Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Da vi vedtog klimaloven og 70-procentsmålsætningen, var det med en bevidsthed om, at alle sejl skulle sættes i en grøn retning. Derfor giver det også rigtig god mening, at vi i dag skal behandle et lovforslag, der etablerer en ny grøn formålsparagraf for Energinet. I den nye formålsparagraf vil det klart og tydeligt fremgå, at Energinet spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og skal bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Med den nye formålsparagraf bliver klima og miljø et bærende hensyn i driften og udviklingen af selskabet og ikke mindst i den helt nødvendige udbygning af vores energiinfrastruktur – den fysiske såvel som den markedsmæssige. Derfor er det også nødvendigt med en ny og transparent proces for Energinets investeringer; en proces, der skal sikre, at investeringer, som Energinet foretager, stemmer overens med den politisk ønskede udvikling af energisektoren, at relevante aktører inddrages tidligt i forløbene, og at alternative løsninger til udbygning bliver godt belyst. Derfor foreslås det, at Energinet hvert andet år udarbejder en langsigtet plan for el- og gastransmissionsnettet. Planen skal give et samlet overblik over den planlagte netudbygning både på kort og på længere sigt og skal offentliggøres, så alle har mulighed for at se de planlagte investeringer. Det vil skabe en mere åben diskussion i offentligheden og på Christiansborg omkring udviklingen af fremtidens energiinfrastruktur.

Med lovforslaget foreslås også en ny økonomisk regulering af Energinet, der skal balancere både forbrugerbeskyttelse og økonomisk effektivitet med mulighederne for rettidige investeringer i teknologiudvikling og grøn omstilling. Derfor lægges der op til, at rammen for Energinets omkostninger fastsættes med udgangspunkt i både de faktiske og de forventede omkostninger, så vi kan holde fokus på fremtidige investeringer, som også understøtter den grønne omstilling.

Den sidste del af lovforslaget handler om Energinets bestyrelsessammensætning, så Energinets nye formål kommer i centrum, og om den pligtmæssige digitale kommunikation med borgere og virksomheder på Energinets område. Slutteligt foreslås det at justere ministerens mulighed for at fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af pristillæg til henholdsvis opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet, og renset biogas til bygasnettet for at sikre, at der ikke sker en overkompensation.

Vi skal skrue på de mange knapper, som vi har, for at nå hele vejen rundt i den grønne omstilling, og med dette lovforslag får vi klima og miljø helt ind centralt i et af de vigtige selskaber i den grønne omstilling. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Jens Rohde.

Tak for det. Nu handler det jo helt overordnet om klima og den fælles kamp, vi alle sammen skal tage ansvar for. Men det var nu en bemærkning fra tidligere, hvor fru Anne Paulin var på talerstolen, jeg lige faldt over. Der brugte fru Anne Paulin vejret i en enkelt sæson som indgang til fortællingen om, hvorfor vi skal gøre noget ved klimaproblematikken. Derfor vil jeg bare spørge fru Anne Paulin: Mener fru Anne Paulin, at man kan bruge vejret i en enkelt sæson som videnskabeligt grundlag for den her diskussion?

Ordføreren.

Det var ikke et spørgsmål, jeg havde forventet at få i den her diskussion om det her lovforslag, men hvis det fremgik af den tidligere diskussion, at jeg brugte vejret i en enkelt sæson som det bærende argument, vil jeg nok sige, at jeg er blevet misforstået eller ikke har kommunikeret klart nok, for det, det handler om, er selvfølgelig det her mere ekstreme vejr, som vi ser generelt som følge af klimaforandringer, som er med til at underbygge hele behovet for klimahandling, altså at vi skal sikre, at det ikke stikker mere af i fremtiden.

Jeg ved ikke, om vi er helt inden for den pågældende lovbehandling, men det er hr. Jens Rohde igen. Værsgo

