler.

Svar

I henhold til budgetlovens § 2 stk. 5-6 kan underskudsgrænsen for den strukturelle

saldo fraviges i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, der forstås ved enten:

(1) en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol, og som har

afgørende virkning på den offentlige saldo

(2) perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i Stabilitets- og

Vækstpagten

I relation til ovenstående og sammenhængen til EU's rammer og udmeldinger be-

mærkes følgende:

For 2020 medførte udbruddet af COVID-19 en ekstraordinær situation, herunder

med et alvorligt økonomisk tilbageslag både i Danmark og EU. Kommissionen

offentliggjorde den 20. marts 2020 en meddelelse om aktivering af den såkaldte

”generelle

undtagelsesklausul”,

og henviste til, at EU var ramt af et alvorligt økono-

misk tilbageslag. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til

fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske regler

i Stabilitets- og Vækstpagten, der

overordnet indebærer, at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske tilbageslag i EU

eller euroområdet

ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

EU’s finanspolitiske

regler omtaler

dog ikke specifikt nogen ”generel undtagelsesklausul” eller betyd-

ningen heraf, og Kommissionen gjorde ikke gældende, hvordan den konkret ville

implementere klausulen og fleksibiliteten, ligesom der ikke var fortilfælde herfor.

EU’s finansministre blev den 23. marts 2020 enige om en erklæring, der fastslog,

at finansministrene delte Kommissionens vurdering vedr. det alvorlige økonomi-

ske tilbageslag. Erklæringen var en principiel hensigtserklæring om støtte til brug

af fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten. På linje med beslutningen blandt

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om hvordan finansloven for 2021 påvirker den strukturelle saldo, til finansministeren

Side 2 af 4

EU’s finansministre

er det den danske regerings vurdering, at budgetlovens under-

skudsgrænse ikke er bindende for 2020,

jf. også Danmarks Konvergensprogram 2020.

For så vidt angår 2021 svarer konjunkturudsigterne for Danmark med det aktuelle

grundlag til en lavkonjunktur, men ikke af en størrelsesorden som kan betragtes

som exceptionel,

jf. også Økonomisk Redegørelse, august 2021,

- dvs. at produktion og

beskæftigelse ikke skønnes at være længere fra deres strukturelle niveauer end der

generelt kan forventes i en økonomisk lavkonjunktur.

Udmeldingen fra EU medio september,

jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

372 og 374 af 21. september 2020,

indebærer at den generelle undtagelsesklausul også

vil være aktiv i 2021. Ifølge Kommissionen vedrører den generelle undtagelsesk-

lausul exceptionelle omstændigheder i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens

rammer vedrørende

"In cases of a severe economic downturn in the euro area or in the EU

as a whole, the pace of fiscal consolidation may be adapted for all Member States so long as this

does not endanger fiscal sustainability in the medium run", jf.

Kommissionens “Vade

Mecum on

the Stability & Growth Pact, 2019-edition”,

som udlægger Kommissionens tolkning af

de finanspolitiske regler i EU.

I budgetlovens bemærkninger til § 2 stk. 5-6 fremgår der ikke en nærmere defini-

tion af de konkrete kriterier, herunder betingelserne for om exceptionelle omstæn-

digheder er opfyldt. I bemærkningerne refereres der imidlertid til de exceptionelle

omstændigheder, der kan gøre sig gældende inden for rammerne af EU’s Stabili-

tets- og Vækstpagt. På baggrund af EU's udmeldinger vedrørende 2021 og refe-

rencen i budgetloven til fravigelsesmuligheder i perioder med et alvorligt økono-

misk tilbageslag som fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten, er det Finansministeriets

umiddelbare vurdering, at der juridisk vil være mulighed for at fravige budgetlo-

vens grænse for strukturelle underskud i 2021.

Hvorvidt underskudsgrænsen suspenderes knytter sig imidlertid grundlæggende til

en vurdering af nationale forhold og en hensigtsmæssig afstemt finanspolitik

–

dvs. en finanspolitik som hverken er for stram eller for lempelig ud fra den øko-

nomiske situation og de øvrige udsigter.

Regeringen har i lyset af tilbageslaget og behovet for håndtering af COVID-19 til-

rettelagt finanslovforslaget for 2021 helt til budgetlovens underskudsgrænse, hvil-

ket giver rum til en betydelig ekspansiv finanspolitik, herunder afsatte reserver på

mere end 9 mia. kr. alene i 2021 mv. til nye stimuli-tiltag og covid-19. Hertil kom-

mer midler fra EU's genopretningsfond, som vil kunne bidrage yderligere til en

grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

Regeringen vurderer

–

på linje med vurderingen ved fremsættelsen af finanslov-

forslaget for 2021

–

at de økonomiske rammer på finanslovforslaget er en hen-

sigtsmæssig ramme for finanspolitikken for 2021 med de aktuelle udsigter, herun-

der at finanspolitikken er afstemt med konjunktursituationen.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om hvordan finansloven for 2021 påvirker den strukturelle saldo, til finansministeren

Side 3 af 4

I relation hertil bemærkes det, at De Økonomiske Råd i deres efterårsrapport,

som er offentliggjort den 20. oktober 2020 i forhold til finanspolitikken skriver, at:

"Den planlagte finanspolitik vurderes at være passende givet konjunkturudsigterne. Givet udsig-

terne til en relativ hurtig normalisering af økonomien vurderes det, at der på nuværende tids-

punkt ikke er behov for yderligere lempelser. En yderligere generel lempelse vil øge efterspørgslen

efter arbejdskraft også i sektorer, der ikke er ramt nævneværdigt af krisen, herunder eksempelvis

byggeriet.

Der er dog betydelig usikkerhed om den fremtidige konjunkturudvikling, og såfremt konjunktur-

udsigterne forværres markant, eksempelvis forårsaget af en eskalering af smitten, er det relevant

at genoverveje behovet for lempelser. Grundlaget for den finanspolitiske anbefaling er nærmere be-

skrevet i kapitel II.

Der er også mere formelle grunde til at holde igen i finanspolitikken. Den markante lempelse af

finanspolitikken afspejler sig i en forværring af den strukturelle saldo på omkring 1 pct. point

fra 2019 til 2021. Den strukturelle saldo skønnes i 2021 at udvise et underskud på omkring

0,7 pct. af BNP, altså mere end budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP. Beregnin-

gen af den strukturelle saldo er altid forbundet med usikkerhed, men på nuværende tidspunkt,

hvor man ikke kender varigheden af diverse restriktioner, og hvor støttepakker har hæmmet

økonomiens omstillingsproces, er usikkerheden om økonomiens produktionspotentiale ekstraordi-

nær stor. I lyset af denne usikkerhed, der kan være i såvel opad- som nedadgående retning, vur-

deres overskridelsen af grænsen med 0,2 pct. af BNP i et enkelt år at være uproblematisk."

I forhold til ovenstående bemærkes det, at Finansministeriet skøn for den struktu-

relle saldo

–

som finanspolitikken tilrettelægges efter, herunder også i forhold til

budgetloven

–

udgjorde -0,5 pct. af BNP for 2021 i forbindelse finanslovforslaget.

De Økonomiske Råd redegør i efterårsrapporten både for den usikkerhed og de

tekniske skønsforskelle, der er ift. skøn for den strukturelle saldo og vurderer det

som det fremgår ovenfor, som uproblematisk.

Det bemærkes endvidere, at der i EU’s udmelding er fokus på, at

de økonomiske

og finanspolitiske udfordringer er meget forskellige i landene, og at landene skal

sørge for at genoprette de offentlige finanser og sikre sunde mellemfristede fi-

nanspolitikker, når den økonomiske situation tillader det.

For så vidt angår de økonomiske rammer på finanslovforslaget for 2021 bemær-

kes endvidere, at bl.a. covid-19 relaterede udgiftstiltag, der opfylder kriterierne for

engangsforhold,

jf. bilag 3.2 i Danmarks Konvergensprogram 2020,

vil være neutrale for

den strukturelle saldo og dermed ikke vil påvirke overholdelsen af budgetlovens

underskudsgrænse.

Det bemærkes i relation til ovenstående, at en juridisk mulighed for at suspendere

budgetlovens underskudsgrænse ikke påvirker det samlede råderum

–

dvs. råde-

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om hvordan finansloven for 2021 påvirker den strukturelle saldo, til finansministeren

Side 4 af 4

rummet til varige tiltag

–

frem mod 2025. Finanspolitiske lempelser i lavkonjunk-

turer vil således af natur være midlertidige, og der vil således være behov for at til-

passe udgiftsrammerne efterfølgende.

For så vidt angår 2022 har regeringen i forbindelse med

DK2025

–

En grøn, retfær-

dig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)

tilrettelagt finanspolitikken

frem mod 2025 med en justeret sti for den strukturelle saldo, som er afstemt med

genopretningen af den økonomiske aktivitet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister