L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvor stor en gennemsnitlig skattelettelse de 100 og 1.000 rigeste vil for hvert af årene i perioden 2021-2025 som følge af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 99 (L 1

–

Forslag til

finanslov for finansåret 2021) af 27. november 2020 stillet efter

ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse fordelingskonsekvenserne af Det Konservative Folkepartis

finanslovsudspil ”En borgerlig vej for fremtidens

Danmark

–

Mere tryghed, skat-

telettelser og flere arbejdspladser” for de ti indkomstdeciler, og for hvert af per-

centilerne i det øverste indkomstdecil?

Besvarelsen tager udgangspunkt i de initiativer, som fremgår af tabellerne

”Over-

sigt over initiativer og finansieringen” på

side 26 og 27 i ”En

borgerlig vej for

fremtidens Danmark - Mere tryghed, skattelettelser og flere arbejdspladser”.

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i fire kategorier:



Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster (og dermed

indkomstforskellene i befolkningen),



Initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker ind-

komstforskellene,



Initiativer, der er målrettet erhvervslivet samt



Velfærdsprioriteringer.

1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

Forslaget indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, ind-

komstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible

indkomster. Disse initiativer er:

Skatteinitiativer:



Højere beskæftigelsesfradrag. Fradraget og satsen øges med hhv. 1.400 kr. og

0,2 pct.-point



100.000 færre skal betale topskat allerede i 2021

Svar

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvor stor en gennemsnitlig skattelettelse de 100 og 1.000 rigeste vil for hvert af årene i perioden 2021-2025 som følge af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil, til finansministeren

Side 2 af



Skatten på aktier sænkes gradvist fra 42 til 27 pct., satsen sænkes til 40 procent

i 2021



Afskaffelse af skat på arbejdstelefoner



Det skrå skatteloft sænkes til 50 pct.



Afskaffelse af grøn check. Folke- og førtidspensionister kompenseres



Udfasning af bo- og gaveafgift påbegyndes

Overførselsinitiativer:



Afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen



Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud (”Genindfør

kontanthjælpsloftet”)



Genindførsel af opholdskrav for ret til dagpenge



Stop for tilgang til efterløn den 1. januar 2024



Tilbagerulning af 110 procents dagpenge til ledige i uddannelse mv.



Dagpengesats for dimittender reduceres til 8.500 kr. for ikke-forsørgere



Lavere stigning i overførselsindkomsterne (Folke- og førtidspension undtages)



Genindførelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende i kontanthjælpssyste-

met



Afskaffelse af Arne-pension



Afskaffelse af seniorjobordningen

Det er ikke muligt at opgøre den samlede virkning på indkomstforskellene af ud-

fasningen af bo- og gaveafgift (herunder tilbagerulningen af forøgelsen af bo- og

gaveafgiften for virksomhedsarvinger). Bo- og gaveafgift skønnes dog at bidrage

til at reducere indkomstforskellene,

jf. svaret på FIU L1 spm. 95 af d. 25. november

2020,

hvor fordelingen af afgiftsbetalingen for hhv. boer og afdødes børn er søgt

belyst. En udfasningen af bo- og gaveafgiften forventes derfor at øge indkomst-

forskellene.

Der er ikke muligt at beregne virkningen på indkomstforskellene af en tilbagerul-

ning af 110 procents dagpenge til ledige i uddannelse, da der ikke findes tilgænge-

lige registerdata for benyttelsen af ordningen.

Der opgøres generelt ikke fordelingsvirkninger af initiativer, hvor virkningen på

den disponible indkomst optræder via en ændret arbejdsmarkedstilknytning og

dermed blandt andet modsvares af en ændret arbejdsindsats. Således er der fx ikke

opgjort en fordelingsvirkning af Tilbagetrækningsreformen fra 2011 eller af Dag-

pengeaftalen fra 2015,

jf. svaret på FIU spm. 344 (alm. del) af 15. maj 2017.

Der er så-

ledes ikke opgjort fordelingsvirkninger af

Afskaffelse af Arne-pension, Afskaffelse af se-

niorjobordningen

Stop for tilgang til efterløn den 1. januar 2024.

De oplistede aftaler og udspil indeholder en række initiativer, som enten påvirker

ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virk-

ning på de disponible indkomster.

Side 3 af

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Initiativerne vurderes at reducere den disponible indkomst med 2,57 pct. for per-

soner i 1. decil og øge den disponible indkomst med 1,4 pct. for personer i 10. de-

cil,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Initiativer med direkte virkning på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af disponibel indkomst

Skatteinitiativer

Højere beskæftigelsesfradrag

100.000 færre skal betale topskat allerede i

2021

Skatten på aktier sænkes gradvist fra 42 til 40

pct.

Afskaffelse af skat på arbejdstelefoner

Det skrå skatteloft sænkes til 50 pct.

Afskaffelse af grøn check

(Folke- og førtidspensionister kompenseres)

-0,86 -0,39 -0,25 -0,16 -0,08

0,03

0,01

0,00

0,01

0,03

0,00

0,01

0,00

0,03

0,00

0,01

0,00

0,05

0,01

0,00

0,02

0,00

0,07

0,02

0,00

0,03

0,01

0,05

0,09

0,06

0,00

0,04

0,02

0,18

0,09

0,11

0,00

0,06

0,04

0,32

0,09

0,18

0,01

0,07

0,60

0,08

0,34

0,01

0,09

0,15

1,38

0,05

0,49

0,29

0,09

0,49

-0,91 -0,43 -0,29 -0,24 -0,21 -0,16 -0,12 -0,10 -0,07 -0,03

Overførselsinitiativer

Afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst

i folkepensionen

Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud

Genindførsel af opholdskrav for ret til dagpenge

Dagpengesats for dimittender reduceres til

8.500 kr. for ikke-forsørgere

Lavere stigning i overførselsindkomsterne

(Folke- og førtidspension undtages)

Genindførelse af gensidig forsørgerpligt for

samlevende i kontanthjælpssystemet

-1,71 -0,84 -0,43 -0,37 -0,30 -0,20 -0,14 -0,09 -0,05

0,00

0,01

0,00

0,01

0,00

0,02

0,00

0,02

0,00

0,02

0,04

0,00

-0,46 -0,02

-0,12 -0,07 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01

-0,38 -0,25 -0,13 -0,12 -0,10 -0,09 -0,07 -0,05 -0,03 -0,01

-0,66 -0,29 -0,13 -0,10 -0,09 -0,06 -0,05 -0,04 -0,03 -0,01

-0,09 -0,12 -0,13 -0,13 -0,09 -0,05 -0,02 -0,01

0,00

Samlet virkning

-2,57 -1,23 -0,68 -0,53 -0,38 -0,15

0,04

0,23

0,55

1,40

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Annullering det midlertidig børnetil-

skud har alene virkning på indkomstforskellene i 2021. Virkningerne af den lavere stigning i overførslerne er opgjort for

2025. Effekterne af at øge topskattegrænsen og af at reducere satsen for skråt skatteloft er indbyrdes afhængige. I be-

regningerne er det skrå skatteloft reduceret før topskattegrænsen er øget. Aktieskatten er ikke reduceret ud over de 40

pct. Grøn check og supplerende grøn check er begge afskaffet. Pensionister er kompenseret for afskaffelse af grøn

check.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For personer i de ti øverste indkomstpercentiler skønnes initiativerne at bidrage til

at hæve de disponible indkomster mellem 0,85 og 2 pct.,

jf. tabel 2.

Side 4 af

Tabel 2

Initiativer med direkte virkning på disponibel indkomst opdelt på de øverste indkomstpercentiler

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af disponibel indkomst

Skatteinitiativer

Højere beskæftigelsesfradrag

100.000 færre skal betale topskat allerede i

2021

Skatten på aktier sænkes gradvist fra 42 til 40

pct.

Afskaffelse af skat på arbejdstelefoner

Det skrå skatteloft sænkes til 50 pct.

Afskaffelse af grøn check

(Folke- og førtidspensionister kompenseres)

0,87

0,08

0,46

0,03

0,10

0,25

0,95

0,08

0,50

0,02

0,11

0,29

0,97

0,08

0,52

0,02

0,11

0,28

1,04

0,07

0,54

0,03

0,12

0,31

1,12

0,07

0,56

0,04

0,11

0,37

1,22

0,07

0,59

0,06

0,11

0,42

1,32

0,06

0,62

0,07

0,11

0,48

1,43

0,05

0,63

0,09

0,11

0,56

1,51

0,05

0,57

0,17

0,09

0,64

1,96

0,02

0,26

0,96

0,04

0,69

-0,05 -0,05 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01

Overførselsinitiativer

Afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst

i folkepensionen

Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud

Genindførsel af opholdskrav for ret til dagpenge

Dagpengesats for dimittender reduceres til

8.500 kr. for ikke-forsørgere

Lavere stigning i overførselsindkomsterne

(Folke- og førtidspension undtages)

Genindførelse af gensidig forsørgerpligt for

samlevende i kontanthjælpssystemet

-0,02 -0,01

0,03

0,00

0,03

0,00

0,04

0,08

0,00

0,02 -0,01

0,05

0,00

0,02

0,00

0,01

0,04

0,00

0,02

0,04

0,00

0,02

0,04

0,00

0,02

0,00

0,04

0,05

0,00

-0,03 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01

-0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01

0,00

Samlet virkning

0,85

0,94

1,01

1,06

1,11

1,23

1,34

1,45

1,51

2,00

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Initiativerne vurderes at medføre en gennemsnitlig skattelettelse på 320.000 kr. og

godt 1 mio. kr. for de henholdsvis 1.000 og 100 personer med de højeste dispo-

nible indkomster. Det vil ikke være de samme personer, der oplever en skattelet-

telse af den størrelse hvert år i perioden 2021-2025.

Kommunefordelingen af skattelettelserne fremgår af tabel 3 herunder.

Side 5 af

Tabel 3

Samlet og gennemsnitlig skattelettelse opdelt på kommuner

Kommune

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet skattelettelse

186.885.000

72.416.000

26.247.000

1.639.000

23.388.000

141.193.000

32.314.000

4.620.000

6.231.000

1.544.000

13.107.000

11.988.000

84.771.000

10.069.000

-1.372.000

5.814.000

13.432.000

75.269.000

42.015.000

58.233.000

51.234.000

55.859.000

65.730.000

97.910.000

46.512.000

23.279.000

33.724.000

30.110.000

6.074.000

82.451.000

28.257.000

26.242.000

-229.000

19.636.000

6.204.000

6.100.000

11.597.000

7.587.000

7.346.000

Gns. skattelettelse

400

800

600

100

2.000

2.200

600

200

300

100

300

1.800

300

-100

200

1.000

2.200

2.000

1.700

1.000

1.300

3.000

2.100

1.300

600

800

600

200

1.100

1.600

700

300

200

100

400

100

400

Side 6 af

Tabel 3 (forsat)

Samlet skattelettelse og gennemsnitlige skattelettelse opdelt på kommuner

Kommune

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Christiansø

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Anm.:

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet skattelettelse

8.404.000

23.461.000

-9.431.000

13.660.000

-2.680.000

6.756.000

-6.792.000

15.748.000

-27.000

3.707.000

-2.191.000

2.629.000

1.608.000

26.776.000

6.626.000

2.175.000

-3.394.000

-562.000

5.421.000

1.315.000

13.068.000

-5.273.000

30.080.000

1.440.000

5.936.000

4.067.000

5.112.000

19.853.000

29.065.000

36.292.000

32.993.000

16.223.000

4.718.000

2.092.000

650.000

11.143.000

-2.995.000

19.009.000

8.094.000

Gns. skattelettelse

300

1.000

-300

200

-100

200

-200

500

-400

100

-100

100

200

100

-300

-100

100

200

-200

300

500

100

500

400

500

300

200

100

300

-100

500

400

Side 7 af

Tabel 3 (forsat)

Samlet skattelettelse og gennemsnitlige skattelettelse opdelt på kommuner

Kommune

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

Samlet skattelettelse

7.187.000

41.093.000

-170.000

46.499.000

122.040.000

4.554.000

8.225.000

13.589.000

-2.802.000

2.283.000

38.000

17.689.000

-60.000

1.147.000

-4.057.000

-126.000

8.409.000

5.106.000

1.898.000

35.070.000

6.374.000

Gns. skattelettelse

100

500

-100

900

400

100

200

300

-200

100

200

-100

400

100

200

100

Anm.: Tabellen viser skatteændringer, herunder afskaffelsen af Grøn check og kompensationen for denne til pensionister (op-

gjort netto, dvs. forhøjelsen af grundbeløbet minus den deraf følgende forøgelse af indkomstskatterne). Der er især tale

om ændringer i aktieskat og topskat. Tabellen viser derimod ikke ændringer i de kommunale skatteindtægter. De gen-

nemsnitlige skatteændringer er opgjort. Det bemærkes, at en mindre del af skattelettelsen vedrører personer, der ikke

bor i Danmark. Opgørelsen inkluderer afdøde i uskiftet bo. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

2) Initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker indkomstforskellene

Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket

personlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af for-

brugsafgifter. Det afspejler, at opgørelserne over indkomstforskellene søger at

sammenligne befolkningens forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolk-

ningens forbrugsvalg. Ændrede forbrugsafgifter påvirker dermed ikke befolknin-

gens disponible indkomster direkte.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-

taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Side 8 af

Initiativer med betydning for betalingen af forbrugsafgifter målrettet husholdnin-

gerne omfatter:



Tilbagerulningen af indeksering af punktafgifter fra finansloven 2020

(”Vi

rul-

ler stigninger i punktafgifter tilbage”)

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at initiativer, der vedrører forbrugsafgifter,

har en ækvivalent virkning på de disponible indkomster på mellem 0,01 og 0,03

pct.,

jf. tabel 3 og 4.

Tabel 3

Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter opdelt på indkomstdeciler

decil

10.

decil

Pct. af disponibel indkomst

Tilbagerulning af indeksering af punktaf-

gifter fra FL20

0,01

0,02

0,03

0,02

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Det er er kun muligt at foretage be-

regningen for indekseringen af afgifter på tinglysning og bekæmpelsesmidler. Indekseringen af afgifter tager udgangs-

punkt i virkningen i 2025.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Tabel 4

Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter opdelt på de øverste indkomstpercentiler

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af disponibel indkomst

Tilbagerulning af indeksering af punktaf-

gifter fra FL20

0,02

0,03

0,02

Anm.: Se bemærkning til tabel 3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

3) Initiativer målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, afgifter

mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og

vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-

ninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i løn-

nen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i

en ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige

overenskomster.

Følgende initiativer er målrettet erhvervslivet:



Nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct.

Side 9 af



Annullering af forslag om at øge arbejdsskadeafgiften (Pulje til et styrket politi

og annullering af, at erhvervslivet skal betale)

Det skønnes, at initiativer målrettet erhvervslivet øger de disponible indkomster

med 0,7 pct.,

jf. tabel 3 og 4.

Tabel 3

Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på indkomstdeciler

deceil

10.

deceil

Pct. af disponibel indkomst

Nedsættelse af selskabsskat-

ten fra 22 til 19 pct.

Annullering af forslag om at

øge arbejdsskadeafgiften

Samlet virkning

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Tabel 4

Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på de øverste indkomstpercentiler

91.

per-

centil

92.

per-

centil

93.

per-

centil

94.

per-

centil

95.

per-

centil

96.

per-

centil

97.

per-

centil

98.

per-

centil

99.

per-

centil

100.

per-

centil

Pct. af disponibel indkomst

Nedsættelse af selskabsskat-

ten fra 22 til 19 pct.

Annullering af forslag om at

øge arbejdsskadeafgiften

Samlet virkning

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

0,67

0,03

0,70

Anm.: Se anmærkning til tabel 3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

4) Velfærdsprioriteringer

Ved kun at betragte indkomstforskellene på baggrund af disponibel indkomst får

man ikke et dækkende billede af fordelingen af forbrugsmuligheder. Det skal

blandt andet ses i lyset af, at forbrugsmulighederne også påvirkes af serviceydelser

tilvejebragt af det offentlige. Det private og det individuelle offentlige forbrug ud-

gør tilsammen de udvidede forbrugsmuligheder.

Forslaget indeholder 5 initiativer, som påvirker udgifterne til det individualiserbare

offentlig forbrug. Disse initiativer er:



En styrket indsats i psykiatrien, herunder 400 flere sengepladser over tre år



Ældremilliard til blandt andet 1 times klippekort

Side 10 af



Øvrige tilbagerulninger i offentligt forbrug



Effektivisering af jobcentre og beskæftigelsesområdet



Afskaffelse af gratis danskuddannelse til udenlandske studerende m.fl.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af fordelingsvirkningerne af øget offentligt for-

brug er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt præ-

cist at afgøre, hvordan prioriteringerne på de enkelte områder vil blive udmøntet.

De nævnte velfærdsprioriteringer skønnes samlet set at reducere det offentlige

forbrug for personer i bunden af indkomstfordelingen,

jf. tabel 5 og 6.