Men det handler om klima. Jeg advarer bare imod, at man bruger nogle narrativer, som kan være problematiske. Jeg husker 2009 og 2010, altså dengang, da vi havde klimatopmøde i Danmark, og der fik vi faktisk samme dag, som det startede, et voldsomt snevejr, og vi fik en meget hård vinter. Det gjorde vi også året efter. Der var der klimaskeptikere, jeg tror endda, at hr. Morten Messerschmidt var en af dem, der gik ud og sagde: Der kan I bare se, det er noget sludder. Der fik vi nemlig at vide af forskerne, at man skal lade være med at bruge vejret som pejlemærke for den her diskussion. Så det er bare, for at vi ikke i vores fælles kamp bevæger os ind i et narrativ, der så bagefter bliver skudt ned. Det er derfor, jeg nævner det.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg vil nu sige, at jeg generelt er uenig i, at man ikke kan benytte vejret til at underbygge argumentationen om, hvorfor der er et akut behov for klimahandling. Jeg synes, at det egentlig er ret godt belyst, at vi ser nogle overordnede ændringer i vores vejr, som påvirker naturen voldsomt, og at det jo netop er derfor, vi skal sætte ind med en ambitiøs klimahandling.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så går vi videre til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag drejer sig om Energinet, og Energinet er jo vores motorveje for strøm, og samtidig er det også Energinet, der ejer vores naturgasnet, som jo også bruges i forbindelse med transport af biogas, måske fremadrettet også brint osv.

Lovforslaget skal føre to aftaler ud i livet. For det første skal den aftale om en ny økonomisk regulering af Energinet, som vi aftalte i 2018, føres ud i livet. Energinet er karakteriseret ved at varetage opgaver, som er et naturligt monopol. Vi kan heller ikke have dobbelte højspændingsledninger ejet af flere forskellige selskaber osv., for det vil ikke være hensigtsmæssigt. Derfor er Energinet jo ikke udsat for konkurrence og et effektiviseringspres fra et marked, og det betyder, at den prisdannelse, der er for Energinet, er en prisdannelse, vi er nødt til at have en regulering af.

Tidligere har det været sådan, at Energinet har skullet drives som et hvile i sig selv-selskab, og der er tænkningen, at når man er et hvile i sig selv-selskab, så er incitamentet til at drive virksomheden så effektivt som overhovedet muligt ikke til stede, idet Energinet blot har kunnet overvælte, havde jeg nær sagt, deres omkostninger til forbrugerne i forbindelse med tarifferne. Derfor er der indført et indtægtsrammeloft, sådan at der er en samlet indtægtsramme for den samlede virksomhed. En indtægtsrammeregulering giver en bedre forbrugerbeskyttelse, da der lægges loft over opkrævningerne.

Så er det jo sådan, at Energinet også er en væsentlig del af den grønne omstilling, og lige nu er vi jo i gang med på et eller andet sæt at vende vores energiproduktion. Det har tidligere været sådan, at vi producerede el på nogle store centrale kraftværker, men nu producerer vi el mange steder, også meget decentralt, og det betyder, at vi har brug for, at Energinet er i stand til at agere også mere agilt, end det har været, og derfor tænker jeg og Venstre, at det er vigtigt, at vi også i vores regulering kigger ind i en fremtid, hvor vi får nye energiforsyninger. Det kan være energiøer ude i Nordsøen, der kræver, at vi kan transportere strøm ind, måske til nogle power-to-x-anlæg osv. Så det er vigtigt. Det er også vigtigt for aktørerne ude i markedet, der laver grøn omstilling, at de er i stand til at se, hvad det er for nogle muligheder, der kommer, så der er brug for transparens.

Så er det sådan, at der som opfølgning på klimaaftalen for juni 2020 foreslås en ændring af Energinets formålsparagraf. Energinet skal i sin opgavevaretagelse understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning, og samtidig sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som hensyn i selskabets drift og udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur.

Så med de her ord tilkendegiver Venstre, at vi støtter det samlede forslag. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg kan tilslutte mig de fornuftige ord, der er kommet, både fra Socialdemokratiets og Venstres ordførere om det lovforslag, vi har her i dag, som gerne skulle berede vejen for, at Energinet også kan begå sig i den grønne fremtid og forhåbentlig omkostningseffektive fremtid, som vi står over for. Der er ikke nogen tvivl om, at en af de helt store opgaver, som også kommer til at påhvile Energinet, bliver at udvikle og vedligeholde det energinet, det elnet, vi har her i landet. Det er ikke noget, vi taler så meget om, men med adekvat respekt for ministeren er det nok sjovere at stå med pressen og åbne havvindmølleparker, end det er at stå og tale for behovet for at udvikle og udrulle elinfrastruktur. Men det er nu engang vigtigt, at vi vedligeholder og sørger for at opgradere vores især centrale, men også decentrale – men nu er det Energinet, vi taler om – elnet, sådan at det er beredt til den elektrificering, vi håber på og regner med i fremtiden. Og de rammer skulle det her lovforslag altså gerne lægge.

Dog er der intet bæger uden en smule malurt i den forstand, at der her for et par uger siden, den 5. november, var møde i det, der hedder Interessentforum bag Energinet, og der behandlede man selvfølgelig også fremtiden for Energinet og det lovforslag, vi behandler her i dag. Med formandens tilladelse tillader jeg mig at citere fra det notat, der ligger efter mødet:

»Det er et dilemma, at en ny økonomisk regulering, der blandt andet skal give Energinet incitamenter til effektiv drift, ser ud til at ville give anledning til markant stigende tariffer, fordi reguleringen stiller krav om øget konsolidering af Energinet, samt øger kapitalomkostningerne. På denne baggrund finder Interessentforum det vigtigt, at den fremtidige regulering udformes, så den indeholder incitamenter til effektiv drift samt ikke i sig selv giver anledning til stigende tariffer.«

Når jeg nævner det og gerne vil have det med i bemærkningerne her fra i dag, er det, fordi vi i Dansk Folkeparti er meget enige. Nu betoner vi den grønne omstilling i præamblen til loven for Energinet. Det er rimeligt, og det er også betimeligt, for det er det, der skal være det drivende i dansk energipolitik. Men det er uhyre væsentligt, at vi også har øje for omkostningerne, og at det ikke bare bliver en så at sige gratis omgang at vælte omkostninger over på tarifferne, fordi det ikke tæller med i det samlede skattetryk og det sådan er lidt lettere på den måde at få finansieret sine ting. Så derfor vil jeg gerne have lov til at erklære mig fuldstændig enig i det dilemma, som Interessentforum bag Energinet altså her for ca. 14 dage siden gjorde sig til talsmand for. Tak, formand.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Ruben Kidde. Velkommen.

Tak for det. Der er tale om en opfølgning på henholdsvis klimaaftalen af 22. juni og så en politisk aftale om en fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet helt tilbage fra 2018, og det er naturligvis et lovforslag, som Radikale Venstre kan støtte, for med vores politiske 70-procentsmålsætning er det vigtigt, at vi har en tidssvarende regulering af den danske elinfrastruktur. Her er den opdaterede økonomiske regulering af Energinet et godt skridt i den rigtige retning.

Med lovforslaget foreslås en ændring af Energinets formålsbestemmelse, hvorved Energinet i sin opgavevaretagelse i højere grad vil skulle bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning, og samtidig sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal være et bærende hensyn i selskabets drift og udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur.

Med lovforslaget foreslås desuden en ny proces for Energinets investeringer, der skal styrke transparensen om Energinets planer for udbygningen af den overordnede infrastruktur for el og gas.

Lovforslaget lægger op til at indføre en indtægtsrammeregulering for Energinet. En indtægtsrammeregulering er en mere moderne regulering, der giver incitamenter til en effektiv drift og effektive investeringer i modsætning til hvile i sig selv-reguleringen, og det synes vi er positivt – ikke mindst fordi der så også samtidig tilrettelægges en ny fremadskuende regulering af Energinet, så der også er en mekanisme, der kan sikre de nødvendige investeringer, der ligger ud over det historiske investeringsniveau, som alene dækkes af en simpel historisk indtægtsrammemodel, og det er altså en måde, hvor man kan sikre, at der er en balance mellem et effektiviseringspres og så på den anden side en ramme, der giver rum til de nødvendige nye investeringer.

Og i parentes bemærket mener Radikale Venstre jo også, at elnetselskabernes indtægtsrammer skal have et fremadskuende element, så vi har det på distributionen og ikke kun på transmissionen, som vi taler om nu her, men det er jo så et område, vi kan tage fat i – forhåbentlig med en elektrificeringsstrategi, som vi skal diskutere i det nye år.

Man kan jo sige, at grundlæggende er forudsætningsgrundlaget for Energinets langsigtede udviklingsplaner stadig væk ikke tænkt ind i en 70-procentsramme, fordi vi jo endnu ikke sådan politisk har besluttet, hvordan vejen til de 70 pct. skal indfries, og hvilken rolle elektrificeringen skal have. Derfor kan man jo ikke hundrede procent vurdere, om reguleringen af Energinet er tilstrækkelig, eller om der bliver foretaget de tilstrækkelige investeringer på baggrund af det, vi har nu, men det er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Igen vil jeg henlede opmærksomheden på, at Radikale Venstre med stor spænding ser frem til den diskussion, vi skal have, af en samlet elektrificeringsstrategi frem mod 2030 i det nye år. Så med de bemærkninger støtter Radikale Venstre naturligvis op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk. Velkommen.

Tak for det. Der ligger her et rigtig godt lovforslag til fremtidig regulering af Energinet, og jeg vil indledningsvis kvittere for, at det ud fra nogle bekymringer, der var i høringssvarene, er blevet opdateret i forhold til det lovforslag, der kom tidligere i år. Jeg synes, at det, der ligger her, er rigtig godt ramt. Man kan sige, at det grundlæggende er at sikre, at Energinet kan bygge de motorveje i vores energiforsyning, som skal til, for at vi kan nå et klimaneutralt Danmark, og for at vi i det hele taget kan få den grønne energiforsyning ud til distributionsnettet.

Der er flere ordførere, der har været inde på de mange gode elementer i lovforslaget, i særdeleshed at formålsparagraffen nu har et skriv om, at Energinet skal arbejde for en klimaneutral energiforsyning, men jo også det særdeles vigtige i, at man har en fremadrettet investeringsprofil, så vi ikke ser bagud og på, hvad der tidligere har skullet til i forhold til at investere i transmissionsnettet, men altså hvad der skal til for at nå de ambitioner, vi har i forhold til både grøn gas, men jo i særdeleshed grøn strøm.

Der kommer endvidere en større transparens og politisk inddragelse i forhold til nogle større investeringsbeslutninger, hvilket også er vigtigt.

Som den tidligere ordfører sagde, håber jeg også, at der kan hentes noget inspiration, når der skal laves indtægtsrammeregulering for distributionsselskaberne, elnetselskaberne, for det er netop i distributionen, at vi også har brug for, at der kommer et blik mod, hvad det egentlig er for en elektrificering, Danmark har brug for for at nå klimamålet, og hvad det er for nogle investeringer, der skal laves i elnettet, for at nå derhen, i stedet for at vi ser bagud. Vi mener, at der er god inspiration at hente i den her reguleringsmodel, også for distributionsselskaberne.

Overordnet set støtter SF lovforslaget. Vi synes, det er rigtig godt, og det vil få Energinet til at bringe os endnu tættere på en grøn fremtid.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Det her lovforslag kan godt virke lidt teknisk, men tager man alt det tekniske væk, vil jeg betragte det som en Enhedslistesejr, at vi er kommet hertil med det lovforslag. Det er et klart bevis på, at der er forskel på, om man har en Venstreledet regering eller en socialdemokratisk ledet regering, og at der især er forskel på det, når man har et parlamentarisk grundlag, hvor Enhedslisten er med.

Det er en langt bedre energipolitik, der lægges op til her; der er en langt større åbenhed omkring de store investeringer. Og hvorfor siger jeg det så markant? Jamen det er jo, fordi vi har oplevet nogle projekter som Viking Link, elkablet til England, hvor forbrugerne i Danmark kommer til at betale 11 mia. kr. Der var helt klart mange i den vestlige del af Jylland, som lige pludselig følte sig løbet over ende af, at der lige pludselig kom et stort projekt. Der manglede åbenhed. Man kan sige, at med de regler, som Energinet havde, kunne de jo kun regne på, hvad der skal til for at lave en ny ledning. Men vi foreslog fra Enhedslistens side, at man også skulle regne på scenariet: Hvad nu, hvis vi bruger det overskud af elektricitet, vi har i Danmark i perioder, i fjernvarmeforsyningen i stedet for? Men det var ligesom ikke det, som Energinet kunne regne på. Der er det jo glædeligt, at vi nu kommer frem til at justere på Energinets formålsparagraf, så Energinet i højere grad skal bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Så man går, fra at det sådan er et selskab, der bare skal sikre forsyningssikkerhed og være positiv over for en hvilken som helst ny el- eller gasledning, til at man sådan set tager et bredere samfundshensyn og inddrager klima i sin planlægning. Det synes vi er rigtig godt.

Man kunne også tage Baltic Pipe-gasledningen, som måske lidt mere er udenrigspolitik, og som kan føre gas fra Norge til Polen. Det var jo også et projekt, som vi forsøgte at gøre til en del af folketingsvalgkampen. Det lykkedes ikke, for det var ligesom et projekt, der nærmest var kørt. Det var begrænset, hvad man kunne få ud af at skrive læserbreve til lokalmedierne på Fyn. Det var ikke en heftig debat, og jeg har bare noteret mig, at efter projektet er godkendt af ministeren, er der så en modstand mod det projekt. Og det ville da have været bedre, hvis vi havde haft en større åbenhed omkring, hvad det er for nogle store projekter, der er på vej.

Den her åbenhed er vigtig. Nu lægges der op til, at Energinet skal lave nogle mere åbne processer om sine planlagte investeringer, og det vil jo betyde, at naboer til sådan nogle store projekter, forskere, politiske partier og interesseorganisationer har en mulighed for at kigge ind i, hvad det egentlig er, man planlægger af større infrastrukturinvesteringer.

Med hensyn til demokratiet har det jo været sådan indtil nu, at det bare har været en minister, der skulle godkende anlægsprojekter på over 200 mio. kr., uanset om det så var Viking Link eller Baltic Pipe eller andre milliardstore investeringer. Det var sådan set noget, ministeren alene kunne beslutte. Nu lægges der jo op til i stil med det, vi har, når der er ansøgninger om at indvinde olie, gas eller skifergas, at et udvalg i Folketinget – og det bliver jo nok Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget – får forelagt en sag, hvis det er sådan, at der opstår en ny Baltic Pipe. Og er det så et tænkt eksempel? Nej, ikke helt, for der er jo sådan set en gasledning, der planlægges nede på Lolland, og jeg ved ikke, om den så bliver håndteret, inden vi får det her lovforslag vedtaget. Det er jo lidt op til ministeren, men der har ministeren lovet, at der vil være en politisk inddragelse, på trods af at han egentlig har hele kompetencen selv til at konkludere. Og det er jo fint, at ministeren viser den åbenhed i forhold til et stort projekt, som jo har stor indflydelse på energiforsyningen i lokalområdet. I fremtiden bliver det så op til, at man får oversendt noget til udvalget, og så kan man afprøve, om der er et politisk flertal for det. Det ville nok være klogest for en minister kun at gennemføre det, der er opbakning bag. Ellers kunne det jo være en sag, man vælter på.

Så kigger vi jo ind i, at vi får et samfund med et højere elforbrug. Og de højspændingsmaster, der blev sat op i Vestjylland efter Viking Link-beslutningen, bliver jo ikke de sidste. Det kan jo være, at vi kan lave noget, som minimerer antallet af højspændingsmaster, men vi er i en proces, hvor vores samlede elforbrug kommer til at fylde mere, og hvor vi skal lave kloge investeringer. Der er det rigtig godt, at Energinet fremadrettet må kigge på mere end den enkelte ledning og altså må tage et sigte på udviklingen af en klimaneutral energiforsyning og lave bedre planlægning. Og det er jo det, som det her lovforslag lægger op til.

Det er måske lidt utraditionelt, men jeg vil sige tak til ministeren for lovforslaget.

Så vil jeg sige tak til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Egil Hulgaard. Velkommen.

Med ændringen af formålsparagraffen i Energinet tilpasser vi Energinets formål til den fremtid, som vi alle sammen kan se ind i. For at nå i mål med vores klimamålsætninger er det nødvendigt, at vi udbygger vores elnet kraftigt, og det kræver investeringer og planlægning, som Energinet ikke kan imødekomme med den nuværende formålsparagraf. Så det er en klart nødvendig ændring af Energinets formål, og det velkommer vi selvfølgelig.

På den anden side vil vi også gerne have et energinet, som er omkostningseffektivt, og at vi kan levere strøm til borgerne på en effektiv måde. Som det er blevet nævnt heroppefra flere gange, er Energinet et naturligt monopol og har ikke noget naturligt effektiviseringspres på sig, så derfor er jeg glad for, at den del af aftalen også fokuserer på, at vi har et effektivt Energinet. Det er sådan set også vigtigt for den grønne omstilling, for hvis vi ikke har adgang til billig el fremadrettet, kan vi heller ikke lave effektive power-to-x-løsninger fremadrettet.

Så det er i vores allesammens interesse, at der både er en effektiv udbygning af vores elnet og en effektiv prissætning af vores el. Ellers kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling, og begge dele er nødvendigt her. Det er ikke nogen nem balance, når vi snakker om det, for investeringerne vil føre til højere priser. Så det er vigtigt, at der er, også som det er nævnt af Søren Egge Rasmussen lige før, at der er en åbenhed omkring processen, og at vi har en diskussion om, hvordan vi kommer i mål med den mest effektive og fremtidssikrede udbygning af vores elforsyning i Danmark.

Med de ord kan vi tilslutte os det nærværende lovforslag. Tak.

Tak til De Konservatives ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for ordet. Lovforslagets formål er for mig at se transparens, effektivitet og en mere fremsynet udvikling relateret til Energinets elforsyning og lov om naturgasforsyning, og det kan vi i Nye Borgerlige hilse velkommen.

Ydermere har jeg bemærket, at der tilsigtes en mere balanceret forbrugerbeskyttelse og økonomisk effektivitet. Jeg er i øvrigt enig i Kommunernes Landsforenings bemærkninger i deres høringssvar. Den nye proces med interessentinddragelse og politisk inddragelse i forhold til fremtidige investeringer i Energinet og elforsyningen generelt og naturgasforsyningen bør også inddrage kommunerne. Det er i alles interesse, at lokale myndigheder og lokale politikere får mulighed for at blive inddraget og dermed tage ejerskab for nye tiltag og investeringer i elforsyningen i Danmark, og med disse ord støtter Nye Borgerlige lovforslaget.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Offentlige monopoler, som får deres penge, uanset om de leverer et godt produkt eller et dårligt produkt, skal håndteres af de politikere, som har ansvaret for dem, med krav om, at de leverer bedst muligt og billigst muligt. Det gælder, uanset om det er en vuggestue, en skole, et sygehus eller Energinet. Derfor støtter vi det her lovforslag, som forstærker effektiviseringsindsatsen over for Energinet, ligesom vi gør det i den øvrige offentlige sektor. Vi stemmer for lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hermed har alle ordførere fra partierne haft ordet, og så kan jeg give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen til.

Tak for det. Lad mig starte med at takke ordførerne for bemærkningerne. Energinet spiller i dag en central rolle for den grønne omstilling. Energinet er med til at sikre, at vi kan forsyne forbrugerne med rekordstore mængder grøn energi, vind- og solenergi såvel som biogas. Energinets opgaver har udviklet sig væsentligt siden vedtagelsen af lov om Energinet i 2004. Dengang var hovedfokus på at gennemføre en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel. Energisektoren har siden været under en omfattende forandring. Vi arbejder nu mod et klimaneutralt energisystem baseret på 100 pct. vedvarende energi. Vilkårene for Energinets opgaveløsning er derfor nu også i forandring. Energinets kerneopgave er fortsat at sikre forsyningssikkerheden, en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur og at sikre en åben og lige adgang for alle brugere af nettet. Med lovforslaget her lægger vi rammerne for, at Energinet fremadrettet også skal understøtte udviklingen af en klimaneutral forsyning. Det skal ske med størst mulig transparens og forbrugerbeskyttelse. Lovforslaget følger dermed også op på klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020. Her var vi enige om, at regeringen skulle fremlægge tiltag, der skal sikre et fremtidssikret elnet. Lovforslaget følger desuden op på en bred politisk aftale om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet fra maj 2018. Lovforslaget indeholder tre hovedelementer.

For det første indeholder lovforslaget en ændring af Energinets formålsbestemmelse, der sætter en tydelig grøn retning for Energinet. Ændringen vil betyde, at Energinet i højere grad skal bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Samtidig skal Energinet inddrage klima og miljø som hensyn i selskabets opgavevaretagelse.

For det andet foreslås der med lovforslaget en ny og mere transparent proces for Energinets investeringer. Lovforslaget lægger rammerne for, at interessenter og kommuner inddrages tidligere i Energinets planer for udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur. Samtidig lægges der op til en øget politisk inddragelse i Energinets infrastrukturprojekter. Større projekter skal således fremover forelægges Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget forud for en endelig godkendelse. Der er med den nye proces også lagt vægt på, at den ikke må forsinke tilslutningen af for eksempel sol- og vindenergi til elnettet.

For det tredje foreslås det, at der indføres en fremsynet økonomisk regulering af Energinet. Det foreslås, at Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering. Her lægges der en ramme for Energinets faktiske og forventede omkostninger. Den økonomiske regulering skal balancere økonomisk effektivitet og muligheden for samfundsøkonomiske investeringer i den grønne omstilling. Den foreslåede regulering indeholder dermed også et fremadskuende element, der tager højde for de fremtidige investeringer og meromkostninger, der skal støtte den grønne omstilling.

Samlet set sætter lovforslaget rammerne for et Energinet, der er klar til at understøtte udviklingen mod et klimaneutralt samfund. Formålsbestemmelsen sætter en klar grøn retning for Energinet, og der sikres transparens om Energinets økonomi og investeringsplaner, så udviklingen og udbygningen af el- og gasnettene sker effektivt og til gavn for forbrugerne. Jeg takker for interessen for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.