Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98
Offentligt
2294641_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1 december 2020
J nr.
2020 - 2414
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 7 til L 98, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 7
Vil ministeren oplyse, hvor mange klimatilpasningsprojekter ministeren er bekendt
med, at vandselskaberne har gennemført siden 2016? Ministeren bedes opgøre
antallet pr. år og hvis muligt pr. selskab.
Svar
Der findes ikke en samlet opgørelse over spildevandsselskabernes gennemførte
klimatilpasningsprojekter, da det ikke er en del af selskabernes indberetning. Det er
bl.a. derfor, vi med dette lovforslag indfører en pligt til, at selskaberne skal indbe-
rette alle gennemførte klimatilpasningsprojekter. Medfinansieringsprojekter, der ud-
gør en del af selskabernes samlede klimatilpasning, findes der i dag et delvist over-
blik over siden reglernes indførelse i 2013.
Forsyningssekretariatet oplyser, at de har kendskab til, at der siden medfinansie-
ringsreglernes indførelse i 2013 frem til og med 2018 er påbegyndt eller gennem-
ført 56 medfinansieringsprojekter. Der foreligger endnu ikke data for 2019 og frem.
Forsyningssekretariatet oplyser endvidere, at selskaberne frem til og med 2016
søgte tillæg på forhånd til de budgetterede omkostninger, dvs. før projektets gen-
nemførelse, mens de fra 2017 og frem har skullet søge Forsyningssekretariatet om
tillæg, når projekterne var gennemført. Det betyder, at Forsyningstilsynet ikke har
kendskab til præcis hvilke år, at projekterne er gennemført.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1