Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 (L 1) af 27. november
2020 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse nettoprovenuet, hvis man afskaffer den grønne check, og
samtidig øger ydelsen for folke- og førtidspensionister med 875 kr. som kompen-
sation?
Svar
Den grønne check blev indført i 2010 i forbindelse med
Forårspakke 2.0
som en
skattefri kompensation målrettet de lavere indkomstgrupper for øgede grønne af-
gifter og afgifter på forbrug. Der er dog siden gennemført en række ændringer i
såvel den grønne check som afgifterne.
Grøn check består i dag af tre elementer:
Grøn check
til alle personer fyldt 18 år. I 2021 er checken på 875 kr. for pen-
sionister, mens den for ikke-pensionister er 525 kr.
Supplerende grøn check,
som er et tillæg pr. barn (op til to børn pr. familie)
til den grønne check. For ikke-pensionister udgør den supplerende grønne
check 120 kr., mens den for pensionister udgør 200 kr.
Tillæg til grøn check
på 280 kr. til personer fyldt 18 år med indkomst under
247.900 kr. (2021-niveau).
Den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af
den del af topskattegrundlaget, der overstiger 424.700 kr. (2021). Tillægget til grøn
check bortfalder ved indkomst over 247.900 kr. (2021). Indkomstaftrapningen in-
debærer en målretning af den grønne check mod de lavere indkomstgrupper, men
bidrager også til en svækkelse af tilskyndelsen til at arbejde.
Med udgangspunkt i spørgsmålets ordlyd om en kompenserende ydelsesstigning
på 875 kr. lægges det til grund, at tillægget til grøn check ikke tænkes afskaffet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk