L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om effekten på ginikoefficienten, strukturelt bnp og den strukturelle beskæftigelse af aftalen om en grøn skattereform, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 108 (L 1 - Forslag til

finanslov for finansåret 2021) af 9. december 2020 stillet efter

ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på Gini-koefficienten, strukturelt BNP og

den strukturelle beskæftigelse af den samlede finanslovsaftale?

Svar

I denne besvarelse fortolkes

”den samlede finanslovaftale” til at inkludere

føl-

gende aftaler:



Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen og Alternativet om: Finansloven for 2021(6. december 2020)



Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen og Alternativet om: Stimuli og grøn genopretning (6. december 2020)

Derudover inkluderes følgende aftaler som besvarelse af FIU L1 spm. 109 og 110:



Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enheds-

listen om: Grøn omstilling af vejtransporten (4. december 2020)



Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform (8. december 2020)

Slutteligt inkluderes effekter på baggrund af Regeringens Forslag til finanslov for

finansåret 2021 samt Aftale om Udbetaling af resterende to ugers indefrosne ferie-

midler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker (2. december

2020).

Bevarelsen består af to dele, hvor første del vedrører aftalernes effekt på struktu-

relt BNP og strukturel beskæftigelse (arbejdsudbud), mens anden del vedrører af-

talernes fordelingsvirkninger, herunder effekten på indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om effekten på ginikoefficienten, strukturelt bnp og den strukturelle beskæftigelse af aftalen om en grøn skattereform, til finansministeren

Side 2 af 5

Effekten på strukturelt BNP og strukturel beskæftigelse

Baggrunden for de nævnte aftaler er blandt andet at håndtere sundhedskrisen, at

understøtte beskæftigelsen, at styrke velfærden samt at fremme den grønne om-

stilling. Aftalerne vurderes hverken samlet set eller enkeltvis at påvirke den struk-

turelle beskæftigelse varigt i nævneværdigt omfang,

jf. tabel 1.

Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at nye initiativer på regeringens forslag til

finanslov for 2021 isoleret set vurderes at være forbundet med en marginal positiv

virkning på den strukturelle beskæftigelse, der kan henføres til aflysningen af en

forudsat indeksering af en række punktafgifter,

jf. tabel 1.

For så vidt angår virkningen på strukturelt BNP er det vurderingen, at aftalerne

via produktivitet helt marginalt reducerer strukturelt BNP på længere sigt. Virk-

ningen kan primært

henføres til ”Aftale

om vejtransport”, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at

det ikke er muligt at skønne over de varige produktivitetseffekter af CO

-for-

trængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i bilafgifterne. Det skal

blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensæt-

ning over tid i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative pro-

duktivitetseffekter forbundet med initiativerne som følge af højere brændstofpri-

ser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.

Endelig skal det bemærkes, at produktiviteten modsvarende løftes bl.a. som følge

af løftet af de offentlige investeringer i DK2025, der blev offentliggjort i forbin-

delse med finanslovsforslag for 2021, august 2020.

Tabel 1

Aftalernes påvirkning af det strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP

–varig

virkning

Strukturel beskæftigelse

antal fuldtidspersoner

Aftale om finansloven for 2021

Aftale om stimuli og grøn genopretning

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Aftale om grøn skattereform

Forslag til finanslov for 2021

Aftale om Udbetaling af resterende to ugers

indefrosne feriemidler, eksportpakke og re-

serve til forlængelse af hjælpepakker

I alt

Strukturelt BNP,

mia. kr., 2020-niveau

-0,5

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.

1) Fuldtidspersoner varigt. Der er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.

2) Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en beregning af en af en eventuel varig påvirkning af

arbejdsudbuddet. På denne baggrund er virkningen i 2030 indsat.

3) Produktivitetsvirkningen følger af den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Virkningen er behæftet

med usikkerhed, og er under kondolidering.

4) Den neutrale effekt dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som

opvejes af en positiv produktivitetseffekt af forhøjelsen af småaktivgrænsen.

Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.

Side 3 af 5

Fordelingsvirkninger

Finansloven for 2021 vurderes at understøtte større lighed, hvilket især skyldes

prioriteringerne på velfærdsområdet, som kan styrke større social mobilitet og

mere lige muligheder.

Aftale om stimuli og grøn genopretning

bidrager til at genoprette dansk økonomi og

holder hånden under danske virksomheder og arbejdspladser samt bidrager til

bedre adgang til oplevelsesindustrien i 2021 for udsatte og sårbare borgere, som

typisk har relativ lav indkomst.

Både den direkte fordelingseffekt via indkomstskatter mv. og den indirekte

fordelingseffekt er relativt begrænsede, og for alle praktiske formål er

indkomstfordelingen omtrent uændret.

Virkningen af de enkelte initiativer med betydning for indkomstforskellene (målt

ved Gini-koefficienten) kan opdeles to kategorier:

1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

2. Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne

1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster omfatter initiativer,

som enten påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde

har umiddelbar virkning på de disponible indkomster:



Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021(Aftale om stimuli og grøn

genopretning)



Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort til

oplevelsesøkonomi (Aftale om stimuli og grøn genopretning)

Initiativerne skønnes at have en omtrent neutral virkning på indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten, svarende til en marginal stigning på 0,01 pct.-point i

2021,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Fordelingsvirkninger af initiativer med direkte virkning på disponibel indkomst

Ændring i Gini-koefficienten

Pct.-point

Aftale om stimuli og grøn genopretning

Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021

Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021

0,01

0,00

Anm.: Initiativerne har alene virkning i 2021.

Side 4 af 5

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne

Den disponible indkomst opgøres som de samlede indkomster fratrukket ind-

komstskatter, men før betaling af forbrugsafgifter. Det afspejler, at indkomstfor-

skellene søger at sammenligne befolkningens forbrugsmuligheder og ikke betyd-

ningen af befolkningens forbrugsvalg.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug.

Afgifter påvirker modsat fx indkomstskatter og overførselsindkomst ikke ind-

komstfordelingen, da denne er opgjort på baggrund af den disponibel indkomst

(før forbrug).

For befolkningen under ét skønnes initiativerne at have en omtrent neutral forde-

lingsvirkning (når afgiftsændringen omsættes til en ækvivalent ændring af den di-

sponible indkomst),

jf. tabel 3.

Tabel 3

Fordelingsvirkninger af initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne i 2021

Ændring i Gini-koefficienten

Pct.-point

FFL21

Aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter

-0,01

Grøn omstilling af vejtransporten

Grønne biler

Konventionelle biler

0,01

0,00

Anm.: Punktafgiftsbetalingerne for personerne i befolkningen er skønnet på baggrund af lokale lineære sammen-

hænge mellem den disponible indkomst og afgifterne i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Beregnin-

gerne tager udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger om befolknings- og forbrugssammensætnin-

gen. Fordelings-virkningerne afspejler den umiddelbare virkning af afgiftsændringer, hvor der ikke tages

højde for, at afgifts-stigningen også belaster den del af indkomsten, der spares op.

De skønnede fordelingsvirkninger af den grønne omstilling af vejtransporten tager udgangspunkt i Energi-

styrelsens fremskrivning af bilsalget frem til 2021. Bilsalget er alene fremskrevet for at tage hensyn til udvik-

lingen i bilbestanden i den mellemliggende periode som følge af teknologisk udvikling, udvikling i danskernes

præferencer mv. Fremskrivningen af bilsalget afspejler således ikke afledt adfærd på danskernes køb af nul-

og lavemissionsbiler som følger af omlægningen af bilafgifter. Herudover er virkningen af den aftalte omlæg-

ning af bilafgifter skønnet under hensyntagen til de skønnede afgifter over hele bilens levetid, hvorved forde-

lingsvirkningerne også afspejler virkningen for fremtidige brugere af de biler, der købes i 2021. Det skyldes,

at bilen er et varigt forbrugsgode, som kan benyttes over en årrække.

Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er generelt be-

hæftet med betydelig usikkerhed.

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister