L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 99 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Team i DEP

El og kritisk infrastruktur

Dato

12. november 2020

J nr.

2020 - 1621

Kontor i ENS:

Forsyning

J nr.

2020-4657

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor-

syning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Ener-

ginet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økono-

misk regulering af Energinet m.v.)

Udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og

lov om naturgasforsyning om ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny

transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regule-

ring af Energinet m.v. har været sendt i høring fra den 16. august til den 23. sep-

tember 2020.

Energistyrelsen har modtaget i alt 11 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 10 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Danmarks Naturfredningsforening



Dansk Energi



Dansk Fjernvarme



–

Organisation for erhvervslivet



Forbrugerrådet Tænk



Forsyningstilsynet



FSR

–

Danske revisorer



Kommunernes Landsforening



PGNiG



Wind Denmark

Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til høringen.

Side 1/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvarene har berørt følgende punkter:

Ændring af Energinets formålsbestemmelse ............................................. 2

Generelle bemærkninger ................................................................................. 2

Ny proces for Energinets investeringer ...................................................... 5

Generelle bemærkninger ................................................................................. 5

Transparens og offentlig inddragelse .............................................................. 6

Udbygning som følge af forventet behov ......................................................... 7

Ny økonomisk regulering af Energinet ....................................................... 8

Generelle bemærkninger ................................................................................. 8

Tariffer ........................................................................................................... 11

Forsyningssikkerhed og leveringskvalitet ...................................................... 12

Forrentning .................................................................................................... 12

Datahub ......................................................................................................... 13

Øvrige bemærkninger .................................................................................... 14

Øvrige ændringer......................................................................................... 16

Generelle bemærkninger ............................................................................... 16

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen-

nemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for

hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. Det skal bemærkes, at hø-

ringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svare-

nes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Hørings-

portalen.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i

lovforslagets bemærkninger.

Ændring af Energinets formålsbestemmelse

Generelle bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening hilser ændringen af Energinets formålsbestem-

melse velkommen. Foreningen mener, at det er tiltrængt og kærkomment at det i

formålsbestemmelsen indskærpes, at Energinets primære formål er at understøtte

udviklingen af en klimaneutral energiforsyning, og at der sættes en tydeligere grøn

retning for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som hensyn i selskabets

opgavevaretagelse både ved drift og udvikling samt i udbygningen af den overord-

nede energiinfrastruktur.

Side 2/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi bemærker, at udvidelsen af Energinets formålsbestemmelse til at om-

fatte ”e ergii frastruktur og varetage opgaver ed sa

e hæ g hertil”

er for

uklar. Dansk Energi mener således, at lovforslaget og lovforslagets bemærkninger

bør præciseres, således det er mere afgrænset og klart, hvilken udvidelse i Energi-

nets opgavevaretagelse, der er hensigtsmæssig. Dansk Energi foreslår desuden, at

”so ikke direkte ka

arkedsgøres eller ko kurre eudsættes” i dsættes i for-

længelse heraf, for at afgrænse bestemmelsen yderligere.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålsbestemmelsen

alene skal fastsætte den overordnede ramme for Energinets opgavevaretagelse.

Formålsbestemmelsen vil dermed alene rumme mulighed for, at Energinet senere

kan få nye opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af Energinets eksisterende

opgavegrundlag for at kunne bidrage til udviklingen af en klimaneutral energifor-

syning. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at nye opgaver vil kunne gives,

hvis det er i overensstemmelse med øvrig regulering, herunder særligt EU-regule-

ring, og vil skulle undergå en politisk stillingtagen med henblik på at vurdere, om

det er hensigtsmæssigt ud fra Energinets rolle, kompetencer og i forhold til, hvilke

løsninger andre aktører kan bidrage med. Hvis formålsbestemmelsen forud for en

sådan stillingtagen afgrænses for snævert gennem konkretiseringer og præciserin-

ger, er der risiko for, at den ikke kan rumme fremtidige opgaver, der opstår som en

konsekvens af omstillingen mod en klimaneutral energiforsyning og som det øn-

skes, at Energinet skal varetage.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Fjernvarme savner, at hensynet til konkurrenceevnen tilføjes formålsbe-

stemmelsens 1. pkt. så det sikres, at fjernvarmeselskaberne ikke udsættes for vil-

kår og omkostninger, der forringer deres konkurrenceevne. Dansk Fjernvarme me-

ner, at Energinet har forsømt at afdække løsninger, der skaber større konkurren-

ceevne, fleksibilitet og energiintegration. Dansk Fjernvarme savner i bestemmel-

sens 2. pkt. en formulering om, at Energinet skal bidrage til omkostningseffektiv

fleksibilitet og energiintegration i distributionsnettene.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Energinets formålsbe-

stemmelse alene skal fastlægge den overordnede ramme for Energinets opgaveva-

retagelse. Det fremgår således fortsat af formålsbestemmelsen, at det er Energi-

nets opgave at sikre åben og lige adgang for alle brugere. Særligt for systemopera-

tøren gælder det, at den skal handle neutral og ikke diskriminerende i overens-

stemmelse med elmarkedsdirektivets artikel 40.

Side 3/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er desuden et væsentligt punkt i den nye proces for Energinets investeringer, at

Energinet i den langsigtede udviklingsplan skal belyse alternativer til netudbyg-

ning. Det skal bidrage til, at Energinet afdækker mulige løsninger til et konstateret

behov f.eks. i form af muligheden for aktivering af fleksibilitet. Den ændrede for-

målsbestemmelse medføre desuden, at Energinet i højere grad skal bidrage til at

understøtte en klimaneutral energiforsyning, hvilket bl.a. kan ske i form af et

større fokus på sektorintegration. Ift. hvorvidt Energinet skal bidrage til omkost-

ningseffektiv fleksibilitet og energiintegration i distributionsnettene, er det yderli-

gere formålet med den nye proces for Energinet investeringer, at den skal sikre

øget transparens og mulighed for dialog og inddragelse af bl.a. distributionsselska-

berne i udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Der lægges, jf. svar oven-

for, vægt på at, der er risiko for, at formålsbestemmelsen ikke kan rumme fremti-

dige opgaver, der opstår som en konsekvens af omstillingen mod en klimaneutral

energiforsyning og som det ønskes, at Energinet skal varetage, hvis denne bliver

for specifik ift. den konkrete opgavevaretagelse.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Fjernvarme vurderer, at Energinets gasdistributionsselskab vedvarende be-

kæmper og forsinker konverteringsprojekter væk fra fossil naturgas, hvilket ikke

forekommer i overensstemmelse med målsætningen om klimaneutral energiforsy-

ning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at dette ikke reguleres via det

relevante lovforslag. Ejerskabet af det statslige gasdistributionsselskab forventes

derudover at overgå fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Finansministe-

riet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk

foreslår, at ”stige de” i dsættes før effektivitet, så det liver

tydeligt, at Energinet løbende skal forbedre sin effektivitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,

at ”effektivitet” he viser

til både omkostningseffektiv drift og en samfundsøkonomisk effektiv opgavevareta-

gelse. Dette er fremgår af de specielle bemærkninger. Energinets selskabsøkonomi-

ske effektivitet vil blive reguleret gennem den ny økonomiske regulering, der tager

hensyn Energinets særlige og specifikke opgavevaretagelse i de enkelte dattersel-

skaber, og det findes derfor mest hensigtsmæssigt at eventuelle effektiviseringskrav

vil blive fastsat i denne sammenhæng. Det findes derfor ikke nødvendigt at indsætte

”stige de”, for at sikre, at he sy et til effektivitet i E ergi ets drift varetages.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 4/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, om og hvorledes klima- og miljøhen-

syn skal indgå i den økonomiske regulering som følge af den ændrede formålsbe-

stemmelse. Forsyningstilsynet mener, at der vil være behov for klare hjemler og

kriterier for at fastlægge et niveau for klima og miljø på samme måde som for ek-

sempelvis leveringskvalitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålsbestemmelsen

forventes at finde anvendelse i den ny økonomisk regulering bl.a. gennem de lang-

sigtede udviklingsplaner og systemoperatørens forretningsplan, hvor Energinet kan

opnå tillæg til grønne investeringer. Det fremgår desuden af lovforslagets bemærk-

ninger, at en ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet skal balancere forbru-

gerbeskyttelse og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og retti-

dige investeringer i forhold til grøn omstilling, fremtidigt behov og teknologisk ud-

vikling.

Ny proces for Energinets investeringer

Generelle bemærkninger

Dansk Industri hilser ændringen af ansøgningsprocessen fra én årlig ansøgnings-

runde til løbende ansøgninger velkommen, da det øger agiliteten i ministerens

godkendelse af projekter til gavn for forsyningssikkerheden og den grønne omstil-

ling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet bemærker, at det fremstår uklart, hvad forskellen er på den lang-

sigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, og den vedlagte liste over

projekter, som nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den langsigtede udvik-

lingsplan skal give et samlet overblik over udviklingsbehov i transmissionsnettene

og planlagte og mulige løsninger, som Energinet forventer at ansøge om godken-

delse af. Den vedlagte liste skal tjene som en overbliksliste over samtlige projekter,

som Energinet planlægger at udføre og deres forventede anlægstidspunkter. Herun-

der også projekter, som Energinet ikke er forpligtet til at ansøge om godkendelse af

f.eks. reinvesteringer. Disse skal fremgå mhp. at disse kan vurderes i sammenhæng

til de foreslåede nyinvesteringer.

Bemærkningerne giver anledning til, at det i lovforslaget er præciseret, hvorfor

nogle projekter vil fremgå af den vedlagte liste, men ikke af den langsigtede udvik-

lingsplan.

Side 5/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet bemærker at det fremstår uklart, hvordan Forsyningstilsynet skal

håndtere Energinets indsendte oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet lø-

bende bør orientere ministeren om de realiserede og forventede flaskehalsindtæg-

ter.

Bemærkningerne giver anledning til, at det i lovforslaget er præciseret, at Forsyningstil-

synet skal informere klima-, energi- og forsyningsministeren såfremt der er væsentlige

afvigelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter.

Transparens og offentlig inddragelse

Dansk Fjernvarme hilser større transparens omkring investeringsplaner velkom-

men.

Forbrugerrådet Tænk foreslår, at forbrugerorganisationer nævnes i bemærknin-

gerne til § 4, stk. 9, nr. 2, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udar-

bejdelse af den langsigtede udviklingsplan. Ønsket skyldes, at forbrugere berøres

både direkte og indirekte af beslutninger taget af Energinet.

Kommunernes Landsforening er positiv over for lovforslagets formål om transpa-

rens, effektivitet og fremsynet udvikling, samt en bedre proces for Energinets inve-

steringer. Kommunernes Landsforening lægger samtidig stor vægt på, at den nye

proces for interessentinddragelse og politisk inddragelse også bør inddrage kom-

munerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig de positive bemærkninger og

bemærker hertil, at der efter den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet

skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af den langsigtede

udviklingsplan. Det bemærkes yderligere, at det i forarbejderne til bestemmelsen

nævnes, at andre brugere af infrastrukturen skal involveres ved udarbejdelsen af

den langsigtede udviklingsplan. Derudover fastsætter klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, regler om offentlig inddragelse i

forbindelse med den langsigtede udviklingsplan. Det forventes, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om,

at Energinet vil skulle sende et udkast til den langsigtede udviklingsplan i offentlig

høring. Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de modtagne hørings-

svar skal offentliggøres og sendes til klima-, energi- og forsyningsministeren og at

Energinet i den forbindelse vil skulle gøre rede for de hensyn, der er taget i forhold

til de indkomne høringssvar. På den baggrund er der lagt op til, at både relevante

forbrugsorganisationer og kommuner inddrages i udarbejdelsen af den langsigtede

Side 6/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udviklingsplan, og har i høringen har mulighed for tilkendegive, hvis ikke de finder,

at inddragelsen har været tilstrækkelig.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Wind Denmark gør opmærksom på, at hensigtsmæssige, stabile og gennemsigtige

rammevilkår for investeringer er afgørende for en omkostningseffektiv grøn om-

stilling, og mener derfor, at lov om Energinet bør sikre hensigtsmæssige, gennem-

sigtige vilkår for investeringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den nye proces for

Energinets investeringer har til formål at sikre øget transparens om Energinets

planlægningsgrundlag og forventede udbygninger. Energinet skal således udar-

bejde en langsigtet udviklingsplan, som skal give overblik over udviklingsbehov i

nettene på kort og langt sigt samt mulige løsninger. I forbindelse med udarbejdel-

sen af den langsigtede udviklingsplan, skal der ske offentlig inddragelse og planen

skal bl.a. i offentlig høring. Det er hensigten, at processen skal bidrage til, at Ener-

ginet udarbejder hensigtsmæssige og stabile løsninger, der bidrager til en klima-

neutral energiforsyning herunder en effektiv indfasningen af vedvarende energi.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Udbygning som følge af forventet behov

Wind Denmark opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at det bør være mu-

ligt for Energinet at investere i ny netkapacitet på baggrund af forventede projek-

ter for vedvarende energi.

Dansk Energi understreger, at det er vigtigt, at reguleringen i tilstrækkelig grad til-

lader Energinet at investere i forhold til et forventet, fremadrettet behov, så ind-

tægtsrammens omkostningsfokus ikke går ud over udbygningen og fremtidssikrin-

gen af transmissionsnettet. Dansk Energi foreslår, at det bør indgå i vurderingen af

Energinets langsigtede udviklingsplan, at der investeres tilstrækkeligt i transmissi-

onskapacitet til, at udnyttelsen og udbygningen af den samlede el-infrastruktur

optimeres. Herved undgås at distributionsnettet belastes fordi transmissionsnet-

tet ikke er tilstrækkeligt udbygget. Dansk Energi tilbyder, at netselskaberne indgår

i en endnu tættere dialog om Energinets planer fremadrettet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at § 4, stk. 1 i lov om

Energinet regulerer, hvornår der kan ske etablering af nye transmissionsnet og væ-

sentlige ændringer i bestående net. Efter § 4, stk. 1, kan der ske udbygning, hvis

der er et tilstrækkeligt behov. Lovgivningen er således åben for, at praksis omkring

godkendelse af Energinet investeringer kan udvikle sig i takt med fastlæggelsen af

”tilstrækkeligt ehov”. E ergi et og E ergistyrelse er

således ved at revidere

Side 7/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

praksis for, hvornår der vurderes at være

”tilstrækkeligt ehov” for at ud ygge el-

nettet, således at Energinet har mulighed for at udbygge netinfrastruktur til områ-

der, hvor der med meget stor sandsynlighed etableres fremtidig VE-produktion.

Det betyder f.eks., at der arbejdes for, at der kan godkendes løsninger i forbindelse

med konkrete projekter, hvor en marginal merinvestering kan muliggøre hurtigere

og billigere tilslutning af kommende VE-projekter ved at skabe plads i nettet til

kommende produktion. Det forventes, at en sådan praksisændring for vurdering af

et forventet behov vil afspejle sig i Energinets langsigtede udviklingsplan, der vil

ligge til grund for Energinets investeringer og klima-, energi- og forsyningsministe-

rens godkendelser. Ift. inddragelse af netselskaberne, finder Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet det positivt, at netselskaber og Energinet indgår i endnu tættere

dialog om Energinets planer fremadrettet. Det bemærkes, at den langsigtede ud-

viklingsplan forpligter Energinet til at inddrage interessenter i sin planlægning og

dermed også har til formål at skabe rammerne for en sådan tættere dialog sam-

men med f.eks. netselskaberne og øvrige relevante aktører.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Ny økonomisk regulering af Energinet

Generelle bemærkninger

Dansk Energi foreslår, at det i loven reguleres, at Energinet i sin interne prissæt-

i g skal overholde skatte æssig tra sfer pri i g praksis og OECD’s guide-lines,

samt at Forsyningstilsynet skal lægge allerede gældende transfer pricing princip-

per til grund for tilsynet med koncerninterne handler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at kravet om aftalers

markedsmæssighed er fastsat i regler i lov om elforsyning og lov om naturgasfor-

syning. Disse regler gælder også for Energinet. Forsyningstilsynet fører tilsyn efter

disse regler, og det er således op til Forsyningstilsynet at udmønte de gældende

krav om markedsmæssighed, herunder krav til dokumentation. Spørgsmålet om

skattelovgivningens regler om Transfer Pricing (TP) for skattesubjekter er fastsat

bl.a. i skattekontrolloven og TP-dokumentationsbekendtgørelsen. Skattestyrelsen

fører tilsyn efter disse regler, som henhører under skatteministerens område. For

at undgå dobbeltregulering, reguleres det derfor ikke yderligere i lov om Energinet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Fjernvarme

e er ikke, at e ærk i ge o , at ”hvile-i-sig-selv-regulering

giver E ergi et et i dre i ita e t til at drive si virkso hed effektivt” er

til-

strækkeligt underbygget af fakta, og mener derfor, at det er en antagelse baseret

på new-public-manament-tankegangen.

Yderligere mener Dansk Fjernvarme, at reguleringen i høj grad er baseret på at

indføre kommercielle incitamenter og muligheden for at lave overskud

–

og ikke

på at sikre samfundsøkonomiske resultater samt konkurrenceevne for Energinets

Side 8/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kunder, herunder fjernvarmeselskaberne. Dansk Fjernvarme foreslår, at der i ste-

det indføres en aftalebaseret regulering.

Yderligere mener Dansk Fjernvarme, at indtægtsrammer i sin natur er bagudrettet

regulering, som er uegnet, når reguleringen skal bruges til at understøtte omstil-

ling og fremadrettede mål om grøn omstilling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at valget af regulering

baserer sig på stemmeaftalen af den 8. maj 2018 om

”Fremtidssikret

økonomisk

regulering af Energinet”. Med den politiske aftale blev det besluttet, at Energinet

underlægges en indtægtsrammeregulering. Reguleringen er dermed tilpasset Ener-

ginets datterselskaber, hvorfor der er aftalebaserede elementer i reguleringen

igennem interessent inddragelse i den langsigtede udviklingsplan og systemopera-

tørens forretningsplan. Baggrunden for den nye regulering er, at Energinet

–

pga.

politiske beslutninger og nye investeringer

–

er vokset betydeligt i størrelse siden

den nuværende regulering blev indført, hvilket ændrer på kravene til reguleringen

og tilsynet med Energinet for fortsat at kunne understøtte effektivitet, forbruger-

beskyttelse, gennemsigtighed, frihedsgrader og klar rollefordeling. Det har været

vurderingen, at indtægtsrammeregulering i højere grad understøtter sådanne hen-

syn. En indtægtsrammeregulering af Energinet sikrer samtidig en mere ensartet re-

gulering i forsyningssektoren. Det bemærkes samtidig, at der indføres en regule-

ring tilpasset Energinet som én aktør med mange roller. Der sikres bl.a. en fleksibel

regulering gennem forretningsplanen, den langsigtede investeringsplan og mulig-

heden for tillæg til indtægtsrammen baseret på forventede omkostninger. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at alle elkunder betaler transmissions-

tarif og Energinets kundegrundlag derfor er bredere end blot kommercielle aktører

med konkurrencehensyn.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker yderligere, at de regulerede sel-

skabers, dog ikke systemansvarlig virksomheds, mulighed for at opnå overskud vil

være et vigtigt incitament for at opnå effektiviseringer, trods det ikke vil være mu-

ligt at udbetale overskud til Energinets ejer. Overskuddet vil herudover sikre mere

stabile tariffer, da overskuddet kan anvendes til at dække eventuelle senere over-

skridelser af indtægtsrammerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Fjernvarme stiller sig kritisk over for Forsyningstilsynets rolle som både til-

synsmyndighed og regeludsteder.

Side 9/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at reguleringen er en ram-

melov der fastsætter de overordnede rammer for reguleringen, hvorefter Forsy-

ningstilsynet implementerer reguleringen. At Forsyningstilsynet implementerer re-

guleringen giver mulighed for en langt større fleksibilitet ved behov for tilpasning af

de mere tekniske elementer af reguleringen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. For-

syningstilsynet kan dog fortsat kun operere inden for de overordnet rammer i lov-

givningen. Det bemærkes således, at ændringerne i lovforslaget ift. reguleringskom-

petencerne er i overensstemmelse med de politiske ønsker bag aftalen om et stærkt

Forsyningstilsyn af den 4. oktober 2017, hvor Forsyningstilsynet fremadrettet i hø-

jere grad skal have ansvaret for at udforme og implementere den tekniske del af

reguleringen ud fra en ramme, der fastsættes ved lov.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

PGNiG fremfører, at den nye regulering afviger fra den oprindelige regulering som

aftalen om Baltic Pipe blev indgået under.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det er korrekt at den

nye regulering afviger fra den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering der eksisterede

da aftalen om Baltic Pipe blev indgået. Der er dog i aftalen taget forbehold for, at

der kunne forekomme ændringer i reguleringen.

Wind Denmark bemærker, at det bør tydeliggøres i lovforslaget, at Energinet ved

udførelsen af sine opgaver, skal tage samfundsøkonomiske hensyn. Herved undgås

ifølge Wind Denmark, at Energinet som følge af indtægtsrammereguleringen frem-

adrettet alene tager selskabsøkonomiske hensyn. Det er Wind Denmarks vurde-

ring, at lovforslaget ikke i sin nuværende form i tilstrækkelig grad sigter mod at

undgå, at Energinet tager selskabsøkonomiske hensyn.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Energinets opgaver og

investeringer fortsat vil basere sig på samfundsøkonomi, også jf. formålsbestem-

melsen,

hvor ”effektivitet” jf. lovforslaget spe ielle e ærk i ger side dækker

over åde ”o kost i gseffektiv drift og e sa fu dsøko o isk effektiv opgaveva-

retagelse”. Sa fu dsøko o i er således stadig et ære de ele e t i E ergi ets

opgavevaretagelse. Det samfundsøkonomiske fokus sikres desuden gennem de

langsigtede udviklingsplaner og systemoperatørens forretningsplan, hvor Energi-

net er forpligtet til interessentinddragelse. Herudover sikres samfundsøkonomisk

fokus ved manglende mulighed for over- og underskud og et KPI system, som sikrer

incitament for systemoperatøren til fokusere på samfundsøkonomi og ikke sel-

skabsøkonomisk optimering.

Side 10/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkningerne giver anledning til, at

”o kost i gseffektiv” og ”sa fu dsøko-

o isk” tilføjes u der i isteriets e ærk i ger hp. at tydeliggøre, at e sa -

fundsøkonomisk opgavevaretagelse fortsat er et bærende princip for Energinets

opgavevaretagelse.

Tariffer

Dansk Energi ønsker belyst, om det er mere hensigtsmæssigt, at Energinet på el-

området tariferer

DSO’er e,

som i vores nabolande, i stedet for slutkunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at tarifering reguleres via

elforsyningslovens § 73, og at nærværende lovforslag ikke har beskæftiget sig med

tariferingsmodellen. Der henvises i øvrigt til anbefalingerne fra det tværministeri-

elle tarifarbejde, hvor det anbefales, at Dansk Energi og Energinet bør overveje at

afsøge mulighederne for at overgå fra den nuværende slutkundemodel til en så-

kaldt DSO-model, hvor Energinet tariferer netselskaberne frem for den enkelte slut-

kunde. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets forståelse, at Dansk Energi

og Energinet allerede er ved undersøge dette.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, om der er omkostninger,

som kan opkræves over Energinets tariffer, men som ikke er omfattet af indtægts-

rammen. Specifikt nævnes finansieringen af omkostninger til Energinets myndig-

hedsarbejde, herunder om disse indgår i indtægtsrammen for et af de regulerede

selskaber.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at som udgangspunkt vil

alle omkostninger, der opkræves over tarifferne være omfattet af indtægtsram-

men, herunder Energinets myndighedsarbejde. Myndighedsopgaverne varetaget

overord et af y dighedse hede i SOV’et er fi a sieret via ko er idraget fra

de underlæggende enheder. Koncernbidraget forventes at indgå i indtægtsram-

men. Det vil være Forsyningstilsynet, der udmønter den endelige regulering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

PGNiG fremfører, at der er risiko for stigende tariffer som følge af reguleringen,

hvilket kan have en selvforstærkende effekt og medføre kundeflugt fra Baltic Pipe.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at reguleringen, herun-

der forrentningselement, ikke er endelig udformet, og lovforslaget skal ses som en

rammelovgivning, der endeligt udmøntes af Forsyningstilsynet. Formålet med re-

guleringen er dog helt overordnet at sikre effektiv drift af Energinet og herved også

transparente og lave tariffer. Herudover forventes Forsyningstilsynet, i forbindelse

Side 11/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med fastsættelse af regler for afskrivninger og differencer, at tage hensyn til kon-

kurrencepåvirkning af tredjepartsanvendelse af handelsforbindelser.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningssikkerhed og leveringskvalitet

Dansk Energi finder det hensigtsmæssigt, at der indføres fradrag i indtægtsram-

men baseret på leveringskvalitet, så effektiviseringer ikke sker på bekostning af af-

brud. Det er dog Dansk Energis opfattelse, at det er uheldigt at give Forsyningstil-

synet adgang til at fastlægge regler om en konkret reguleringsmodel, da Forsy-

ningstilsynet skal administrere reglerne. Dansk Energi foreslår, at ministeren på

samme måde som i indtægtsrammebekendtgørelsens kapitel 4 (§§ 16-17), der

fastlægger regler for reguleringsmodellen om leveringskvalitet for netselskaberne,

fastlægger konkrete regler om reguleringsmodellen for eltransmissionsnettet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at tilgangen er i overens-

stemmelse med den politiske aftale om et stærkt tilsyn, hvorefter Forsyningstilsy-

net får mandat til i højere grad at udvikle reguleringen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at fradraget i ind-

tægtsrammen for leveringskvalitet tager udgangspunkt i det planlægningsmål for

forsyningssikkerhed, der er fastlagt af ministeren eller subsidiært et gennemsnit af

det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Dansk Energi sæt-

ter spørgsmål ved, hvorvidt målsætning bør kobles på et historisk gennemsnit, da

dette kan være et uhensigtsmæssigt niveau i forhold til hvad der er samfundsøko-

nomisk rentabelt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den endelige udmønt-

ning vil blive foretaget af Forsyningstilsynet, der skal tage udgangspunkt i ministe-

rens planlægningsmål hvorigennem et samfundsøkonomisk optimalt niveau kan

nås.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forrentning

Dansk Fjernvarme stiller sig kritisk overfor, at reguleringen indeholder en risikoba-

seret forrentning, og fremfører, at effektiviseringskravene bør være større end

forrentningen, hvis ikke forbrugerpriserne skal stige. Dansk Fjernvarme forventer,

at forrentningen vil føre til kapitalopbygning i Energinet og spørger til, om hensig-

ten med reguleringen er at gøre Energinet klar til et evt. salg på et senere tids-

punkt.

Side 12/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at som følge af stemme-

aftalen af 8. maj 2018 om fremtidssikret regulering af Energinet skal indtægtsram-

mereguleringen indeholde et forrentningselement, der skal sikre, at Energinet kan

finansiere den investerede kapital. Forrentningen skal afspejle Energinets kapital-

omkostninger i form af fremmed- og egenkapital og fastsættes af Forsyningstilsy-

net. Formålet med forrentning er således ikke at klargøre Energinet til et salg, men

at give et revisende og transparent billede af Energinets kapitalomkostninger. Ift.

kapitalopbygningen kan den ny økonomiske regulering isoleret set medføre en

midlertidig stigning i tarifferne mhp. at styrke egenkapitalen, men samtidigt sikrer

indtægtsrammeregulering også, at tarifferne ikke kan stige uhæmmet, da der vil

blive lagt et periodevist loft over Energinets indtægter. Så forventningen er, at den

foreslåede økonomiske regulering i gennemsnit over tid vil betyde lavere tariffer

sammenlignet med den nuværende regulering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet bemærker, at det flere steder i lovforslaget fremgår, at der skal

ske en justering af omkostningsrammen for ændringer i afskrivninger. Forsynings-

tilsynet finder, at det også er relevant at justere forrentningsrammen, såfremt af-

skrivningsgrundlaget ændrer sig, så opgørelsen af omkostningsrammen og forrent-

ningsrammen ikke afviger fra hinanden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der vil være en sammen-

hæng mellem ændringer i omkostningsrammen og forretningsrammen, hvorfor

dette er præciseret i lovforslaget.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Datahub

Dansk Energi påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at indtægtsrammen for Data-

hub løbende vil kunne tilpasses som følge af brugerønsker. Dansk Energi foreslår,

at dette i lovtekst eller bemærkninger afgrænses til tilpasninger som følge af funk-

tionaliteter, der er nødvendige for at opretholde Datahubbens kernefunktion

vedr. formidling af afregningsdata mellem elnetselskaber og elhandlere og under-

støttelse af engrosmodellens forretningsmæssige transaktioner aktørerne imel-

lem. Dansk Energi fremfører, at nye funktioners nødvendighed i forhold hertil bør

dokumenteres af Datahub og vurderes af Forsyningstilsynet som grundlag for evt.

tilpasninger som følge af brugerønsker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at fastsætte modellen for indarbejdelse af brugerdrevne ønsker i

Datahubs regulering, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs

funktionalitet eller opgavevaretagelse. Det findes ikke hensigtsmæssigt at af-

grænse de brugerdrevne ønsker yderligere, da det begrænser mulighederne for

Side 13/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremtidig markedsudvikling og nye aktører. Det forventes, at omkostningerne til

Datahubs aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker opgøres separat fra de øv-

rige omkostninger i Datahub, og kan finansieres enten gennem tarifferne eller ved

gebyrer afhængig de brugerdrevne ønskers karakter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke indføres en forretningsplan

for Datahub i betragtning af de betydelige historiske og forventede fremadrettede

investeringer i Datahub.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet har

mulighed for at tilpasse omkostningerne i Datahub som følge af øgede datamæng-

der ved automatiske indikatorer og kortere reguleringsperioder.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi

fi der det uklart, o o kost i ger til dæk i g af Datahu ’s o kost-

ninger vil opkræves over Energinets tariffer eller via gebyrer etc.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ved-

rører Datahubs finansiering i form af gebyrer eller tariffer. Datahubben vil som ud-

gangspunkt forsat være finansieret over systemtariffen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Øvrige bemærkninger

Dansk Energi er uenig i fortolkningen af, at synkronkompensatorer efter elmar-

kedsdirektivet er at betragte som integreret netkomponent. Derfor bør kravet om

markedsudsættelse af de ydelser, disse anlæg kan levere, genindsættes i lovforsla-

get.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at fortolkningen følger af

lovforslaget om ændringer af elforsyningsloven som følge af implementeringen af

elmarkedsdirektivet og derfor ikke vil blive behandlet i nærværende lovforslag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi påpeger, at det er vigtigt, at Forsyningstilsynets opgave fokuseres, så

det undgås, at der laves dobbeltregulering i de tilfælde, hvor der allerede i dansk

lovgivning er fastsat regler. Dansk Energi foreslår, at Forsyningstilsynet inden for

sin eksisterende økonomiske ramme prioriterer de nødvendige ressourcer til at

implementere den nye regulering af Energinet og føre tilsyn hermed.

Side 14/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at dobbeltregulering skal undgås

og vurderer ikke, at lovforslaget her skaber risiko for dobbeltregulering. Udmøntnin-

gen af reguleringen forventes endvidere kompetent varetaget af Forsyningstilsynet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvilken rolle for-

rentningsplanen forventes at have for fastlæggelse af indtægtsrammen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lov-

forslaget, at Forsyningstilsynet fastsætter en indtægtsramme for den, der vareta-

ger systemansvarlig virksomhed, med udgangspunkt i de historiske omkostninger

og under hensyntagen til forretningsplanen. Det vil være op til Forsyningstilsynet

at fastsætte de nærmere regler for forretningsplanens sammenhæng med ind-

tægtsrammereguleringen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet bemærker, at gastransmissionsselskaber kan ansøge om tillæg

for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling

og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller

indpasning af grøn energi. Forsyningstilsynet vurderer behov for, at enten ministe-

ren eller Energistyrelsen udtaler sig energifagligt om ansøgningen om tillæg til ind-

tægtsrammen, herunder også om de aktiviteter, der ansøges om tillæg for, er i

overensstemmelse med Gas-TSO’s

for ål i øvrigt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der ikke, som det gør

sig gældende for den systemansvarlige virksomhed på el, findes anledning til at ud-

tale sig energifagligt om sådanne eventuelle tillæg på gasområdet. Det skyldes, at

systemansvaret i dag ikke anvendes på gas og ikke er det samme som for den sy-

stemansvarlige virksomhed på el. Eventuelle nye opgaver, som Gas-TSO vil skulle

varetage, vil skulle have særskilt hjemmel.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

PGNiG bemærker, at indførelsen af et forrentningselement for gastransmissionssel-

skabet kan være i strid med EU-reguleringen på gasområdet, da forrentningen kan

skabe risiko for krydssubsidiering, diskriminering og mindre transparens.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at sikre, at forrentningselementet og udmøntning af den økonomi-

ske regulering overholder EU-reguleringen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 15/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Øvrige ændringer

Generelle bemærkninger

Dansk Energi noterer sig, at tidligere forslag om ændring af naturgasforsyningslo-

vens bestemmelser om gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede

naturgasprodukter, som Dansk Energi fandt positive, nu er taget ud af lovforslaget.

Dansk Energi forventer, at ændringsbestemmelserne vil indgå i en snarlig fremtidig

ændring af lov om naturgasforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bestemmelserne er

flyttet til et kommende lovforslag om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om

fremme af vedvarende energi mv., da de har større sammenhæng med dette lov-

forslag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Industri kvitterer for udsættelsen af processen for den første langsigtede

udviklingsplan og virkningen af den økonomiske regulering. Herved gives bedre

mulighed for rettidig og tilstrækkelig interessentinddragelse samt bedre gennem-

arbejdning af planen, og giver derudover Forsyningstilsynet den nødvendige tid til

at udmelde foreløbige indtægtsrammer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet bemærker, at der kan opstå tvivl om terminologien i lovforsal-

get,

år åde ”E ergi et”, ”E ergi et og de es helejede datterselska er”, ”tra s-

issio svirkso hed”, ”syste a svarligvirkso hed” og ”tra s issio sselska ” a -

vendes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at i lovforslaget dækker

Energinet som udgangspunkt over både moderselskabet Energinet, samt virksom-

hedens helejede datterselskaber. Det vil sige, at Energinet som samlet hele pålæg-

ges en række pligter, mens der ikke tages stilling til, om moderselskabet eller dat-

terselskaberne skal varetage opgaven. Energinets helejede datterselskaber er

nævnt konkret i de sammenhænge, hvor det er vurderet, at der er et særligt behov

herfor. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt

ikke at indsætte en generel beskrivelse heraf i lovbemærkningerne, da placeringen

af den enkelte opgave vil skulle foretages på grundlag af en fortolkning af den gæl-

dende § 2 i lov om Energinet. Hvor der står transmissionsvirksomhed, systeman-

svarlig virksomhed og transmissionsselskab henviser det generelt til de selskaber,

der varetager denne virksomhed. At der både anvendes begreberne transmissions-

virksomhed og transmissionsselskaber skyldes, at transmissionsvirksomhed er et

Side 16/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

defineret begreb i elforsyningsloven, mens transmissionsselskaber er et defineret

begreb efter naturgasforsyningsloven.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet bemærker, at det for at sikre Forsyningstilsynets uafhængighed,

bør fremgå at energifaglige udtalelser fra Energistyrelsen i forbindelse med, hvor-

vidt et reinvesterings projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitets-

mæssige ændringer, ikke skal lægges til grund for vurdering, men blot indgå i vur-

dering. Ligeledes bemærker Forsyningstilsynet, at den offentlige høring i forbin-

delse med tillæg for meromkostninger for eksempelvis markedsudvikling for

gastransmissionsvirksomheden bør indgå i vurderingen, og at der derved ikke skal

tages hensyn til høringen i afgørelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil at, det findes nødvendigt,

at Forsyningstilsynet inddrager Energistyrelsens energifaglige vurderinger i forbin-

delse med tillæg til reinvesteringer og den offentlige høring i forbindelse med mer-

omkostningerne til eksempelvis markedsudvikling. Forsyningstilsynets opgave er i

forbindelse hermed at tage stilling til de økonomiske forhold ved tillæggene.

FSR

–

danske revisorer bemærker, at det bør afklares, om det foreslåede § 12, stk.

3, i lov om Energinet er omfattet af revisors revision.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at de almindelige regler

for revision finder anvendelse. Allerede i dag er både revision og rigsrevision invol-

verede i de to emner, der behandles i foreslåede § 12, stk. 3, i lov om Energinet,

selvom der på nuværende tidspunkt ikke udarbejdes formelle regnskaber herfor. Be-

mærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Kommunernes Landsforening er uforstående over for, at det i lovforslaget angives,

at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for kommuner. Kommunernes Landsforening mener, at lovforslaget

kan få økonomiske konsekvenser for kommunerne, der fremadrettet kommer til

at arbejde med udbygningen af elinfrastrukturen og transmissionsnettet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke regu-

lerer kommunernes energiplanlægning eller på anden vis pålægger kommunerne

frivillige eller tvangsmæssige forpligtigelser. Lovforslaget medfører derfor heller

ikke direkte økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommu-

nerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 17/18

L 99 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Wind Denmark støtter, at Energinets udbygning og drift af energiinfrastrukturen

skal ske med brug af klimavenlige teknologier og opfordrer til, at driften af elsyste-

met i højest mulig grad bør basere sig på netkomponenter og vedvarende energi,

som er til gavn for klimaet og sikrer, at Energinets varetagelse af forsyningssikker-

heden ikke forvrider det indre marked for energi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med den foreslåede for-

målsbestemmelse sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og

miljø skal inddrages som hensyn i Energinets opgavevaretagelse både ved drift og

udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur. Den nye pro-

ces for Energinets investeringer skal bl.a. sikre øget interessentinddragelse i Ener-

ginets langsigtede udviklingsplan, hvor konkrete problemstillinger og bekymringer

vil kunne blive rejst. Med hensyn til Energinets varetagelse af elforsyningssikkerhe-

den varetages denne under systemansvarsbekendtgørelsen og med Energinets re-

degørelse for elforsyningssikkerhed.

Side 18/18