Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98
Offentligt
2294644_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. december 2020
J nr.
2020 - 2414
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 4 og 5 til L98, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 4
Hvordan forventer ministeren konkret, at der vil blive givet dispensation fra effektivi-
seringskravet, og hvor stor skal investeringen være, før en sådan dispensation vil
blive givet?
Svar
Der bliver ikke tale om at dispensere fra effektiviseringskravet. Fremover skal alle
klimatilpasningsprojekter effektiviseres på samme måde, jf.
Aftale om spildevands-
selskabers klimatilpasning
(maj 2020).
Overgangsordningen gør det dog muligt for selskaberne at fortsætte en række
igangværende projekter efter de nuværende regler, herunder de nuværende regler
om effektiviseringskrav. Det drejer sig hovedsageligt om de projekter, hvor selska-
berne (eller projektejeren i medfinansieringsprojekter) allerede har haft irreversible
investeringer til projekterne, dvs. hvor selskaberne vil lide et væsentligt tab, hvis
projektet må opgives eller skal revideres pga. de nye regler.
Flere projekter kan i den henseende i visse tilfælde ses i sammenhæng, hvis de er
hydraulisk forbundne. Hvis der er en sådan hydraulisk sammenhæng mellem to el-
ler flere projekter, at en irreversibel investering i det en projekt i væsentligt omfang
vil være spildt, hvis et eller flere andre projekter ikke kan realiseres som planlagt,
hvis det skal leve op til de nye regler, vil den irreversibel investering således kunne
anses for at omfatte alle de pågældende projekter.
Selskaberne skal anmelde de projekter, som de ønsker at fortsætte efter de nugæl-
dende regler, til Forsyningssekretariatet, medmindre de allerede er sat i drift før lo-
vens ikrafttræden.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1