Tabel 5

Velfærdsprioriteringer opdelt på indkomstdeciler

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af disponibel indkomst

Ældremilliard

Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

området

Styrket indsats i psykiatrien

Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)

Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)

Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-

uddannelse

Samlet virkning

0,07

0,18

0,25

0,21

0,10

0,05

0,03

0,02

0,01

-1,48 -0,55 -0,23 -0,19 -0,15 -0,12 -0,10 -0,08 -0,05 -0,02

0,11

0,05

0,03

0,02

0,01

0,00

-0,22 -0,14 -0,09 -0,10 -0,09 -0,09 -0,07 -0,06 -0,04 -0,02

-0,13 -0,07 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,04 -0,03 -0,02 -0,01

-0,04 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01

0,00

-1,68 -0,57 -0,09 -0,12 -0,19 -0,20 -0,18 -0,15 -0,10 -0,04

Anm.: Beregningerne er foretaget ud fra fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og indkomstforholdene i

2017. Der er anvendt et forsikringsprincip for udgifter på sundhedsområdet,

jf. Fordeling og Incitamenter 2017, Boks.

5.1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Initiativet uddybes med teksten: "Der er ikke behov for at bruge så mange penge på folkeskoler og daginsti-

tutioner, som regeringen har vedtaget. Med vores forslag om at afskaffe den understøttende undervisning kan

vi for eksempel alene frigøre 3.800 lærerårsværk. Derfor handler det ikke alene om flere penge, men også om

at prioritere penge i sektoren. Tilbagerulningerne giver 1 milliard kroner i 2021.”

Ud fra det forstås tilbagerul-

ningerne til at vedrøre folkeskole- og daginstitutionsområderne. Tilbagerulningen er fordelt ud fra størrelsen

af det offentlig forbrug på de to områder, hvilket betyder, at ca. 350 mio. tilbagerulles på daginstitutionsområ-

det, og 650 mio. kr. tilbagerulles på folkeskoleområdet.

Side 11 af

Tabel 6

Velfærdsprioriteringer opdelt på de øverste indkomstpercentiler

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af disponibel indkomst

Ældremilliard

Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

området

Styrket indsats i psykiatrien

Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)

Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)

Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-

uddannelse

Samlet virkning

0,01

0,00

-0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01

0,00

-0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,01

-0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01

0,00

-0,08 -0,08 -0,07 -0,06 -0,06 -0,05 -0,05 -0,04 -0,03 -0,01

Anm.: Se anmærkning til tabel 5.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De nævnte velfærdsprioriteringer bidrager tilsvarende til at reducere værdien af det

offentlige forbrug blandt personer med små udvidede forbrugsmuligheder, mens vær-

dien af det offentlige forbrug øges for personer med store udvidede forbrugsmulighe-

der,

jf. tabel 7 og 8.

Tabel 7

Velfærdsprioriteringer opdelt på deciler for udvidede forbrugsmuligheder

10.

decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil

Pct. af udvidede forbrugsmuligheder

Ældremilliard

Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

området

Styrket indsats i psykiatrien

Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)

Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)

Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-

uddannelse

Samlet virkning

0,00

0,01

0,02

0,20

-0,65 -0,27 -0,21 -0,17 -0,14 -0,12 -0,10 -0,08 -0,06 -0,03

0,06

0,02

0,01

-0,02 -0,03 -0,05 -0,07 -0,07 -0,07 -0,07 -0,07 -0,06 -0,03

-0,02 -0,03 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,02 -0,01

-0,03 -0,01 -0,01 -0,01

0,00

0,14

-0,65 -0,32 -0,28 -0,27 -0,25 -0,23 -0,19 -0,16 -0,12

Anm.: Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug. Se i

øvrigt anmærkning til tabel 5.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Side 12 af

Tabel 8

Velfærdsprioriteringer opdelt på de øverste percentiler for udvidede forbrugsmuligheder

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99. 100.

per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-

centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil

Pct. af udvidede forbrugsmuligheder

Ældremilliard

Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

området

Styrket indsats i psykiatrien

Folkeskole (tilbagerulning offentligt forbrug)

Dagtilbud (tilbagerulning offentligt forbrug)

Genindførelse af deltagerbetalingen for dansk-

uddannelse

Samlet virkning

0,03

0,04

0,05

0,07

0,44

0,73

0,19

-0,05 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01

0,01

0,00

0,01

-0,06 -0,06 -0,05 -0,05 -0,05 -0,04 -0,04 -0,02 -0,01 -0,01

-0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01

0,00

0,40

0,00

0,70

0,00

0,17

-0,09 -0,08 -0,07 -0,07 -0,05 -0,03

Anm.: Se anmærkning til tabel 7.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For begge opgørelsesmetoder gælder der, at der ikke er tale om en vurdering af, hvor-

dan prioriteringerne påvirker uligheden. Det skyldes, at der ikke er tale om, hvilken

effekt udmøntningen har på fx forskelle i sundhed eller uddannelse, men alene forde-

lingen af værdien af det offentlige forbrug.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister